Projektopgaven (9. kl.)
Projekt - Er vi alene?
Jeg, og nogle andre, er igang med et projekt, hvor vi gerne vil undersøge forskellen på os mennesker.
Vi har en problemstilling, hvor vi godt kunne tænke os nogle synspunkter:
Er vi alene som individer?
Hvor ens er vi?
Hvor ens tænker vi?
Hvordan erkender vi?
Hvem er vi?
Disse spørgsmål, er bare fra et af emnerne, som jeg og en anden arbejder med.
Hvis der er nogle derude, som er psykologer, psykolog studerende eller som på anden måde har nogen mening om emnet.
Mvh. Johanne
Svar #1
06. oktober 2010 af Erik Morsing (Slettet)
For at tage det sidste først, så er civilisationen en kappe vi bærer. Nedenunder er vi stadig aber med disses primitive behov. Når folk af en eller anden grund pludselig går amok, så er det civilisationens kappe, der bliver kastet bort, så viser rovdyret tænder. Med hensyn til det første spørgsmål, så er vi ens for så vidt angår vore primære behov (læs om disse). Vi er også ens udstyret fra fødslen med to arme, to ben, to øjne, to ører (generelt set), selvom vi ser forskellige ud. Vi har nemlig noget unikt: Vores dna-profil. Spørgsmål to: Jeg tror, at for så vidt angår vores moral, tænker vi ens i hvert fald i den oplyste del af verden, og hvis vi ikke fra barnsben er hjernevaskede som vi ser det i de muslimske lande. Vi ønsker alle demokratiet og alt, hvad dette medfører, vi vil gerne løfte uddannelsesniveauet, vi vil gerne kunne konkurrere med udlandet, og vi har alle en vis form for ønske om at være noget ganske særligt hver især. Men det sker jo så på bekostning af andre. En dygtig person vil automatisk stille den dumme i skyggen og en rig person vil fortrænge den fattige til det glemte hjørne
Med hensyn til erkendelsen, så bruger vi vore fem sanser. Herudover vil jeg påstå, at vi besidder en sjette sans. Den viser sig gennem fornemmelsen og følelsen. For eksempel: "Jeg holder meget af den person, men jeg kan ikke lige sige, hvorfor" - eller omvendt. Står jeg tæt op ad et menneske i en kø for eksempel, så kan jeg straks fornemme en vis frastødning eller en tiltrækning, det er som en magnets poler. Den sjette sans viser sig også indenfor kunsten. Man holder af et stykke musik eller et maleri uden rigtigt at kunne sætte ord på. Det er fordi vores højre hjernehalvdel er holistisk, den kan ikke udtrykke ord og formler, som den venstre kan. Den højre er center for vore kunstneriske evner, og kunsten kan man ikke dissekere.
Ja hvem er vi? Spørger du en præst, så er i skabt i Guds billede, og spørger du en videnskabsmand, så vil han sikkert sige, at vi er resultatat af nogle tilfældige fluktuationer ved universets begyndelse. Dermed mener han, at universet kunne begyndt på en anden måde, således, at der slet ikke ville være forekommet liv - På den anden side, hvad er så meningen? Men begynd heller med stjernerne, for vi er oprindeligt stjernestøv. Så på den måde er vi alle stjerner - ikke kun fodboldspillere, cyklister og tennisspillere. Vi har alle glorien over vore hoveder.
Håber mit lille bidrag kan bruges.
Skriv et svar til: Projekt - Er vi alene?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
