Matematik og andet fag?

Hvis jeg selv interesserede mig for historie og tænker på at blive underviser, ville jeg vælge det som sidefag, jeg synes det er en behagelig afveksling fra matematikken, så hovedet ikke konstant er fyldt med formler. Historien (og kunst for eksempel) appelerer mere til den højre hjernehalvdel, den hollistiske del, i modsætning til matematikken, der udelukkende benytter den venstre halvdel, den analytiske del. De to kan ikke altid enes.

"Lad os tage et eksempel med kombinationen matematik-statistik; vil det da være muligt at kombinere med et andet fag også, (f.eks. historie) med henblik på at blive lærer? Jeg kan se på semesteroversigten at der er en række valgfrie moduler når man vælger matematik-statistik, men er det nok moduler til at få historie op på et niveau som er nok til gymnasieundervisning?"

Jeg kan ikke huske om det er 90 eller 120 ects (henholdsvis 1½ og 2 årsværk) du som tilvalgsstuderende (dvs. studerende med f.eks. matematik som hovedfag) skal læse læse for at opnå faglig kompetence i historie. Kontakt evt. studievejledningen på historie, de vil hurtigt kunne give dig det helt rigtige svar. 

Såvidt jeg lige kan se på matematik.ku.dk skulle der ikke være noget problem at få læst f.eks. 120 ects på historie (på henholdsvis din BA og kandidatdel). Men igen, kontakt de respektive studievejledninger  - de er til for det samme.

"Summa summarum lyder mit spørgsmål på om det er dumt at vælge linien matematik-statistik hvis man ønsker at gå undervisningsvejen, men i stedet bør vælge matematik og så historie som sidefag, uden en specialisering inden for matematikken."

Ønsker man at undervise i f.eks. gymnasiet skal man afgjort gå efter at opnå undervisningskompetence i så mange af de obligatoriske gymnasiefag som muligt. Kan man kun undervise i filosofi og erhvervsøkonomi er man ikke særlig interessant for langt de fleste gymnasier. Har du derimod undervisningskompetence i de tunge obligatoriske fag hvor mange timer skal dækkes, har du som udgangspunkt lettere ved at finde job. Både matematik og historie er store fag med mange timer i gymnasiet, så denne kombination vil som udgangspunkt bestemt ikke være dårlig.  

Tak for to rigtig gode svar!

#1 Jeg kan kun være enig, afvekslingen er også for mig vigtig. God pointe.

#2 Ja, jeg må hellere få afklaret med en studievejleder. Jeg kan vel starte første semester med de grundfag som nu engang hører til matematik og så finde ud af det derfra, regner jeg med? Om ikke andet skal jeg nok blive informeret når jeg starter, forhåbentlig.

Jeg ved bare stadig ikke om lærer-vejen er en backup eller et mål for mig endnu. Det er umiddelbart en svær beslutning - jeg kan se mig selv som lærer, men vil samtidig ikke ende med at lave det samme dag ud og dag ind i 35 år ?! Hvad har I af erfaringer med det, i forhold til hvad I har fokuseret på på studiet?

Jeg har undervist i ½ års tid på VUC, så jeg kan ikke sige noget om rutinen derfra, dertil var tiden for kort. Det, jeg kan sige, er at mennesker er forskellige, og charmen ved at undervise er, at man møder nye og anderledes mennesker hvert år (min kones erfaring, hun har undervist i 30 år). Men da jeg har hjulpet til herinde nu i tre år, så begynder gentagelserne at gøre sig gældende. Jeg er allerede nu blevet lidt træt af at skrive de samme ting hvert år, når et klassisk spørgsmål dukker op (for eksempel pendulet, det lodrette, vandrette og skrå kast, Einstein, Newton og Gauss, bevarelsessætningerne, som er så vigtige osv.). Jeg ville aldrig være lærer, men hvis du selv kan se lykken i hver dag at møde nye, unge og håbefulde mennesker med hver deres drøm om en lykkelig fremtid, og du samtidig føler du gør en forskel, så er det måske lærer, du skal blive. Du skal bare tænke på, at når eleven forlader skolen, så er læreren en glemt person. Jeg har endnu ikke mødt en elev, der kommer forbi sin gamle lærer og hilser på og takker for den tid, han/hun var til rådighed. 

Nogle bliver det nok også, fordi de har brug for at hævde sig, at være noget, præcis som en politiker, der drages af magtens sødme, privilegierne, rejserne og den fede pension.  Og ikke at forglemme, så er man jo pludselig kommet i den blå bog, man er en kendt person, ja en stjerne, som journalisterne ynder at kalde dem. Selv valgte jeg landbruget, naturen dyrene, masser af plads og masser af frisk luft, det bliver jeg aldrig træt af. Jeg befinder mig allerbedst i min stald, hos grisene, hos køerne og ved mine maskiner. Men nu er jeg holdt op, der er så stille på gården. Man hører kun ekkoet af glemte lyde, når man bevæger sig rundt i de tomme bygninger. Høet og halmen ligger der endnu, fodervognen står klar og væggene er nykalkede, som om de venter på noget.

Du skal med andre ord finde din rette plads, og den er der, hvor dit hjerte er.

I forlængelse af spørgerens tråd har jeg et lignende spørgsmål.

Jeg starter på fysikstudiet (De Fysiske Fag) på KU her til september. Jeg havde en drøm om at kombinere min uddannelse med en masse valgfag i matematik (også matematikfag der ikke nødvendigvis udbydes af fysik), navnligt:analyse0, analyse1, analyse2, analyse3, kompleks funktionsteori, Introduktion til partielle differentialligninger, statistik osv. (ingen algebra eller geometri, faktisk). I alt ville jeg gerne nå op på omkring 50% matematik og 50% fysik.

Nogen der har en idé om dette er en fornuftig sammensætning, når man på sigt gerne vil specialisere sig i teoretisk højenergi fysik? Og er det overhovedet muligt at gøre det jeg vil?