Samfundsfag

Sammenhæng mellem ...

17. maj 2010 af Booklover

Hejsa.

Nogen som kan give mig lidt inspiration til at forklare teoretisk, hvorfor der forekommer en sammenhæng mellem alder og partivalg eller offentlig/privat ansættelse og partivalg eller uddannelse og partivalg??

Håber I vil give mig nogle ideer, da jeg faktisk er helt blank lige nu ...


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. maj 2010 af nikolaj_olsen (Slettet)

Jeg kan komme med et par bud, men jeg har ikke læst noget videnskabeligt litteratur, der bakker dem op.

Med hensyn til alder, så er dem der er født mellem '46 og '60 mere venstreorienterede end resten af befolkningen. Det kan skyldes ungdomsoprøret.
Angående offentlig/privat er det en ofte fremført, og selvfølgelig markedsmæssig rationel, ide, at de offentligt ansatte er mere venstreorienterede, fordi de højreorienterede skærer i det offentlige forbrug i stedet for at hæve skatten, hvorfor det at stemme på et højreorienteret parti kan medvirke til, at man bliver fyret.
Til spørgsmålet om uddannelse er mit bedste bud, at det har med partiernes historie at gøre. Socialdemokraterne har i 100 år været arbejdernes parti, så det er meget naturligt, at det er arbejderne, de ufaglærte, der stemmer på dem.

Dette var bare et par bud. Det kan være, der er andre, der har noget bedre eller supplerende.


Brugbart svar (0)

Svar #2
19. maj 2010 af emul0c

Tjah du skal faktisk et spadestik dybere ned. Folk vælger jo typisk uddannelse efter interesse. En der vælger en økonomisk uddannelse, har (tit og ofte) en interesse i økonomi = penge, og har tit også udsigter til at tjene en høj løn. Disse har derfor typisk også en interesse i at beholde så mange af deres penge som muligt. Dette får de ved at stemme på et mere højreorienteret parti.
Folk der interesserer sig for f.eks. undervisning, vil typisk vælge en uddannelse inden for det felt = f.eks. skolelære. De har derfor tit en interesse i, at der skal flere penge til skolerne = et mere venstreorienteret valg.

Private ansatte har tit en højere løn end offentligt ansatte, de betaler derfor også mere i skat, og har derfor typisk en interesse i, at få skatten sat ned = højreorienteret. Offentligt ansatte mister deres jobs hvis skatten bliver sat for meget ned = venstreorienteret.

Med dette har jeg lige skåret alle over med en kam - men uddannelse bunder tit i interesse og holdninger. Derfor vil du se en stor tendens til de samme politiske holdninger på forskellige uddannelsesinstitutioner. Tag f.eks. en uddannelse som filosofi, kunsthistorie eller lign. på universitetet - de vil ofte have en tendens til at være mere venstreorienterede, fordi de tit har nogle andre holdninger end andre.
Hvis du ligeledes går ud og ser på f.eks. folk der læser økonomi, finansiering mv. på en handelshøjskole, så vil du se en tendens til at der er mange højreorienterede.
Folk på de samme uddannelse har tit samme værdier. Det vil altså derfor ikke være uddannelserne der ligger til grund for den politiske holdning (den kan det være) men folk med samme holdninger og interesse vælger tit samme uddannelse.. Hvis det gav mening?

Alder kan have noget at gøre med, at folk ofte får mere og mere i løn, jo længere de har været på jobmarkedet, dette gør at de også skal betale mere i skat, og de vil derfor gøre mere for at få lov at beholde sine penge = stemme højreorienteret, end de måske gjorde da de var yngre og ikke tjente nær så mange penge..

På samme måde vil du tit se en tendens hos unge, at man er "røde" i deres teenageår og bevæger sig mere og mere henimod de højreorienterede partier, jo ældre de bliver. En forklaring på dette kunne typisk være, at en teenager, for det første ikke har en særlig bred livshorisont, og derfor måske synes det lyder meget ideelt at alle skal have lige mange penge eller at man bare skal sætte skatten op - jo ældre de bliver og selv begynder at tjene penge, så mister de meget af deres idealisme til fordel for deres ego, hvor de ser at de måske ikke har lyst til at miste deres hårdttjente penge.

