Afl. ville du være interesseret i at læse videre?

Hej. Jeg er begyndt på en aflevering, hvor jeg skal afslutte en krimi-tegneserie i novelle-form. Ved godt at der er lidt huller i teksten og at det nok er lidt svært at sætte i kontekst. Men det jeg søger er et svar på om det er røvkedeligt at læse... På forhånd tak for hjælpen. Her er det jeg har skrevet indtil videre:


”Tak betjent, De kan gå nu!” Sagde Inspektør Green, kløede sig selvtilfreds i skægget og rettede på den sorte bowlerhat, som han plejede, når han havde færten af noget. Betjenten gik med tydelig autoritetsfornemmelse mod udgangen af salen. ([] Samtlige af husets beboere fulgte Inspektør Green med øjnene da han stilfærdigt bevægede sig hen mod vinduet. Udenfor kvidrede fuglene videre uvidende om tragedien på godset og en svale fløj så tæt på vinduet, at Inspektør Green næsten havde tabt cigaren, men han formåede at holde den i munden, for ganske vist var han en mand af dannelse. Solen var ved at gå ned, og farvespektrets orange og lyserøde nuancer syntes alene optaget på denne himmel. Ind (i)gennem det gotiske vindue projiceredes en mægtig, ja næsten frygtindgydende skygge af Inspektør Green tilbage på det grå kolde beton gulv i riddersalen, sådan opfattede forsamlingen ham. (Opfattede ham.) Inspektør Green betragtede et egetræ, let svingede i den stærke sommervind, der forførende snog sig mellem træerne hvor kun de mindste ungtræer syntes at nyde suset i bladene. (mere beskrivelse)
Spændingen blev forløst, da hushovmesteren, Paul, mere eller mindre med vilje tabte en gaffel han havde haft i hænderne. Inspektør Green vendte sig langsomt omkring og beskuede forsamlingen der i solnedgangens belysning blev reflekteret med hvert deres skræmte ansigt. Hushovmesteren var den eneste der sad upåvirket og stiv i sin manchetskjorte. Lyset fra vinduet skinnede nu endnu stærkere på ham.
Inspektør Green rejste langsomt sin hånd og pegede på hushovmesteren. ”Arrester denne mand, han er Lord Strawburns morder” sagde Inspektør Green i et mørkt tonefald der klang igennem hele salen og ordet ”morder” blev kastet tilbage af betonvæggene - der var beklædt med smukke gobeliner – indtil stilheden igen herskede.

”Jamen, så er deres arbejde vel klaret Inspektør Green, forventes De at rejse allerede i morgen?” sagde en ung mandlig tjener som om han kunne perspektivere det hele som makrokosmos da vi alle var samlet til middag en time senere imens han skænkede mig et glas Chardonnay. ”Livet er én lang læreplads. Alt kører efter en overordnet plan. Men den kan være svær at læse. Hvis man kommer for tæt på, kan man kun se alle de små rasterprikker. Man ser først billedet, når man træder lidt tilbage. Men når man gør det, står alt lysende klart.” Sagde Inspektør Green og kastede et hastigt blik rundt om langbordet. ”Hvad mener de Inspektør?” Sagde tjeneren nysgerrigt og fortsatte ”er den rigtige morder ikke fundet endnu?” Udbrød han og der blev stille i salen.