Dansk
HASTER! hvornår blev børnearbejdet forbudt?
Jaa? hvornår blev børnearbejde forbudt i Dk
Svar #1
17. juni 2010 af Mamic2 (Slettet)
Modstanden resulterede i begyndelsen af 1800-t. i de første fabrikslove, som fastsatte en minimumsalder på 8-10 år for børnearbejdere i tekstilfabrikker og miner, satte loft for børns og unges arbejdstid samt indførte et forbud mod natarbejde. Fabriksinspektører blev ansat til at sikre lovenes overholdelse. Efterhånden som industrialiseringen bredte sig til de øvrige europæiske lande, kopieredes den engelske lovgivning, i Danmark i 1873. Den nye lovgivning blev mødt med protester: Dels var det betænkeligt at gribe ind i forældremyndigheden, dels havde fattige familier fortsat behov for børnenes indtægt, og endelig havde børnearbejdet en social og en moralsk opdragende funktion. Andre hævdede, at virksomhederne ville have svært ved at klare sig uden børnenes arbejdskraft.
Netop det sidste argument viste sig ikke at holde stik. Omkring 1. Verdenskrig var børns fabriksarbejde forsvundet i de fleste europæiske lande. Der er flere forklaringer på denne udvikling, nemlig ændrede produktionsmåder, fabrikslovgivning og forbedrede levevilkår for arbejderne, som gjorde det muligt for familier at reducere børnenes arbejde. Vigstigst synes dog at have været skolens fremkomst, der fremover i stigende omfang lagde beslag på børnenes tid.
I Danmark blev fabriksarbejde forbudt i 1913, men det betød ikke, at børn ophørte med at arbejde. Urbaniseringen skabte nye arbejdsmuligheder for børn, fx som buddrenge og som medhjælpere i værksteder og butikker. Dertil kom det ulønnede arbejde, som børn udførte for deres forældre med at løbe ærinder, bære koks ind, passe mindre søskende og lave mad. Til forskel fra tidligere skete det dog på deltid, således at børns hovedbeskæftigelse fremover blev at gå i skole.
Link: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/%C3%98konomisk_historie/b%C3%B8rnearbejde
Svar #2
17. juni 2010 af Mamic2 (Slettet)
Så det vil sige, at fabriksarbejde for børn blev forbudt i 1913
Skriv et svar til: HASTER! hvornår blev børnearbejdet forbudt?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