Typisk vil du også oftere se en tendens hvor folk har bevæget sig fra den venstreorienterede side over til den højreorienterede, fremfor den modsatte vej. Et tydeligt eksempel kunne være Pernille Rosenkrantz-Theil som var meget stærk politisk på enhedslisten for år tilbage - hun er nu socialdemokrat.

Alt dette er selvfølgelig en påstand fra min side af og har ingen kilder på det.


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. maj 2010 af NikolajOlsen

Til #2:

Dit indlæg er præget af, at du har en generel ide om, at mennesket i høj grad er profitmaksimerende. Den påstand køber jeg ikke, for så er et velfærdssamfund som det danske ikke muligt, og danskernes vilje til at betale skat ville ikke være som den er.

Din første påstand om, at økonomer studerer økonomi, fordi de er interesserede i penge, køber jeg ikke. Din præmis ser ud til at være, at en person, der er drevet af ønske om penge, søger ind på økonomi, fordi det er hvad faget handler om. Min påstand er, at man lige så godt kan søge ind på f.eks. medicin eller jura, hvis man udelukkende er drevet af ønsket om rigdom, og de to nævnte studier har givetvis også højere prestige end økonomi. Desuden, og det er det vigtigste argument mod denne påstand, tager du ikke højde for, at mennesker kan have andre præferencer at stemme ud fra end økonomien. Det er nok ikke helt forkert at påstå, at udlændingespørgsmålet har haft betydning for stemmefordelingen ved i hvert fald valget i 2001.

Din anden påstand havde jeg også med i mit første indlæg, og skrev, at det var en markedsmæssig rationel ide, at offentligt ansatte skulle stemme venstreorienteret, fordi de ellers bliver fyret. En anden forklaring kunne være, at der er flest kvinder i den offentlige sektor, og at kvinder er mere venstreorienterede end mænd. Det er svært at slutte kausalitet på de her spørgsmål, og der er sikkert mange forklaringer.

Dit tredje punkt indvender, at holdninger kommer før uddannelse. Det er muligt, men der skal der i hvert fald også tjekkes for tredjevariabel, som igen kan være køn, f.eks. Jeg kan se, at du også kommer til kort, idet du skriver, at de der læser filosofi, f.eks., stemmer anderledes, fordi de har andre holdninger. Dermed konstaterer du ikke andet, end at deres stemme er konsistent med deres holdninger, men det er også en god ting. I øvrigt tror jeg spørgsmålet mere er rettet mod, at personer med højere uddannelse er mere venstreorienterede. Dette er selvfølgelig et problem for din teori om, at højere løn gør en mere højreorienteret, hvis du altså accepterer præmissen om, at højere uddannelse giver højere løn. Jeg kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor højere uddannede er mere venstreorienterede.

Din fjerde påstand er, at alder kan have noget med partivalg at gøre, fordi man tjener flere penge med alderen. Jeg ser godt, at du sætter streg under kan, men jeg vil mene, at det er en noget forsimplet udgave af en forklaring, og er der overhovedet sammenhæng mellem alder og partivalg?

Din femte påstand er sådan set det samme som ved påstand fire.

Din sjette påstand er, at man oftere ser folk rykke mod højre end mod venstre. Det er muligvis rigtigt med hensyn til folketingsmedlemmer inden for de sidste 10 år (dog er Mimi Jakobsen en undtagelse). Til gengæld får hypotesen et problem med at forklare, at en borgerlig regering kan tabe magten til en venstreorienteret regering, hvis folk lettere rykker til højre end til venstre.

Det blev et lidt længere indlæg, men jeg synes ikke, at en så økonomisk, liberalistisk forklaringsmodel skal stå uimodsagt. Jeg anerkender ikke den hedonistisk utilitaristiske måde at anskue mennesket på, i hvert fald ikke i så voldsom en grad, som lægges for dagen i #2. Jeg synes ikke, #2 bidrager med 'et spadestik dybere', men nærmere med en holdning om, at alt kan forklares med penge. Det minder mig om, at jeg på sidste semester havde en forelæser, der sagde, at hvis Milton Friedman skulle forklare, hvorfor der i et samfund var en stigning i antal selvmord, så ville han svare, at det var fordi incitamentet til at begå selvmord var forøget.


