kritik af min synopsis

Hej jeg har utrolig meget brug for kritik af min synopsis i AT- Kritikken skal være rettet mod evt. mangler eller steder hvor jeg skal være mere uddybende eller generelt bare hvor og hvordan jeg kan gøre min synopsis bedre.

AT synopsis
Hvordan kan Freuds psykoanalyse betragtes som et gennembrud, samt kildekritiskanalyse af beretninger omkring metodens udvikling.

AT synopsis
Hvordan kan Freuds psykoanalyse betragtes som et gennembrud, samt kildekritiskanalyse af beretninger omkring metodens udvikling.
AT projekt i
psykologi (naturvidenskabelig) & Historie (humanistisk)
Indledning:
Jeg vil i dette projekt undersøge hvorvidt Freuds psykoanalyse har været et gennembrud og hvordan denne metode har udviklet sig igennem tiden. Her vil der dels blive set på behandlingsmetodens udvikling og til dels hvilken indflydelse metoden senere hen har haft på dansk psykiatri. Tilslut vil en diskussion omkring hvorvidt Freuds metode overhoved er relevant forholdt til nutidens samfund bliver taget op til revision.
Problemformulering
Hvordan kan Freuds psykoanalyse betragtes som et gennembrud?
herunder vil jeg komme ind på:
- Redegørelse af selve psykoanalysemetoden
Analysere med baggrund i kildekritisk analyse, forskellige beretninger omkring udviklingen af psykologiske behandlingsmetoder her vil jeg:
- Analysere med baggrund i kildekritisk analyse, forskellige beretninger omkring udviklingen af psykologiske behandlingsmetoder.
- Samt analysere behandlingsmetodernes udvikling i tidsrummet på baggrund af kilder omkring hvilken udvikling, benyttelse og betydning metoden har haft i 1851 – 1914s Danmark.
Hvilken relevans har behandlingsmetoden for vores samfund i dag?
- Herunder vil der forekomme en diskussion omkring hvorvidt metoden overhovedet har haft relevans.
- Dernæst en debat omkring hvorvidt teorien bag metoden i det hele taget skal ses som én naturvidenskabelig fakultet eller humanistisk.

Delkonklusion
Redegørelse af selve psykoanalysen

Psykoanalysen er en personlighedsteori skabt af Sigmund Freud omkring 1900 tallet. Metoden beskæftiger sig med personligheden, dens dannelse og udvikling. Freud vægtede meget på, at danne et ”kort” over personlighedsmodellerne og udviklingsfaserne. Dette gjorde han ved at inddele individet i tre faser. Freud ønskede, klarlæggelse af ”normal” og ”syg” tilstand – med henblik på deres årsager og sammenhæng. Sammenhængen skal ifølge Freuds metode bl.a. findes i det ubeviste (tanker, drømme og lignende). Freud mente, at patienter med psykiske lidelser kunne befries fra deres forstyrrelser ved at tale ud og afreagere – da dette ville fører til en genoplevelse og konfrontation af traumet, som måtte have forsaget patienten psykiske meen. Efterfølgende skulle patienten være ”renset” – og derved kureret.

Freud udarbejdede en personligheds model hvor han opdelte den menneskelige psyke i 3 dele. Kombinationen af måden hvorpå disse spillede sammen kunne danne grundlag for individets personlighed.

Det/id: som fungerer som et lystprincip ( ønsker og lyster) drifter (seksuelle)
Jeg/ego: tager hensyn til realiteterne. Jeg/ego skal sørge for en balance mellem det’ets søgen efter tilfredsstillelse og overjeg’ets normer og idealer. Jeg’et råder over en række af forsvarsmekanismer og ”jeg-funktioner” (perception, tænkning, hukommelse, sprog etc.)
Overjeg/superego: Herfindes samvittigheden og idealforestillinger (jeg-idealer). Overjeget sørger for at vi føler skam/ skyldfølelse hvis vi ikke ”gør hvad der bør gøres”. Normer og idealerne variere fra kultur til kultur.

Analysere med baggrund i kildekritisk analyse, forskellige beretninger omkring udviklingen af psykologiske behandlingsmetoder.
Empirien i dette afsnit er en anmeldelsen af bogen ”psykiatriens historie i Danmark” af Birgitte Brun. Samt en skriftlig kilde fra internettet som dokumenterer lovgivningen omkring psykiatriens historie i Danmark (en skriftlig kilde).

