Er dette den komparative metode?

det må vel være komparativ

Er du sikker? For der står i et ark, som jeg har fået fra min lærer, at den kvantiative er i økonomi ligninger og grafer?

Og sammenligner man ikke altid, når man aflæser en kurve? Hmm... 

Statistik er kvantitativ metode. Men når du sammenligner, er det den komparative metode. Du bruger derfor begge to.

Men husk at du anvender kvantitativ empiri, men ikke selv laver kvantitative undersøgelser, og derfor ikke selv anvender metoden.

Det forstår jeg ikke ifølge blandt andet AT bogen, så benytter man den kvantitative metode, når man behandler kvantitativ empirisk data?

Det gør du også. Så længe du forholder dig til, dvs beskriver og forklarer ud fra kvantitative data (statistik), benytter du dig af den kvantitative metode. Men husk, at du stadig benytter dig af den komparative også.

Kan man sige, at man bruger den kvantitative metode først, hvor man tager hver enkelte kurve og ser på, hvordan den stiger og falder.

Hvorefter man, på resultaterne fra de to gange jeg har brugt den kvantitative metode, bruger den komparative metode og sammenligner dem med hinanden.

?? :)

Der findes ikke 100 % enighed om hvad det kaldes, men en ting er sikkert: Det er kvantitative data du undersøger. 

Nogle vil sige at komparativ metode handler om at sammenligne data (kvalitative/kvantiative) (men det er vist mest folk, med ikke samfundsfaglig baggrund - f.eks. din dansklærer), mens en hardcore samfundsfagslærer vil sige at den komparative metode er en metode, der anvendes når det ikke er muligt/ikke er meningsfyldt at lave en klassisk multivariat statistisk analyse (kvantitativ analyse) for kausal sammenhæng. 

I stedet vil man så prøve at tage de kvalitative data og så groft sagt prøve at gøre kvantitative data kvalitative så der kan laves noget der ligner kontrolleret eksperiment (læs mere om dette under naturvidenskabelig metode i AT-bogen). 

Fx kunne spørgsmålet være: Er der en sammenhæng mellem integrationspolitik og antal invandrere i arbejde?

Så vil man kigge ned på de forskellige politikker. Under SR var der 7 timers startrådgivning (fx) og under VK var der 0 timer, og så vil man prøve at se om det har en betydning for antal invandrere i arbejde. Som i naturvidenskab handler det selvfølgelig om at lave analysen så man kun varierer en faktor ad gangen, men det kan være svært!

Du kan læse mere om komparativ analyse her: 

http://books.google.dk/books?id=mZi17vherScC&printsec=frontcover&dq=comparative+methods+social+science&source=bl&ots=3qgBVzujiQ&sig=EFdTOszXMDeL73zjfURtdWD5eTw&hl=da&ei=12DyS4_5B8vl-Qa3kICQDg&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6&ved=0CD4Q6AEwBQ#v=onepage&q=comparative%20methods%20social%20science&f=false

Hej. Tak for jeres svar.

Min konklusion er nu lidt, at jeg benytter kvantitativ empiri og bruger den komparative metode.

Jeg bruger den komparative metode, fordi jeg ser på to situationer:

* Høj stålproduktion

* Lav stålproduktion

Og undersøger årsagsvariablerne bag disse. Undersøger forskelle og ligheder og ser der en forskel mht. at man ved den høje stålproduktion har en komparativ fordel ved at producere stål. Mens man ved den lave stålproduktion ikke har.

Jeg kan derfor slutte, at man i en årrække har en komparativ fordel ved at producere stål i Europa.

:) Er det rigtig tænkt?