Brugbart svar (0)

Svar #4
21. maj 2010 af emul0c

#3

Som jeg i øvrigt skriver til sidst, at dette er min egen subjektive holdning. Men fair nok.

Til dit argument imod #1:
Det var ikke ment som, at folk søger uddannelse efter penge, men at folk søger uddannelse efter holdning. Og samme holdninger, stemmer tit i samme politiske retning. Det var det jeg prøvede at forklare med, at folk der læser filosofi måske tit har en tendens til at stemme meget rødt, mens folk der læser finansiering måske har en tendens til at stemme meget konservativt. Jeg ved ikke hvad en typisk medicin eller jurastuderende stemmer - det var to ekstremer jeg tog op.
Hvad prestige angår, så er det meget subjektivt. En "arbejder" ser ikke nødvendigvis en jura-studerende som havende prestige, men måske snarere som lidt snobbet - men lad det nu ligge.

At folk stemmer efter deres pengepung er ikke en-tydigt nej - men det er i høj grad noget der fordelt stemmer på. Uden at have kilder på det, så vil godt komme med den påstand at kontanthjælpsmodtagere i langt højere grad stemmer rødt (til fordel for dem selv, fordi røde politikere går ind for mere kontanthjælp) end højtlønnede personer gør.
Dermed ikke sagt, at folk ikke stemmer efter andre ideologier - men du kan på ingen måde udelukke, at rigtig mange mennesker stemmer efter deres pengepung og løn.

Anden del er vi mere eller mindre "enige" om. Men kan igen også forklares af "uddannelser" og interesser.

Tredje: "Personer med højre uddannelser er mere venstreorienterede"?? Sikker på det er det du mener? Der er en klar tendens i samfundet til, at personer med "høje" (lange!) uddannelser er mere højreorienterede end folk med korte og ingen uddannelser.
Og jeg påstår ikke at højere uddannelser nødvendigvis giver højere løn. Tag f.eks. en gymnasielærer, bibliotikar, filosof mv. - alle 5 årige universitetsuddannelser, men ikke nødvendigvis en specielt høj løn. Dermed ikke sagt at lange uddannelser ikke giver høj løn, medicin, jura, økonomi mv. har alle udsigter til en langt højere løn end gennemsnittet.

Fjerde: Det vil jeg mene der er. Unge har i meget udpræget grad en ekstrem politisk holdning. Se f.eks. bare landets ungdomspartier, de har næsten alle end mere ekstrem holdning end deres "moderparti".
Derudover, som jeg også sagde, så har mange unge ikke en særlig bred horisont - det gør, at de første senere i livet realiserer at de ekstreme holdninger de havde som unge, tit og langt fra ofte, aldrig ville kunne føres ud i virkeligheden. Deres horisont udvides og de får et fokus på, at der findes andre ting i livet (som måske) er mere vigtige end at redde udrydningstruede frøer i skovhoved mose eller at det ikke er realistisk at skatten bliver fjernet så folk har frit råderum.

Sjette: Når jeg her mener at se en tendens om at folk rykker fra venstre mod højre, så tænker jeg ikke på midterpartierne, som ved hvert evige eneste valg, er dem der afgør om det bliver den ene eller anden regering, men så tænker jeg på at se at unge enhedslisten stemmere eller SF stemmere ofte vil bevæge sig længere mod midten jo ældre de bliver. Man ser knap så ofte folk fra midten bevæge sig ud i ekstremer som enhedslisten.
 

Og med et spadestik dybere, så mener jeg blot, at du skal et niveau længere tilbage. Det er ikke folks uddannelser der afgør om de stemmer højre- eller venstreorienteret, men derimod vælger folk uddannelse efter holdning og interesser, er den vej igennem får man så mange med samme uddannelser der stemmer samme partifarve.
Og nej alt kan ikke forklares med penge - men mange ting kan.


