Er gymnasiet svært?

Det er MEGET individuelt. Der er andre før dig der har klaret det, så hvorfor ikke osse dig?!

Det er et spørgsmål om vilje (flid) og evner (kunnen).

Har du viljen, men ikke evnerne,så hjælper det ikke noget.

Har du evnerne, men ikke viljen, hjælper det heller ikke noget.

ALTSÅ: Hvis du er dygtig og ikke gider lave noget, bliver det svært. Omvendt: hvis du ikke har evnerne, så hjælper det ikke noget, lige meget hvor meget du end knokler med det.

Du skal med andre ord være indstillet på at gøre rigtig meget ved det lige fra starten, så skal det nok gå, skal du se.

Good luck . . .

 Jeg er meget uenig med ovenstående besvarelse.

Jeg er personligt af den overbevisning, at man kan få 10 og 12 i alt, hvis man bare besidder disciplin, selv om man ikke har de store evner. Evner skal man se som en bonus, som kan formindske ens personlige arbejdstid.
Afleveringerne er normalt relativt nemme, og det vænner man sig til meget hurtigt. Du skal bare sætte dig godt ind i stoffet, som du skal skrive om.

Jeg vil anbefale dig bogen "Spillet om karaktererne" - her vil du få meget at vide omkring avancement i gymnasiet.

Held og lykke frem over.

Mvh
Julius i 2.G

Jeg er til gengælde meget enig med #1 og altså uenig med #2. At jalh har evnerne betyde ikke at alle har det.

#1+#3

Men som udgangspunkt er det upædagogisk at sige til en, der tvivler på, om vedkommende magter gymnasiet.

De fleste har altså evnerne til at gå i gymnasiet, men mange ved det ikke selv, fordi de aldrig har været vant til at lave så meget tidligere. Derfor virker det som et chok i starten, ligesom når man starter på universitetet.

Det gælder fx højtbegavede, der ikke har indset hvad der er "galt" med dem, endnu, da de har dårlige arbejdsvaner, og det kræver noget benarbejde at ændre på.

 Det gælder selvfølgelig også for fagligt svagere mennesker, men det behøver ikke at være årsagen, til at man finder det svært.

Men med flid og arbejde, kan de fleste komme gennem gymnasiet. Mange videnskabsmænd er ikke overjordiske genier, de er bare arbejdsmyrer.

#4 Læs hvad der står. Ingen siger, at de tvivler på om xxssallyh magter gymnasiet. Der siges at det kan de ikke svare på men man kan ikke se nogen grund til at hun ikke kan.

#5

Når vedkommende besidder en generel tvivl, er der ingen grund til at vægte, at evner betyder meget, hvis vedkommende er usikker.

Arbejdsindsats betyder mere, hvis man har en nogenlunde begavelse.

Jeg går på Handelsskole HHX og har ikke helt det samme pensum men grundlæggende er det nok det samme som at gå på det almindelige STX.

Jeg ved lige præcis hvordan du har det. Lærerne kan hurtigt tage modet fra en når de gennemgår alle de prøver og store opgaver der skal afleveres igennem året.

Men fat mod, ja det kan godt være meget hårdt at gå i gymnasiet og der vil komme perioder gennem de 3 år du går der, hvor det er meget hårdt. Men det er også sjovt at gå i gymnasiet og hvis du godt kan lide at læse og lære nye ting er jeg sikker på du vil få nogle fantastiske år. Gymnasiet er ikke kun lektier og store afleveringer. Der er også meget socialt, bl.a. skole fester og fredags cafeer som kan være med til at man kan komme igennem de 3 år.

Personligt synes jeg at gymnasiet kan være hårdt til tider og jeg bruger ca. 2 til 3 timer på lektier hver dag måske flere hvis vi har afleveringer der skal laves. Eksamerne er svære men hvis man arbejder hårdt og forbedrede sig godt skal det nok gå og det gælder både til eksamerne og terminsprøverne. Terminsprøverne tager jeg ligeså seriøst som de selve afsluttende eksamner. Jeg håber det gav dig svar på nogle af dine spørgsmål.

#4+6: Haj.

Det er selvfølgelig stillet hårdt op, det som jeg skriver i #1.

Naturligvis har man da altid nogle evner, store som små. Men man skal bare være klar over, at der skal arbejdes hårdt for at komme igennem med bare et nogenlunde resultat. Det er de færreste der bare laller hele vejen og scorer topkarakterer.

Man skal have viljen til rent faktisk at gøre noget ved, hvis man synes, det er svært (= har få evner). Har man omvendt evnerne i behold, skal der ikke lalles (= man har ikke viljen) for meget, før det ender galt, og man bliver smidt på porten.

