Dansk

analyse af sang/digt

24. februar 2010 af xlisahsivnielsen (Slettet) - Niveau: 10. klasse

hvordan analysere man en sang/digt? hvordan ville i analysere den her?

Verse 1

Hvor skal man lede, for at finde vejen hjem.
når man ser i spejlet men man ikke ved på hvem
alt - alt for længe, har jeg gået rundt i ring
men nu, nu forstår jeg, jeg forstod jo ingenting
Tiden går videre, og æder sig langsomt ind på mig,
bid for bid når jeg er væk fra dig

Chorus

Kom der er ingen der forstår mig helt som du
åhh, kom tag min hånd og lad os følges lidt endnu
ååh uden dig er jeg kun skyggen af mig selv

Verse 2

Løgn fra en fortid som jeg næsten selv har glemt
hvis jeg bare vidste hvor det bedste det var gemt
alt hvad jeg ønsker er at du siger, du vil blive
måske en sidste chance, det er mere end du kan gi
men livet går videre, og æder mig langsom indefra
bid for bid for, du er alt jeg har

Chorus

Kom der er ingen der forstår mig helt som du
åhh, kom tag min hånd og lad os følges lidt endnu
ååh uden dig er jeg kun skyggen af mig selv

Bridge

ÅÅÅÅÅÅH Der er kun dig og mig - hvis nu
du går din egen vej, vil jeg
vil jeg følge efter dig

Chorus

Der er ingen der forstår mig helt som du
åhh, kom tag min hånd og lad os følges lidt endnu
ååh uden dig er jeg kun skyggen af mig selv
ååh jeg forsvinder den dag du siger farvel
jeg forsvinder den dag du siger farvel...


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. februar 2010 af Romkuglen (Slettet)

Jeg ville bruge en digtanalyse :)


Brugbart svar (2)

Svar #2
24. februar 2010 af Nannahæhæ (Slettet)

 Hvad synes du umiddelbart digtet handler om? (tema)

Hvordan opfatter du stemningen i digtet?

Hvad synes du umiddelbart virker vigtigt i digtet? Hvad lagde du særligt mærke til?

Hvad fortæller diget om det du umiddelbart mener det handler om? (tema - eller dukker der noget nyt op?

Hvilke udtryk, ord, steder i digtet skaber denne stemning?

Hvad fik disse udtryk, ord, steder til at virke særligt vigtige? Hvad sker der hvis man fjerne et ord?

Kig eventuelt efter steder hvor:

Der er gentagelser

Der er modsætninger

Overraskende ordsammenstillinger

Struktur (hvordan det er bygget op)

Hvad får du ud af at læse digtet?

Kan du genkender noget fra dit eget(andres oplevelser?

Håber du kunne bruge det! :D


Brugbart svar (2)

Svar #3
24. februar 2010 af Booklover (Slettet)

Du kan tjekke klangfigurerne (rytmen (stressede og ustressede ord), rimene, ordspil, vokalsammenstød, m.m), kigge på om der fx forekommer nogle troper (fx allegorier, besjæling, hyperbler, katakrese, litote, metaforer, metonymi, perifrase, personificering, sammenligning, symboler, synekdoker, m.m.), se om der er gentagelsesformer (fx anafor, kædegentagelse, gentagelse af slutord (epifor), polyptoton, dvs. gentagelse af et ord i en forskellige bøjningsform, symploke, dvs. gentagelse af samme ord i begyndelsen og i slutningen, m.m), se på modsætningsfigurer (fx modsætning (antitese), kiasme (gentagelse i krydstilling - nat og dag, dag og nat fx), zeugma (når to sætningsled forbindes med samme ord, m.m). Alt dette er formelle elementer - men dem skal du så sammenkoble med en større mening af digtet ...


Svar #4
24. februar 2010 af xlisahsivnielsen (Slettet)

tusind tak (:
har aldrig analyseret et digt/sang før ..

men det der hjalp .


Brugbart svar (1)

Svar #5
24. februar 2010 af Booklover (Slettet)

Det er også super besværligt! ... noget der altid vil være besværligt ... ;p Held og lykke!


Svar #6
24. februar 2010 af xlisahsivnielsen (Slettet)

det tror jeg gerne på.

tusind tak .


Skriv et svar til: analyse af sang/digt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.