Matematik
At omskrive formler... Hvilke skridt?
God eftermiddag til jer alle.
Jeg har lige lagt sidste hånd på eksamensnoterne til matematik, men jeg tænker nu; Hvordan er det man opskriver formler?
Hvilke skridt er det, der skal til i et eksempel som dette?
y1=b*x1a
Den kommer til at hedde:
b=y1/x1a
Men hvorfor?
Hvad gør du for at isolere b, rettere?
Måske en eventuel henvisning til en opgave, så jeg bedre kunne forstå, hvordan man isolerer forskellige værdier i et udtryk. :)
Og hvad med sådan en her?
y1=ax1+b
Hvordan isoleres b?
På forhånd tak.
Svar #1
11. juni 2010 af NejTilSvampe
Du skal tænke at hvad end du gør på en side af lighedstegnet skal du også gøre på den anden side af ligehedstegnet for at det forbliver sandt.
dvs. hvis du har 3+5 = 8 så må det medføre at (3+5) - 7 = (8) - 7 <-- her har jeg bare trukket 7 fra på begge sider, det gør ingen ting ved udtrykket andet end der står 1 = 1 nu, hvilket stadig er sandt.
y1 = b*x1^a her vil du gerne isolere b, hvis du deler med (x1^a) på begge sider får du
y1 / x1^a = b*x1^a / x1^a = b*1 og b*1 = b så du får ved at bytte rundt på rækkefølgen af lighedstegnet
b = y1 / x1^a
Så grund ideen er bare at du må gøre præcis hvad du har lyst til, bare du gør det på begge sider. Der er selvfølgelig altid den hurtigste vej til løsningen, men det kommer med træning :)
y1 = ax1 + b
træk ax1 fra på begge sider
y1 - ax1 = (ax1 - ax1) + b = 0 + b = b
b = y1 - ax1
Svar #2
11. juni 2010 af dfriisr (Slettet)
Ah, thanks! Det er selvfølgelig noget trist at mangle ideen om hvorfor man gør som man gør, men jeg synes jeg fik om andet et overblik, efter posten. :) Jeg takker!
Skriv et svar til: At omskrive formler... Hvilke skridt?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