Hvis vedkommende ikke kan tåle og læse nogle 'hårde' facts, er gymmeren nok ikke lige den vej, man skal gå. Så hellere søge ind på frisørskolen.

 Gymnasiet er, hvad man gør det til. Man kan vælge at bruge al sin tid på lektier og få gode karakterer, eller man kan vælge at tage lidt lettere på det - hvilket sandsynligvis vil give dårligere karakterer.

Det er klart, at hvis man er dygtig i skolen, bliver det hele nemmere, men mest af alt handler det om vilje, synes jeg.

Lige nu tvivler jeg selv på, at jeg kan klare gymnasiet - ikke fordi det er svært, men fordi jeg ikke gider. Og jeg tror, at det er dér, den ligger - om man gider. For ellers kan man sgu sagtens bestå - endda med fine karakterer.

Man behøver ikke være specielt begavet for at klare sig igennem gymnasiet med et fornuftigt gennemsnit. Det vigtigste er at man kommer til timerne, laver sine lektier og afleveringer. Det kan være at man ikke forstår det i første omgang, men de fleste fanger tingene, når de har arbejdet flittigt på tingene længe.

Jeg går selv i 3.g og er (ifølge mine lærere og rektor) en utrolig begavet pige. Mit problem er at jeg ikke bruger det til noget, og jeg laller gennem gymnasiet. Derfor har jeg et snit på 6.3, som egentlig kunne være langt højere, hvis jeg bare gad kæmpe for det. Jeg er heldig at min skole har en lang tråd, når det gælder mig. Jeg har fået mange chancer og får stadig rigtig meget hjælp. Min gymnasietid har ikke været den bedste, fordi jeg har haft det rigtig svært i min klasse pga. min ekskæreste. Jeg håndterede det så også på en utrolig dum måde, og fik en masse fravær på ufattelig kort tid. Men jeg er her stadig, og skal nok gennemføre.

Til svar på dine spørgsmål:

- Ja, gymnasiet er hårdt, det kræver en stor indsats. Se på det som et fuldtidsjob.

Men gymnasiet er så meget mere end det. Det er den sjoveste tid, du får venner for livet. Der er fester, fredagscaféer og mange andre sociale arrangementer.

- Hvis du vil gøre en god indsats, skal du IKKE følge mit eksempel. Sæt 2-3 timer af til at lave lektier hver dag. Nogle gange skal du måske bruge nogle flere, hvis der er afleveringer. 

- Det er meget individuelt om de er svære eller ej. Hvis du er et geni i matematik, er prøverne ikke så svære der, hvor de måske kan være ufatteligt svære i fransk/tysk. Det handler meget om dine styrkesider.

Til sidst har jeg et rigtig godt råd til dig.

Lad være med at have høje forventninger til karaktererne når du starter. Det ER sværere at få høje karakterer og det kræver meget mere arbejde. Hellere sige "Jeg er tilfreds med at bestå" og så blive positivt overrasket hvis du får 7, eller anden god karakter. Efter et stykke tid kan du danne dig et billede af hvad du kan forvente af dig selv, så du ikke bukker under for et for stort pres, du lægger på dine skuldre.

Et andet råd er, når du får nedture og bliver skoletræt (det sker for ALLE), så lad være med at pjække osv. Brug i stedet dine forældre, eventuelle søskende, lærere og venner som støtte. Fortæl dem hvordan du har det, det gør det meget lettere for dem at hjælpe dig gennem den mørke periode, og du vil også få langt mere ud af det.

 Jeg tror, det er vigtigt, at man har det sociale netværk i orden, mens man går i gymnasiet. Forældre, man kan tale med. Kammerater, man kan læse lektier sammen med. Lærere, der bakker op, når man synes det er for svært, og så fremdeles. 

Bed om hjælp, når det er svært. Men lad være med at gøre det på den lette måde, som nogle herinde forsøger sig med, nemlig at få andre til at løse opgaverne og ikke selv sætte sig ind i, hvordan det blev gjort. Så bliver det nemlig bare mere og mere surt henad vejen. 

Og så begynd med at hjælpe andre. Det er et godt sted at starte. Hvis der er et fag, du er god til, men som en kammerat ikke kan, så ræk en hånd ud og hjælp. Du vil se, at du selv kan hente hjælp fra andre så. 

Og så er det i øvrigt en super god måde at blive dygtigere på, når man selv "underviser" andre. 

Held og lykke med det. Og nyd dine næste år i gymnasiet. Det bliver hårdt - ja. Men det er det hele værd :-)

Det kun "svært" så længe du ikke gør noget ved det.