Ulemper ved pligtetikken?

Det er vel en klar ulempe, at den ikke tager højde for handlingens resultat? - det ville nytteetikerne (utilitaristerne) da i hvert fald synes.

En anden ulempe kan være fanatikere: Nogle vil altid gå så meget op i en sag, at de er villige til at acceptere, at deres handlinger kan udføres af alle til hver en tid og hvert et sted (f.eks. kunne man forestille sig, at terroristerne fra 11. september 2001 ville mene, at det var okay, at deres handlinger blev til almengyldig lov).

Hej.

Jeg er enig med Ole. En typisk kritik af ethvert deontologisk system er, at den moralske værdi af en given handling er givet i kraft af at sindelaget er i overensstemmelse med pligten (det typiske eksempel på et deontologisk moralfilosofisk system er Kants udledelse af Det kateogoriske imperativ - en handling er således etisk korrekt, såfremt at maksimen for den givne handling kan ophæves til almengyldig lov).

Dette betyder - som Ole påpeger - at handlingens udfald er ligegyldigt. Et typisk eksempel på dette er, at det ikke er etisk korrekt at lyve, uanset om din løgn kan redde X antal mennesker.

Det Stine skriver, er derimod forkert og dækker over den typiske misforståelse at "kan ville" skal ses i forhold til præferencer - Dette er ikke tilfældet. Dette "kan ville" skal ses i logisk kontekst og det betyder - meget simplificeret - at Det kategoriske imperativ er en "logisk test", med hvilken du bestemmer hvorvidt maksimen for din handling kan gælde som en almengyldig lov - ikke om du er villig til at acceptere at handlingen kan udføres af alle, men hvorvidt handlingen kan udføres af alle.
->I lidt mere simple termer "Hvorvidt verden stadig ville "hænge sammen" hvis alle gjorde det samme".

Held og lykke med det.