Dansk

Mundtlig dansk A niveau hf??

05. juni 2010 af a7ladooody (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej venner

Jeg skal op til mundtlig dansk på mandag

og jeg ved ikke hvordan jeg skal læse til det

Hvordan foregår eksamen endelig på A niveau hf.

Og skal man endelig fortælle om forfatter eller bare kun årstal teksten er udgivet i og hvilket periode angår det i og hvad står det for eller hva???

Håber der er nogle der kan hjælper, for jeg er ekstrem nervøs:(

og tak på forhånd.


Brugbart svar (1)

Svar #1
06. juni 2010 af Mio1986 (Slettet)

Ved man noget om forfatteren der kan være relevant i forhold til teksten, er det selvfølgelig værd at tage med (f.eks. et H.C Andersen eventyr, er det væsentligt at nævne forfatteren), men er der ingen direkte anledning til at inddrage forfatteren(biografisk), så skal vægten hellere ligges i forhold til perioden og andre intertekstuelle tekster, eller tekster som står i kontrast til den pågældende tekst. denne perspektiveringsdel er meget vigtig i forhold til at nå de høje karakter på skalaen(jf. taksonomiskalaen). En perspektivering kunne også være, hvis du fik en tekst som omhandlede eksistentialismen, at inddrage S. Kierkegaards stadielære(æstetiker, etiker, religiøs/kristen). Der er mange muligheder. Det skal gerne kunne falde naturligt at tale om det perspektiverende i forhold til den givne tekst, så der bliver en rød tråd i din fremstilling. Får man en postmoderne tekst, kunne det måske være naturligt, hvis teksten tillader det, at tale om den nutidige fragmenterede verden, risikosamfundet og alle de valg individet stilles overfor. Det er også en perspektiveringsmulighed.

Hvis du ikke allerede har den, så er bogen "fra runer til graffiti" den "bibel" du ikke kan undvære. Den omhandler alt den litteraturhistorie som du kunne få brug for på hf-niveau. De fleste forfattere, som kunne bliuve aktuelle i en given litterær tekst, vil også være inddraget i den omhandlede periode i bogen.

At have styr på litteraturhistorien(perioderne) er en god bund for den mundtlige eksamen. Så læs litteraturhistorie!

Du kan højst sandsynlig også komme op i sprog og medier, som overordnede emner, og det er væsentligt at kende til nogle grundlæggende begreber inden for disse emner.

Vigtigst af alt. Ha' styr på dine analysemodeller! De kan rede dig, hvis du er nervøs. De kan hjælpe dig igennem på en struktureret måde, så du ikke glemmer noget, og de kan tilmed være en disposition for dig. Denne struktur er også vigtig i forhold til din mundtlige fremstilling, så censor og lærer føler at der bliver arbejdet danskfagligt struktureret. Det er vigtigt.

Håber du kan bruge det til noget:)


Svar #2
07. juni 2010 af a7ladooody (Slettet)

Mange tak for hjælpen Mia

Det var stort hjælp

tusind taak


Skriv et svar til: Mundtlig dansk A niveau hf??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.