Studievalg og videregående studie

valg - medicin

18. marts 2010 af smukkedivadiva (Slettet)

Hejsa,

Hvor mange af alle jer herinde, ønsker at starte på at læse medicin i efteråret 2010? - og hvor ønsker I at tage uddannelsen? - aarhus?-oddense?- eller KBH?

Jeg er bare nysgerrig, men håber at der er en masse som gerne vil svare.. :) - vil gerne se hvor mange som ønsker at blive læge herinde.. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
21. marts 2010 af 150972 (Slettet)

Hej med dig,

Det vil rigtig mange herinde. Både fordi der er præstige i at sige man læse medicin, men også fordi studieportalen appelere til de studerende som enten er meget ambitiøse eller dem der forsøger at platte sig igennem gymnasiet og ikke er kvikke nok til at ved deres lærere også kender studieportalen.


Brugbart svar (2)

Svar #2
27. marts 2010 af eksamenshajen (Slettet)

Det kunne jo også være, at mange vil studere medicin, fordi det er verdens fedeste studie... Hårdt, men sjovt.. og med adgang til en verden af muligheder bagefter!


Brugbart svar (1)

Svar #3
28. marts 2010 af Roman Garcia (Slettet)

Mulighederne er jo forholdsvis afgrænsede, hvis man læser medicin. Man kommer jo til at arbejde med medicin på én eller anden måde. Det kan være som læge, i medicinalindustrien osv.

Medicin giver adgang til et område, hvor der er mange forskellige stillinger, men som udgangspunkt giver det kun adgang til et nærmere afgrænset område. Derfor vil jeg ikke sige, at der er en verden af muligheder, hvilket er tilfældet for mange andre uddannelser. Hvis man f.eks. læser tysk på universitetet, giver det adgang til langt flere muligheder.

Jeg kender flere på medicin, og de er naturligvis rigtig glade for det. Det skal dog siges, at der også er mange ting ved medicin, som langt fra er særlig fede, og disse elementer synes jeg ikke bliver belyst, når man snakker om medicin-studiet. F.eks. "rydde op" efter ældre mennesker. Derfor synes jeg ofte, at personer fra gymnasiet ofte er lidt unuanceret i deres valg. De tænker ofte kun på, at de gerne vil være læge, men ikke på, hvad der reelt følger med.

Men hvis man interesserer sig for sundhedspleje, så er medicin en rigtig god vej. Men det kan man jo sige med alle fag - hvis f.eks. man interesserer sig for økonomi så er cand. ocon ofte den rigtige vej.  


Brugbart svar (1)

Svar #4
28. marts 2010 af eksamenshajen (Slettet)

Selvfølgelig kommer man med medicinstudiet til at få adgang til sit fag, men eftersom faget er bredt, vil man kunne specialisere sig indenfor en vifte af muligheder, lige fra tropemedicin til retsmedicin, kirurgi eller psykiatri. Man kan også forske, undervise, eller arbejde i forskellige organisationer. Der findes muligheder både i offentlige og privat sektorer. Desuden kan uddannelsen bruges verden over, hvilket må siges at være noget af en åbning.

Angående det med at rydde op efter ældre mennesker, der aner jeg ikke hvad du taler om.. Hvis man skal arbejde som fadlvagt undervejs, hvilket er et godt betalt studiejob, så er det klart at man lærer at vaske folk etc, men det er ikke noget man behøver at tage  sig til, for at fuldføre studiet.

Tysk giver adgang til et handelsmarked, hvilket for mig at se noget mere ensidigt end medicinstudiet? Ellers er der noget der er gået forbi mig..

Men jeg tror, at interessen skal være der, ellers knækker man nakken på studiet undervejs, ligegyldigt hvad man vælger.


Brugbart svar (1)

Svar #5
29. marts 2010 af Roman Garcia (Slettet)

Det er meget påfaldende, at du skriver, at jeg ikke aner, hvad jeg taler om, hvorefter du bekræfter mit udsagn. Langt de fleste studerende tager SPV-kurset og tager fadl-vagter, og det var selvfølgelig også disse jobs, som jeg refererede til.