Brugbart svar (0)

Svar #5
23. maj 2010 af NikolajOlsen

#4

Der laves jo undersøgelser, hvor man spørger et repræsentativt udsnit af danskerne, hvordan de rangerer forskellige erhverv (http://www.dr.dk/nyheder/indland/2006/10/22/143703.htm). Selvfølgelig er det subjektivt, men der er jo et mønster i de forskellige subjekters rangering af erhverv i forhold til prestige.

Med hensyn til det med økonomi og partivalg, så er det muligt, at folk med højere indkomst stemmer mere til højre. Om det er på grund af økonomien, er jo ikke til at vide, men det kan da godt være, at der er noget om snakken til en vis grad. Vi kan vel nå et kompromis om, at det i hvert fald ikke kan udelukkes, at nogen stemmer efter økonomisk gevinst :)

Til det næste med, at personer med lange uddannelser stemmer mere til venstre, vil jeg til gengæld ikke gå på kompromis. Jeg ved ikke, hvor du har fra, at 'der er en klar tendens i samfundet' til, at det er modsat. Det vil jeg gerne se kilde på, selv om jeg godt ved, at du skriver mere på mavefornemmelse end på kildebaseret viden. Jeg har brugt valgundersøgelsen fra Aalborg Universitet. Du er velkommen til at se tallene efter på surveybank.aau.dk.

Hvad angår alder, så har jeg svært ved at se et mønster, når jeg bare kigger på tallene, men jeg er med på, at det i hvert fald er den gængse opfattelse, at man bliver mere afdæmpet, så at sige, med årene. Jeg har ikke læst så meget faglitteratur om det, så min skepsis er baseret på tallene fra Valgundersøgelsen. Jeg er glad for, at du inddrager, at man får et mere nuanceret syn på samfundet og livet når man bliver ældre. Den forklaring kan jeg meget bedre lide end den anden med penge. Med hensyn til ungdomspolitikerne, så skyldes det nok mere, at hvis man vil have magt og ministerbil, så kan man ikke være for idealistisk. Ja, der var min forklaring så af en nyttemaksimerende karakter :)

Jeg vil lige tilføje, at jeg tror, vi har glemt en vigtig ting i forhold til spørgsmålet om partivalg, og det er socialisering. Det er vel en rimelig antagelse, at man får en afsmitning fra sine forældre, som påvirker ens holdninger og valg af uddannelse, og derigennem får man den sekundære afsmitning fra sine omgivelser.


Brugbart svar (0)

Svar #6
23. maj 2010 af emul0c

 #5

Det er temmelig svært at lave en sådan liste - den du henviser til, indeholder ikke engang mange "almindelige" jobs.. den indeholder 99 forskellige stillinger.
For sjov skyld, prøv at se på listen over de største uddannelser i Danmark.

Optagelsesområde 2009
1. Pædagog 3680
2. Folkeskolelærer 2991
3. Sygeplejerske 2814
4. Diplomingeniør 1678
5. Almen Erhvervsøkonomi, HA 1440
6. Lægevidenskab 1413
7. Jura 1331
8. Socialrådgiver 1316
9. Finansøkonom 1103
10. Multimediedesigner 1062
Hovedtotal 18828

Fire af top 10 uddannelserne er ikke engang repræsenteret i undersøgelsen. Hvis man ikke engang magter at lave en undersøgelse der dækker de største uddannelser i Danmark, så må den fra start erklæres ikke-valid.

Men igen, det er meget subjektivt.

Og det du skriver med folk med lange uddannelser stemmer venstreorienteret, det kan jeg på ingen måde se hvor du har fra. Inde på den, tilsyneladende meget lille undersøgelse, du henviser til, der står der ikke hvordan stemmerne er fordelt på partierne i forhold til uddannelse. Derudover er det ikke beskrevet hvordan spredningen i undersøgelsen er foretaget. Den viser f.eks. at Dansk Folkeparti fik 10,1 stemmer ved folketingsvalget i 2001, hvor de reelt set fik 12 pct. Ikke super repræsentativ undersøgelse.

