Fysik

HJÆLP... energi???

13. april 2010 af nette-mussen (Slettet)

hej, jeg har fået en fysik og kemi rapport for og den handler om energi:

så jeg tænkte på om der var nogen som viste noget om vindenergi: vindmøller og den slags. Og solenergi: solceller og den slags.

de overordnede spørgsmå er:

Hvad handler det om?
Hvordan fungere det?
Hvad er der godt ved at bruge den slags energi?
 

jeg håber at i kan hjælpe mig :D


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. april 2010 af Pain Pwnage (Slettet)

 Energi er et vidt begreb. Overalt omkring os støder vi på energi under forskellige former.

De Energiformer jeg vil komme ind på er:
Kinetisk energi (bevægelsesenergi)
Kemisk energi (atom og molekyle bevægelse)
Potentiel energi (beliggenheds energi)

Det er bare en del af de mange energi typer der findes.

Kinetisk Energi:

Det er en bevægelses Energi. Denne form for energi forekommer hos vindmøller som omdanner vindens kinetiske energi til bevægelsesenergi i møllevingen som derefter trækker en generator som skaber elektrisk energi.

Man kan beregne den Kinetiske energi ud fra formlen:
=
Hvor m er massen af legemet som er i bevægelse målt i kg.
v er farten i , også vil energien komme ud i Joule.

Vi kan prøve at regne et eksempel:
En bus med massen 6000 kg kører med en fart på 20 (72 km/t)
= ½ · 6000 kg · (20 )
= 1,2 MJ

Kigger vi på Vindmøller er det straks mere kompliceret.
Her kigger på den maksimale Effekt som en vindmølle med en nyttevirkning på 100 % kan producere ud fra vindes kinetiske energi.

P = =

P =

P =

= v og A= π ·

Dvs.

Lad os regne et Eksempel:

En vindmølle har et en vingeradius på 20m, og det blæser rimelig kraftigt med 10 m/s
Lad os bestemme luftens densitet til 1,34 kg pr.
Hvad er den maksimale effekt vindmøllen kan yde?
= 841,95 kW

Det siger jo sig selv at vindmøllen ikke udleder , kun under opbygningen bliver der brugt forurenende maskiner.


Potentiel energi:

Potentiel energi kalder vi også for beliggenheds energi. Potentiel energi kender vi fra fx vandkraftværker. Her bygger man en dæmning for at få vandet før dæmningen til at få en højere beliggenhed og dermed skabe en større potentiel energi.

Den potentielle energi af det højtliggende vand kan beregnes ved formlen:


m er vandets masse, h er højdeforskellen mellem vandet før og efter dæmningen, g er en naturkonstant som vi kalder tyngdeaccelerationen 9,82
Eksempel:
Vi har 1000 vand, og højdeforskellen mellem før og efter dæmningen er 15 m.
=
Det højtliggende vand har en potentiel energi på 147,3 MJ. Under vandets fald vil den potentielle energi blive omdannet til kinetisk energi, så det kan drive en turbine og en generator og derved producere elektrisk energi.


Kemisk energi:

Kemisk energi kender vi fra kraftværker, motorer osv.
Her sker en kemisk proces. I motorer forbrændes benzin og der frigøres noget energi, som bliver brugt til drive motoren. Det samme sker på kraftværker hvor kul, olie og gas forbrændes, hvor man derefter bruger den frigjorte energi til varme, elektricitet osv.

For at udregne den frigjorte energi bruger man formlen
Hvor L er brændværdien for stoffet, mens m er massen af stoffet.

Vi vil finde den frigjorte energi for afbrænding af 10 kg. benzin


426 MJ frigøres fra det afbrændte benzin.

Forbrænding af disse brændsler har bare en stor bivirkning...

CO2 udslippelsen. Kul, olie og gas er det danske samfunds væsentligste energikilder, og i Danmark bliver der hvert år udledt 60 mio. tons CO2. Disse store mængder CO2 mener forskere vil give verden alvorlige miljøproblemer pga. den globale opvarmning som er drivhusgassen CO2 væsentligste bivirkning.

Energien skal komme et sted fra hvor?

Atomkraftværker har den fordel at de stor set ikke forurener overhovedet. Men der er en hvis risiko ved at drive et atomkraftværk, se bare på ulykken i Tjernobyl som havde katastrofale konsekvenser.
Samt atomkraftværkets radioaktive affald som jo skal opbevares steder hvor det ikke skader livet på jorden.

Transport bidrager også godt til den globale opvarmning. Biler er man jo begyndt forske mere i. De første biler drevet på elektricitet, hydrogen og andet er man begyndt at producere.


Brugbart svar (0)

Svar #2
13. april 2010 af Pain Pwnage (Slettet)

Beklager det der mangler, men det ville den ikke sætte ind. Dette er mit talepapir fra årsprøve 1g. hvor jeg fik et sikker 12-tal :) Håber det kan give dig lidt inspiration.

Der er ikke rigtig noget kemi i det.


Svar #3
15. april 2010 af nette-mussen (Slettet)

Nej men når man nu går i folkeskole hedder faget Fysik & Kemi


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. juni 2011 af antinsan (Slettet)

hvordan får du 20 til 72 km/t? det forstår jeg nemlig ikke helt


Brugbart svar (0)

Svar #5
16. juni 2011 af mathon

               1 m/s = 3,6 km/t


Brugbart svar (0)

Svar #6
16. juni 2011 af antinsan (Slettet)

det er bare noget den er? det er vel ikke noget man skal forklare hvor man ved det fra?


Brugbart svar (0)

Svar #7
17. juni 2011 af mathon

              (1 m) / (1 s) = (3600 m) / (3600 s) = (3,6 km) / (1 h) = 3,6 km/h


Skriv et svar til: HJÆLP... energi???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.