Med hensyn til alsidigheden, så mener jeg stadig ikke, at medicin åbner en "verden af muligheder", i forhold til andre uddannelser. Hvis man eksempelvis tager tysk, som jeg tidligere har nævnt, så er det korret, at man kan bruge den på handelsmarkedet. Dog er der næsten igen brancher som ikke kan bruge folk med tysk. Det er alt fra advokatkontorer til transportfirmaer, som kan bruge tyskkyndige. Derudover underviser rigtig mange på såvel gymnasierne som på universitetet. Organisationerne, EU, Regionerne, centraladministrationen og sågar hospitalerne har folk med tyskkundskaber ansat. Hvis man har tysk, kan man komme til at arbejde i mange forskellige brancher og der er reelt ingen grænser. Hvis man har læst medicin, vil man altid komme til at arbejde i en branche, som er tilknyttet medicin. Det er jo både fordelen og ulempen ved meget specifikke uddannelser såsom medicin, jura, arkitektstudiet osv. Disse uddannelser indeholder mange muligheder, men det er inden for et meget specifikt emneområde. De samme grænser er der ikke ved eksempelvis sprogfag.

Det er korrekt, at man selvfølgelig skal have interesse, eller knækker man nakken, som du skriver. Dog er der stadigvæk mange som vælger at droppe universitetsuddannelser, og jeg vil umiddelbart sige, at det ikke er den manglende interesse, men mere forkerte forventninger.


Brugbart svar (1)

Svar #6
03. april 2010 af YodawgYowwwwwww (Slettet)

Jeg regner med at læse medicin efter sommerferien, enten på Århus Uni eller KBH Uni har ikke helt besluttet mig endnu. Jeg er helt vild med biologi, så det er et naturligt valg for mig.

Jeg har ville være læge lige siden 4. klasse, og jeg har spurgt og snakket med rigtig mange medicinstuderende og læger til og med i dag, og mit indtryk er at man som læge får;

* Gode lønninger

* Der er altid brug for læger, så jobmulighederne er gode

* Der er prestige i det at kunne kalde sig for en læge, hvilket er en ekstra bonus.

De downsides jeg har fået indtrykket af, er, at studiet er hårdt da der er et enormt pensum, og at arbejdstiderne er meget lange, hvilket kan gå ud over fritid/familieliv.. Men alt i alt er mit indtryk, selvom jeg ikke ved så meget om det, at medicinstudiet er et af de bedste studier i verden!! :P Nu er jeg så også mega glad for biologi, men kan næsten ikke vente med at komme igang efter ferien! :)


Brugbart svar (3)

Svar #7
04. april 2010 af Roman Garcia (Slettet)

Så god er lønne heller ikke når man begynder. Det er korrekt, når man kommer længere hen og eventuelt bliver speciallæge eller praktiserende læge, så er der gode lønninger.

Med hensyn til jobmulighederne, så er de gode nu, men man skal huske på, at antallet af medicinstuderende er steget kraftigt, og nogle snakker om, at man i fremtiden vil se arbejdsløshed blandt læger, som man så i 80'erne. Dog kan man ikke spå om fremtiden, og derfor kan det være svært, at vurdere hvor gode jobmulighederne er. Men som det ser ud nu, så er der gode jobmuligheder, men ingen ved, hvordan det ser ud om 10 år.

Prestigen er der vel i kraft af, at mange ønsker at læse uddannelsen. Umiddelbart synes jeg ikke der er mere prestige i medicin end i mange andre fag. Der er i hvert fald ikke noget særligt ved læge, som efter min opfattelse giver ekstra prestige. Man kan sige, at medicin er en rigtig gammel uddannelse og var sammen med teologi nogle af de første uddannelser, man kunne tage på universitetet, men det i sig selv giver vel ikke prestige.

Det er dog korrekt, at hvis man interesserer sig for de emner, som medicin vedrører og man gerne vil arbejde i sundhedsvæsnet, så er det svært at komme uden om medicin.


