Digt analyse - "Ved Rugskellet af Jeppe Aakjær

Hej 
Jeg har fået til opgave at lave en digtanalyse på Jeppe Aakjærs digt "Ved Rugskellet" (1906)
Håber på at jeg kan få lidt hjælp!!!!

Selve digtet: 


VED RUGSKJELLET .

Anna var i Anders kjær, men knibsk alligevel,
mødte dog sin Hjertenskjær paa Rugens gamle Skjel,
satte sig i Græsset ned blandt Klokkeblomster bly,
tog saa op sit Fingerbøl og gav sig til at sy.
Dyre du og dig!
Din geli-og-lej,
dik kedu-og- dik kedi,
og dingéiu -og-lej!

Solen glimted ellevild i Annas Fingerbøl,
Snerrens sennepsgule Blomst hang fuld af brune Møl.
Lærken sang, og Luften drev med Dræ og Duft af Pors;
Annas ankelslanke Ben var lagt saa let i Kors.
Dyre du og dig!
Dingeli-og-lej - -

Anders sad og fingred tavs om Pibekandens Fals,
saa, hvor Rugens Vipper strøg om Annas brune Hals,
hørte, hvor de sølverlo og lokked flere til;
Vipperne, de Luxer smaa, de kysser, hvor de vil.
Dyre du og dig!
Dingeli-og-lej - -

Banked han saa Piben ud imod sin Støvletaa,
lagde kritisk Øjet til og rensed med et Straa,
smed saa brat det Hele hen og rykked farlig nær,
hvisked om den brune Hals og alt det fine Vejr.
Dyre du og dig!
Dingeli-og-lej - -

Annas rappe, blanke Naal i Luften standsed lidt;
Armens fine strakte Rund fortoned sig i Hvidt.
Greb han da paa samme Tid om Hals og Vipper smaa,
kyssed Annas Kind og Mund omkap med Rugens Straa:
Dyre du og dig!
Dingeli-og-lej,
dikkedu-og-dikkedi,
og dingelu-og-lej.