Matematik

Grafer og funktioner.?

04. februar 2010 af Korn_2000 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hejsa nogle der kan forklare mig hvad begge opgaver går ud på?

Har vedhæftet et billede af opgaverne... Tak på forhånd =)..

Vedhæftet fil: Funktioner...jpg

Brugbart svar (1)

Svar #1
04. februar 2010 af Bente23 (Slettet)

Når du skal bestemme monotoniforholdene skal du blot bestemme i hvilke interval funktionen, f, er stigende og faldende, dette kan du blot aflæse på grafen. Når du så har gjort dette, kan du besvare spørgsmål b. I opgave b skal du finde den afledede til f, da du i første spørgsmål fandt ud af hvornår f var stigende og faldende, kan dette give dig et clue om f'. Her skal du huske på at f' angiver væksten for f, dvs. en meget stor værdi af f' betyder at f vokser meget, omvendt hvis f' har en meget stor negativ værdi betyder det at f aftager meget. I det hele taget når f' er over x-aksen vil f vokse og når f' er under x-aksen vil f aftage. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
04. februar 2010 af Knotz (Slettet)

Jeg har lidt et problem med at de skriver, at f er differentiabel, for eftersom f ikke er kontinuer, er f netop ikke differentiabel i sin helhed, men kun i de tre stykker/intervaller.

Til opgave b) skal du tænke på at f har fire toppunkter i alt og f' derfor skal skære x-aksen fire steder. Dette udelukker graf 1, 3 og 4

Graf 2 beskriver en ikke-kontinuer funktion som er: 
1: Voksende til toppunktet og derefter aftagende
2: Aftagende til et toppunkt, da voksende til et andet toppunkt, da aftagende igen
3: Aftagende til toppunktet og derefter voksende
hvilket er svarende til f


Svar #3
04. februar 2010 af Korn_2000 (Slettet)

Ohh I see... Gør det lidt nemmere at forstå denne opgave super takker for hjælpen =)


Skriv et svar til: Grafer og funktioner.?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.