Kemi

Hvorfor tabes H2O ikke?

20. marts 2010 af Kamelkalle (Slettet)

Jeg sidder lige og ser på en syntese af chloralhydrat og er slet ikke med på ét punkt (faktisk to).

Altså alkohol klores og via. en hydrolyse fåes så chloralhydrat.. Hvorfor tabes der ikke vand? Min kemilærer sagde, at det ville der under normale omstændigheder.

Og en anden ting: Hvordan kan det være, at der kan sidde to OH-grupper på samme C-atom?


Brugbart svar (1)

Svar #1
22. marts 2010 af DrS (Slettet)

Fremstilles chloral hydrate ikke fra ethanol, chlor og vand? Det der sker er, at ethanol og chlor giver chloral (trichloroacetaldehyde), som er det aldehyd. Aldehydet hydreres derefter med vand, hvorved chloral hydrate dannes. Der vil i bund og grund være tale om ligevægt mellem aldehyd og hydrat, men chloral hydrate er tilsyneladende mere stabilt end normalt. Når man skal vurdere hvor tilbøjeligt en carbonylgruppe er til at blive hydreret, så skal man betragte steriske såvel som elektroniske effekter. Chloral er ikke speciel sterisk hindret og de tre chlor-atomer er meget elektrotiltrækkende, hvilket betyder at aldehydet bliver meget elektrofilt og dermed mere modtagelig overfor nukleofile angreb (fra vand). Derfor er hydratet stabilt og vand elimineres ikke af spontant.

Der sidder to OH-grupper på samme C-atom fordi vand adderes til carbonylgruppen. Sådan en funktionel gruppe kaldes ikke overraskende for et hydrat :)


Skriv et svar til: Hvorfor tabes H2O ikke?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.