- I anmeldelsen af bogen ”psykiatriens historie i Danmark” påpeger anmelder Birgitte Brun visse fejlkilder, i beretningerne omkring den Danske psykiatris senere historie. Via hendes personlige synspunkter i forholdt til (personlig) viden omkring psykiatriens historie får hun belyst problematikker/ aspekt omkring manglende faglighed og generel kritik af udeladelser og kilder. Denne anmeldelses vinkel på sangen, sætter jeg op imod en tekst fra ”psyknet.dk” –som omhandler et historisk tilbageblik fra 1700 samt, uddybelse af psykiatriens forståelse, psykiatriens udvikling i Danmark (1650- 1950erne) hvor kilden belyser aspekter som anmelder Birgitte Brun udtrykker kritik af bogen ”psykiatriens historie i Danmark” fravælger. Jeg vil dernæst inddrage informationsmateriale fra medicinsk-historisk museum. Sådan at jeg kan anskueliggøre den kildekritiske analyse fra så mange mulige vinkler af sagen med så mange forskelle synspunkter som overhovedet muligt via min udvalgte empiri.

Hvilken relevans har behandlingsmetoden for vores samfund i dag?
- I diskussionen omkring hvorvidt Freuds behandlingsmetode har haft relevans/ og indflydelse på/ for den danske psykiatri er svær at fastslå. Dette kan blandt andet diskuteres ved at inddrage viden omkring den danske psykiatris videreudvikling af teorier med springbrættet fra den freudianske skole som resulterede i den Rationel Psykoanalyse. Denne analyse metode sprang som sagt ud fra Freuds teorier – men tog dem til revision.

Mange af Freuds teorier bunder i den naturvidenskabelige fakultet dette kan forklares ved at han i begyndelsen af hans studier benyttede baggrundsviden fra tidligere interesser om neurologien samt interesser fra fysikkens verden hvilket blandt andet omhandlede energi og dynamik – som senere blev benyttet i hans psykologiske teorier. Dette kan siges at være begrundelse og argumentation nok for, at det psykologiske fag er indenfor det naturvidenskabeligt fag.

Materiale:
Bøger:
Psykiske lidelser i fire perspektiver 1. Udgave Svein Haugsgjerd, Per Jensen og Bengt Karlsson.
Udviklingspsykologiske teorier – ”en introduktion” 2. Udgave, 11. Oplag 1995 Suzanne Ringsted.
Københavns universitets medicinsk-historiske museum 1999 : Lars Ole Andersen.
Artikler:
Psykologi nyt 5 2009 (anmeldelse af Birgitte Brun)
Internettet:
Psykiatriens historie – www.psyknet.dk/forside/Psykiske _lidelser/historie.htm
http://www.123hjemmeside.dk/ratpsyk/3879964
Psykologiensveje.systime.dk (psykiatriens historie i Danmark) / ( Psykiske sygdom som en legemlig sygdom)
Metode:
Indenfor det humanistiske fag (historie) har jeg benyttet kildekritik af anmeldelsen (Psykologi nyt 5 2009 (anmeldelse af Birgitte Brun) samt sammenlignet den med Psykologiensveje.systime.dk (psykiatriens historie i Danmark) / ( Psykiske sygdom som en legemlig sygdom). Dette har jeg benyttet for at give en så troværdigt svar på hvordan forholdene for de psykisk syge egentlig var.
Jeg har generelt i min søgen efter kilder også måtte benytte kildekritik i forhold til at vælge adskillige kilder fra, som enten har været utroværdige eller generelt fordi det ikke har været præcise nok og derved ikke har kunne hjælpe til at afgrænse mit emne. Dertil har jeg blandt andet prøvet efter bedste evne at finde så mange forskellige (brugbare) historiske kilder (empiri). Jeg har valgt at benytte anmeldelsen af bogen for at skabe et mere splittet konflikt i mine kilder ved at inddrage en kilde som direkte modsiger sig den anden plus at jeg har valgt at inddrage en lov for at prøve at fastslå, faktummet – og derved understrege pointen.
I den naturvidenskabelige fag (psykologi). I Freuds psykoanalyse er den kvantitative metode stærkt dominerende i form af at være bygget op omkring hypoteser (eksperimenter) for hvert enkelt individ. Som derved gør at selve analyse metoden er bygget op omkring hypoteser omkring individet set som noget generelt. Dette vil en korrelatinsstudie også understrege ved igen at benytte den kvantitative metode hvor man sammenligner og ser på udfald fra de forskellige grupper – dette kan i visse tilfælde underbygge ens hypotese eller falsificere den.