Brugbart svar (1)

Svar #8
19. juli 2010 af dagisdagmar (Slettet)

Jeg har søgt ind på medicin i år. For at være helt sikker, har jeg i prioriteret rækkefølge søgt; København, Odense, Århus, Ålborg.

Mvh


Brugbart svar (1)

Svar #9
19. juli 2010 af JohnLampard (Slettet)

6# Konstaterer bare at lønningerne som læge er gode - Hvilket vurderet udfra livslønnen jo selvfølgelig er korrekt. Læger tjener sammen med økonomer klart mest. Derfor er det vel irrelevant for hans argument at lønnen ikke er så god i starten.

Prestige måles jo af en bred mangfoldighed, og her er læger, advokater og piloter i den absolutte top. Derfor er dette også et fint argument.


Brugbart svar (1)

Svar #10
21. juli 2010 af klotte (Slettet)

Der findes to fag som der altid vil være brug for i fremtiden: læger og jurister- uanset hvad har man brug for danske jurister til danske forhold og danske læger der kan sproget til at snakke med danske patienter


Brugbart svar (1)

Svar #11
08. januar 2012 af idlen (Slettet)

#3


Mulighederne er jo forholdsvis afgrænsede, hvis man læser medicin. Man kommer jo til at arbejde med medicin på én eller anden måde. Det kan være som læge, i medicinalindustrien osv.

Medicin giver adgang til et område, hvor der er mange forskellige stillinger, men som udgangspunkt giver det kun adgang til et nærmere afgrænset område. Derfor vil jeg ikke sige, at der er en verden af muligheder, hvilket er tilfældet for mange andre uddannelser. Hvis man f.eks. læser tysk på universitetet, giver det adgang til langt flere muligheder.

Jeg kender flere på medicin, og de er naturligvis rigtig glade for det. Det skal dog siges, at der også er mange ting ved medicin, som langt fra er særlig fede, og disse elementer synes jeg ikke bliver belyst, når man snakker om medicin-studiet. F.eks. "rydde op" efter ældre mennesker. Derfor synes jeg ofte, at personer fra gymnasiet ofte er lidt unuanceret i deres valg. De tænker ofte kun på, at de gerne vil være læge, men ikke på, hvad der reelt følger med.

Men hvis man interesserer sig for sundhedspleje, så er medicin en rigtig god vej. Men det kan man jo sige med alle fag - hvis f.eks. man interesserer sig for økonomi så er cand. ocon ofte den rigtige vej. 

 

Søde ven, der er 36 specialer og du kan arbejde i hele verden. Det kan du sgu ikke med tysk, verdens næstmest ubrugelige fag.


Brugbart svar (1)

Svar #12
08. januar 2012 af idlen (Slettet)

I øvrigt tjener læger og håndværkere det samme over et livsforløb. Læger er så absolut ikke blandt de bedst lønnede i DK.


Brugbart svar (1)

Svar #13
09. januar 2012 af Roman Garcia (Slettet)

# 11

Ja, der er mange specialer, inden for medicin, men der er tale om meget få brancher, hvor man kan bruge uddannelsen i medicin til i forhold til eksempelvis en uddannelse i tysk.  

# 12

Hvis du kigger på statistikkerne, så tjener læger væsentligt mere end håndværkere over et livsforløb. Altså hvis man tager den indtægt håndværkerne har opgivet til skat, så tjener læger i gennemsnit væsentligt mere. Der er en række undersøgelser der viser dette, så med mindre, du har andre tal end de tal forskellige undersøgelsesorganisationer har, så må du da meget gerne komme med disse.

F.eks. har elektrikere en livsløn på 12,7 millioner kroner, mens læger har en livsløn på 21,3 millioner kroner i forhold til nedenstående undersøgelse.

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-35185621:s%C3%A5-meget-tjener-du-p%C3%A5-et-helt-liv.html 


Skriv et svar til: valg - medicin

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.