Kemi
Fremstilling af acetylsalicylsyre
Hej hej
Jeg har et lille spørgsmål i forbindelse med kemidelen af min AT-synopsis og mundtlige AT-eksamen, der omhandler acetylsalicylsyre.
Jeg ved at man kan fremstille acetylsalicylsyre ud fra salicylsyre og eddikesyreanhydrid, men mit spørgsmål er om man også kan fremstille det ud fra salicylsyre og normal eddikesyre?
Baggrunden for spørgsmålet er, at min kemilærer sagde, at man i laboratoriemæssig fremstilling anvendte eddikesyrananhydrid, men at man i industrien anvendte eddikesyre, da dette er meget billigere end eddikesyreanhydrid. Selvom udbyttet med eddikesyreanhydrid er langt større, skulle fremstilling med eddikesyre alligevel være billigst ifølge min lærer.
Er der nogen der kan be- eller afkræfte denne påstand, eller ved om reaktionen med eddikesyre og salicylsyre overhovedet giver acetylsalicylsyre?
På forhånd mange tak
Svar #1
28. maj 2010 af Inkognito (Slettet)
Hejsa!
Det kan godt lade sig gøre. Forskellen er, at eddikesyreanhydrid er langt mere reaktivt end eddikesyre.
Hvis man bruger eddikesyre istedet for eddikesyreanhydrid, er der tale om en simpel kondensation mellem en carboxylsyre (på eddikesyren) og en hydroxy-gruppe (på salicylsyren). Der kondenseres vand. Ved den slags kondensationer kan man bruge koncentreret svovlsyre som katalysator, idet den vil "suge" det kondenserede vand til sig.
Jeg er dog ikke klar over om det er det man praktisk gør i industrien, men det lyder sandsynligt.
Svar #2
29. maj 2010 af (shj) (Slettet)
Super, tak for svaret, det er meget nyttigt :)
Jeg har nu fået oplyst de priser som min skole køber de to forskellige kemikalier for.
Disse er 40 kr/L for eddikesyre og 280 kr/L for eddikesyreanhydrid, så der er jo en væsentlig forskel i prisen, så det er der nok også i industrien.
Og mon ikke slutproduktet ved brug af eddikesyre bliver større end 1/7 af slutproduktet ved brug af eddikesyreanhydrid, hvis det får de rigtige betingelser og reaktionsforhold.
Skriv et svar til: Fremstilling af acetylsalicylsyre
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
