Matematik
brøker i ligninger - forklaring?
Hej
Jeg sidder med en ligning 3-x/4 - x-8/3 = 1/2 (ved ikke lige hvordan jeg skriver brøker her inde men har vedhæftet det i dok, til dette spørgsmål)
mit bud på at løse ligningen er
3x-4-8x-1=1/2
12-4x-3x-24=1/2
4x-3x=12+24-0,5
1x=35,5
1:35,5 = 0,003
Svar #1
14. september 2010 af Andersen11 (Slettet)
Du skal bruge parenteser for at skrive opgaven korrekt:
(3-x)/4 -(x-8)/3 = 1/2
Forlæng med brøkernes fællesnævner, hæv parenteserne og isoler x.
Fællesnævneren er 12, så vi får
3·(3-x) -4·(x-8) = 6, eller
9 -3x -4x +32 = 6, eller
7x = 35,
x = 5
Du kan altid kontrollere, om dit resultat er rigtigt, ved at gøre prøve i den oprindelige ligning.
(I øvrigt er 1/35,5 ikke = 0,003, men derimod 0,028, og hvad det ellers har med dit resultat at gøre, fremgår jo ikke).
Svar #2
14. september 2010 af lambimusen (Slettet)
Tak for hjælpen det gav mig en rød tråd til hvordan jeg skulle løse min ligning.
Har jeg ret i at for at findes fællesnævner skal jeg gøre følgende:
3*8=24
4*3=12
24:2=12
de 2 kommer fra 1/2 brøken
Svar #3
14. september 2010 af Andersen11 (Slettet)
#2 -- Du skal finde fællesnævneren for 4, 3, og 2 , dvs det mindste hele tal, som både 2, 3, og 4 går op i. Da 2 allerede går op i 4, og da 3 og 4 ikke har nogen fælles divisorer, er det 3·4 = 12.
Skriv et svar til: brøker i ligninger - forklaring?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
