Engelsk

Engelsk stil

04. april 2010 af 1234564 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej alle.

Til efter påskeferien skal jeg have skrevet en engelsk stil - en fristil. Mit problem er, at jeg simpelthen ikke kan finde på hvad jeg skal skrive om.
Det eneste krav er, at stilen skal kunne gå ind under et af de emner vi har haft i engelsk i år - altså enten Amish People, Apartheid, Down-under eller British culture. Jeg må helt selv bestemme om det skal være en faktuel stil jeg skriver, en novelle eller hvad det nu kunne være.
Jeg hælder mest til at skrive en novelle, men er som sagt tør for idéer.
Så ville være super glad, hvis der var nogle af jer der havde nogle forslag til hvad det kunne være inden for de fire emner?


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. april 2010 af Proprium (Slettet)

Det lyder da virkelig interessant at skrive om Apartheid. Jeg tror, det kunne være spændende, hvis du skrev en novelle, hvori du satte de undertrykte op imod magthaverne. Du kan opfinde en person, en undertrykt - bestem selv racen (det er ikke racistisk ment) - og beskrive hans/hendes følelser og tanker under apartheid. Beskriv eventuelt personens had til systemet, beskriv, hvor umenneskeliggjort han føler sig og så videre. Gå derefter videre og beskriv magthaveren; beskriv nu hans/hendes holdninger til systemet, beskriv hans manglende empati over for de forskellige racer (igen, det er ikker racistisk ment). Beskrivelsen må gerne være lidt ekstrem, så at sige, idet man jo gerne skal kunne fornemme kontrasten mellem ham og den undertrykte.

Få eventuelt flettet de to historier sammen til sidst. De to personer kan eventult mødes til sidst i din novelle. Der kan eksempelvis være opstået nogle uroligheder eller lignende. Her kan magthaveren eventuelt gribe ind og straffe den undertrykte uden grund, hvis du forstår? Og for at understrege de tidligere kontraster mellem disse to, kan du beskrive deres følelser under deres møde. Skriv eventuelt igen, at den undertrykte føler sig umenneskeliggjort, og beskriv magthaverens væmmelse ved at røre ved en farvet (ingen racisme herfra). Drag således paralleller til det du tidligere har skrevet.

 Jeg tror, du kan få en rigtig god stil ud af det.


Brugbart svar (0)

Svar #2
04. april 2010 af Proprium (Slettet)

apartheid* (det skrives ikke med stort begyndelsesbogstav).


Svar #3
07. april 2010 af 1234564 (Slettet)

Tak for svaret, lyder som en rigtig god idé :)


Skriv et svar til: Engelsk stil

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.