Igen med alderen kan jeg ikke se hvor du har det fra.

Ja socialisering har sindsygt meget med ens valg at gøre, alle ens valg. Man bliver jo påvirket af det miljø man befinder sig i - har aldrig påstået andet.


Brugbart svar (0)

Svar #7
02. juni 2010 af NikolajOlsen

Beklager det sene svar.

At erklære undersøgelsen ikke-valid, fordi man begrænser den til 99 udvalgte erhverv, det synes jeg ikke er korrekt. Man må jo nødvendigvis lave en afgrænsning, og du vil altid kunne finde et argument for, at et eller andet erhverv skulle have været med. Pointen er, at nogle erhverv har større anseelse end andre, og det mener jeg undersøgelsen viser efter hensigten.


Jeg gik ud fra, at du kendte Surveybank, idet den er et ret brugbart redskab for folk der interesserer sig for kvantitative undersøgelser af politik og samfund. Du har også mulighed for at downloade datasæt i SPSS-format, og så kan du jo lave beregningerne der. Jeg vil desuden mene, at det er en almindelig kendt tendens, i hvert fald i politologiske kredse, at personer med højere uddannelse er mere venstreorienterede. Kilde herpå sidst i indlægget. I øvrigt er det også velkendt, at Dansk Folkeparti står svagere i meningsmålinger end ved valget, fordi nogen ikke ønsker at vedkende, at de stemmer på partiet.


Til det med socialisering, så påstår jeg heller ikke, at du nægter det, men formålet med al dette skriveri er vel at komme frem til noget, som kan hjælpe med at besvare #0, og det var jo oplagt at nævne, når ingen af os havde gjort det i vores tidligere indlæg.

Omtalte kilde:

"Undersøgelser har ligeledes påvist, at uddannelse er den centrale faktor bag udviklingen af nypolitiske holdninger, idet der er en klar tendens til, at personer med længere uddannelser indtager en mere venstreorienteret position på dimensionen end personer med kortere uddannelser."


Hentet fra Det nye politiske landskab af Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Ole Borre, Kasper Møller Hansen og Hans Jørgen Nielsen (Red.). Citatet har en kildehenvisning til Uddannelsens betydning af Ole Borre i bogen Vælgere med omtanke af Johannes Andersen, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen (Red.).


Brugbart svar (0)

Svar #8
03. juni 2010 af emul0c

#7

Det er rigtigt, men mener da stadig ikke, at man bør lave en undersøgelse der ikke engang repræsenterer nogle af de største uddannelser i landet. Et er at man skal afgrænse sig - men at afgrænse sig væk fra mange alment kendte uddannelser giver jo ikke mening. Det ville være fair at sige, at man afgrænser sig fra at tælle en ciselør med, undertekster, dealere eller ander små ukendte jobs/uddannelser med, men at afgrænse sig fra de største giver jo ingen mening. Så kan man jo til hver en tid få det udfald man gerne vil vise, hvis man afgrænser sig væk fra væsentlige emner.

Surveybank er (så vidt jeg kan læse mig til) et værktøj lavet af Aalborg Universitet, primært med det formål at hjælpe studerende på Aalborg Universitet med analyser mv.
Har aldrig hørt om den før du skrev - plejer at bruge f.eks. Danmarks Statistik, som tit og ofte, er baseret på langt større undersøgelser og et bredere publikum.

Men det svarer stadig ikke på hvordan du ser sammenhængen mellem uddannelse og partivalg. Jeg synes ikke at kunne finde det nogle steder på surveybank.

Og det er meget flot at henvise til en bog, som jeg på ingen måde har mulighed for at tage kildekritik på. Hvis det er "alment" kendt at højre uddannede tit er mere venstreorienterede, så må der findes en million kilder på det på nettet også..


Brugbart svar (0)

Svar #9
13. marts kl. 14:53 af Theunknown141

8 år senere.. hvad blev i enige om


Skriv et svar til: Sammenhæng mellem ...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.