Fysik

brydningsindeks.hvorfor fra luft til glas i det ene tilfælde og glas til luft i det andet??

14. marts 2010 af frejaeleonora (Slettet) - Niveau: C-niveau

hej søde mennesker!
 

jeg sidder her med en fysik opgave, med lysets brydning.

Vi har lavet nogle forsøg i klassen, med en prisme og laserstråle, hvor vi er nået frem til nogle forskellige resultater.

MEN

spørsgmålet lyder:

lyset bliver sendt fra luft til glas til luft - lige meget hvordan prismen vender. hvorfor påstår vi så, at vi måler brydningsindekset fra luft til glas i det ene tilfælde og fra glas til luft i det andet

jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår spørgsmålet..

men hvis der er nogle som kan hjælpe mig med at forstå ville jeg være glad

på forhånd tak!

- freja


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Når I sender lys gennem prismet (og det hedder altså et prisme) brydes lyset først fra luft til glas, og når lyset når den anden sideflade i prismet, brydes lyset fra glas til luft. Ved opstilling af brydningsloven for den første brydning indgår brydningsindekset fra luft til glas, altså 1/n, og ved opstilling af brydningsloven for den anden brydning indgår brydningsindekset fra glas til luft, altså n/1 . Måske forstås spørgsmålet bedre set i sammenhæng med resten af fysikopgaven.


Brugbart svar (0)

Svar #2
15. marts 2010 af mathon

som kan udtrykkes:

     ved brydning gælder

                                        n1·sin(θ1) = n2·sin(θ2)

                                        sin(θ1)/sin(θ2) = n2/n1 = n12
ofte udtrykt                        
                                        sin(i)/sin(b) = n12

hvor indices refererer til de respektive stofmedier
 

således er
                                        n21 = 1/n12
og dermed                                       
                                        nglas→luft = 1/nluft→glas


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. marts 2010 af EgonSimplicioScaun (Slettet)

HEEJ FREJA!!!

... jeg er lidt i samme dilemma... altså, vi sendte en laser gennem et halv-cirkulært prisme, både gennem den flade side, så lysstrålen ramte centrum af prismets flade side. Bagefter skulle vi gøre det samme, bare ved at sende lysstrålen gennem den cirkulære side...

og det er så der jeg bliver forvirret... for tilsyneladende bliver laserlyset i det første forsøg sendt fra luft til glas, mens det i det andet bliver sendt fra glas til luft...?

Er det fordi at... når lyset rammer halvcirklens tangent, går den lige igennem glasset uden at blive brudt? og  så brydes den når den så går frå glasset og tilbage til luften igen? er det derfor man siger at den går fra glas til luft? fordi den ikke brydes i første omgang, når den rammer prismets runde side?

ehm... på forhånd tak... ^^

hilsen Frejas klassekammerat.

- vi ses imorgen Freja :D


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. marts 2010 af mathon

   når en lysstråle sendes vinkleret mod en plan glasflade
   fortsætter lysstrålen ubrudt i glasset
   dvs i sin oprindelige retning i luft      - en optisk grundsætning


Brugbart svar (0)

Svar #5
16. marts 2010 af EgonSimplicioScaun (Slettet)

Nemmerlis... hvilket vil sige at når lysstrålen rammer cirkelperiferien på det halvcirkulære prisme, fortsætter igennem og rammer centrum af den flade side, hvor den først dér brydes.... er det fordi lysstrålen rammer vinkelret på halvcirklens tangent, right? som jo er vinkelret på radius, som jo går fra centrum og ud til cirkelperiferien?

Det er rigtigt opfattet ikk? hvis det overhovedet var til at forstå, altså..


Brugbart svar (1)

Svar #6
16. marts 2010 af Andersen11 (Slettet)

Men det er stadig brydning fra luft til glas. Det, der vigtigt, er hvad indfaldsvinklen er. Indfaldsvinklen er vinklen mellem lysstrålen og normalen til fladen i indfaldspunktet. Så når i sender lys ind vinkelret på tangentfladen til den cirkulære flade, er indfaldsvinklen 0, og brydningsvinklen er også 0, så lyset går ubrudt ind i glasprismet (fra luft til glas). Når lyset når den anden prismeflade, er det så vinklen mellem lysstrålen og denne flades normalvektor, der bestemmer indfaldsvinklen og dermed den nye brydningsvinkel (for brydning fra glas til luft).

Nå I sender lys gennem et glasprisme, sker der to brydninger, den ene, hvor lyset går ind (fra luft til glas), og den anden, hvor lyset går ud (fra glas til luft). Ved hver brydning skal man se på, hvor fladenormalen er i forhold til den indfaldende lysstråle. Vinklen mellem de to retninger er indfaldsvinklen, og brydningsloven (med det korrekte brydningsindeks) kan så bruges til at beregne brydningsvinklen.


Brugbart svar (0)

Svar #7
16. marts 2010 af EgonSimplicioScaun (Slettet)

ahae... Gracias :D

tak for hjælpen ^^


Skriv et svar til: brydningsindeks.hvorfor fra luft til glas i det ene tilfælde og glas til luft i det andet??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.