Rettelse af Dansk stil.

Mange lande skændes utallige mange gange, uden andre mennesker tænker på det i hverdagen. Jeg kan måske også forestille mig selv, hvor kedeligt det må være, hvis verden havde farven grå, og hvid, og alt skal være i fineste orden. Forstå mig ret, hvis vi ikke havde debatter eller andre sager, at slås med, hvordan ville verden se ud for mig eller dig? Eneste svarmulighed kedeligt. Vi mennesker kan ikke leve hundrede procent rigtige, hvis vi ikke selv kan forstå vores fejl.
Der mange mennesker der tror, at man måske kan blive ”lykkeligt,” hvis vi skændes. Tværtimod er jeg uenig, man kan da ikke leve lykkeligt, hvis man grå æder mennesket hvidt, det ville kun medføre, at mennesket hader en til sidst. Man kan godt skændes, men kun på visse punkter. Det ville altid være godt, at starte debatter, der løsriver sig for specifikke spørgsmål. Men at man har en holdning man kan dele med andre. Det kan man gøre forskellige vis, andre taler løs i et emne, men så der nogen der holder sig ved siden af. Vi kom lidt ved siden af, men uden debatter vil vi ikke have muligheder for, at rette os selv. De mennesker jeg fremmøder dag for dag vil i det tidsrum finde sig en konflikt, og påbegynde den. Det ikke altid man selv kan beherske sig selv, hvilken konflikt man står imod.
Vi kan forestille os, at jeg er Kristen Bjørnkær i digtet, og den anden rolle er mit elskværdige kone. Så kan man sige, at vi ikke har et ret godt parforhold, da jeg stirrer hende, våger gribs, vogter lidt og strammer lidt med øjnene. Det kan kun betyde i den konklusion, at jeg ikke har det perfekte forhold med hende. Man kan tydeligt se, at jeg har skændes utallige mange gange før. Jeg justerer at vi skændes utrolige meget, hvilken siger, hvorfor hun har skrevet et digt. Det kan måske betyde, at hun ville løsrive sig for min onde cirkel, hvor hun har simpelthen har fået nok af mig, derfor laver hun et digt. Derfor kan jeg, som skriver konkluderer, at hun gerne ville sidde for sig selv, og læse en bog færdig. ”Derimod bruger hun modangreb imod mig, hvor hun balancerer sine tanker, og det kan kun påvise, at min surhedsgrad svulmer op”. Det viser bare, at min kone har forstand for diplomatisk anerkendelse, hvor hun bare ignorerer mig.
Det eneste der driver mig er, at jeg bare bliver endnu mere sur. Jeg kan ikke styre mig, hvordan kan det være jeg har undertrykt hende hele vejen igennem, hun bliver slet ikke påvirket. Jeg er kun klar på ny skænderi, der venter hende, og hun må da i det mindste begå en fejl. Så kan jeg nemlig kritisere hende for, at hun har begået alvorligt fejl. Til sidst står der, skal vi virkelig skændes om, hvem der starte skænderiet? Hvorfor siger du ikke noget? Hvilket benævner mange ting til mit forhold for min kone, og læseren. Det kan være at han er på krigsstien, og desperat efter et følelsesudladende skænderi. Vi kan stille os det spørgsmål, ender det godt? Det kan vi kun diskutere. Man kan sige at digtet er sørgeligt, og endda skræmmende. Det kan være et klart eksempel på, hvordan det kan gå hos moderne mennesker, eller normale familier for den sags skyld. Det ikke tilfældet, at de skændes meget, men skræmmende. Man siger at 4 ud af 10 dansker skilles efter et skænderi, så det er ikke en normal bagatel. Ja efter mine meninger, og de gange jeg har læst digtet, har de ikke et godt forhold.
Som nævnt kan det være at de har skændes før. Det minder mig om nogle tanker, hvor min fader og moder har haft nogle uenigheder, men som alle børn synes de ikke at det er rart. Men når man så endelig siger de skal holde op, siger de, at vi diskutere, men vi skændes ikke. Ja jeg gå ind på mit værelse er lidt ked af det, fordi jeg føler, at de ikke lytter til mig. Det gør mig kun trist. Dermed synes også det er uretfærdigt, at de blot skal kalde et skænderi for diskussion. De kan ikke være bekendte. Jeg forstår dem på en måde, men de må da stadigvæk have det skilt der siger, at nu skal i stoppe. Men de fortsætter bare uden, at de hører efter, hvilken holdning jeg vil sige. Jeg kigger lidt ned på gulvet, og tænker gud er vi stadigvæk børn. Jeg mener bare, at der måske spiller væsentlig faktor, der er værd, at gribe. Jeg kan give et eksempel, vi har Gerda og Ole der har gang i en debat, hvor Ole har mange meninger, at fortælle. Da de fortsætter med,