HJÆLP! Digt analyse - "Ved Rugskellet" af Jeppe Aakjær

 Jeg fandt lidt om ham vha. en simpel google søgning. Han er åbenbart kendt for sine historiske/nostalgiske digte, der beskriver det gamle landbrugssamfund - høsten er meget central. Men det her digt afviger lidt fra det de andre, da det ikke har høsten men kærligheden mellem en karl og en pige der er i centrum.

"Men der er også digte, som ikke handler så meget om arbejdet i marken, men mere om stemningen ude "Ved rugskellet", hvor kærligheden mellem karl og pige kan opstå en dejlig sommerdag, som vi hører det i en af hans mere kendte sange, som begynder: "Anna var i Anders kær, men knibsk alligevel;/ mødte dog sin hjertenskær på rugens gamle skel." Digtet fortsætter jo med en utrolig sød og stemningsmættet beskrivelse af, hvordan de to, Anna med sit sytøj og Anders med sin pibe, tilnærmer sig hinanden derude ved rugskellet. Jeppe Aakjær bruger iøvrigt her de fineste naturbeskrivelser til at skabe den forelskede stemning, som når han eksempelvis lader rugens vipper stryge om Annas hals, og lader rugens vipper være dem, der lokker med kys, fordi vipperne i den milde sommerbrise står og kysser hinanden. Til sidst tager Anders sig sammen og griber "..på samme tid om hals og vipper små,/ kyssed Annas kind og mund om kap med rugens strå." Lidt overvældet taber Anna sit fingerbøl, og Aakjær kan slutte sit digt: "Mens som amoriner små opsteg de brune møl,/ gyldenring blev lovet hen for tab af fingerbøl./ Rugen ringled vidt og bredt om kys og kærlighed;/ hvad det mindste aks har hørt, den hele ager ved." Sådan bruger Jeppe Aakjær ikke kun rugen til at beskrive kærligheden, men også som et billede på, hvordan kærligheden ikke kan skjules, og historien om Anders og Anna stille og roligt vil sprede sig i landsbysamfundet. Men ud over at bruge rugen som billede på kærligheden, viser han jo dermed også sin store kærlighed til rugen."

 Tusind tak for hjælpen!
Hvordan kunne du dog finde det? Synes nærmest det var umuligt at finde noget overhovedt. 
Men endnu engang mange tak.. 
Vil prøve at se om det ikke kan hjælpe mig igang.

 Kan jeg evt. også få hjemmesiden?

Jamen det var skam så lidt :-)

Jeg søgte bare på google, noget i retning af "Jeppe Aakjær Ved rugskellet", så fandt jeg den her side: http://www.barloese-kirke.dk/sogneblad%202003.htm.

Jeg skimmede siden, og du skal ned til "Sogneblad september 2003 - Jeppe Aakjær og Rugens sang", der står en del om ham og hans digte..

 Jeg fandt i øvrigt også en anden hjemmeside: http://www.smaerupsoerensen.dk/aakj%C3%A6r.htm. Det er en mand ved navn Jens Sørensen, som skriver en masse om Jeppe Aakjær - igen skal du lige ned til det afsnit hvor han skriver om "Ved rugskellet". Her er citatet fra hjemmesiden:

"Aah ja endda, hvor skønt, og om morgenen den ottende er Aakjær næppe heller kommet sig over hele fornøjeligheden. Han skriver da straks endnu et bidrag til Giro 413. – ”Ved rugskellet”, hedder det, eller efter sin første linje: ”Anna var i Anders kjær”. Og den kærlighed er så sandelig gengældt fra Anders’ side. Dér i markskellet kan rugen nu bevidne, at de der mennesker er ganske som den selv: også de indgår blot som en del af naturkræfternes evigt fornyende gentagelse. Også de må saligt hengive sig og bære frugt. Og det gør de så, og allerede i sjette strofe har naturen fuldstændig bemægtiget sig enhver rest af deres menneskelige kunstighed og helt og fuldt taget dem til sig:

Nål og tråd ved første kys i snerren sank af skræk;

Annas nye fingerbøl det trilled også væk.

Klinten på sin lange hals sig rejste for at glo;

bittesmå mariehøns løb over Annas sko.

Dyre du og dig!

Dingeli-og-lej.

Dikkedu-og dikkedi,

Og dingelu-og-lej.

Anders lægger sin sæd, og snart i moder jord, og snart i den søde Anna. Sådan er bondens og elskerens lod, og sådan er digterens også når han lægger sin sang i dit sind. Og rug og ånd og kød spirer frem og vokser til og sætter frø, og der sankes i både lade og boglade."

Som jeg ser det handler digtet overordnet set om kærlighed, om naturens frugtbarhed, og mennesket der går i et med naturen. Det skriver Jens Sørensen i det her citat: "Dér i markskellet kan rugen nu bevidne, at de der mennesker er ganske som den selv: også de indgår blot som en del af naturkræfternes evigt fornyende gentagelse". :-)

Mange tak! :-)
Kan du sige noget om, om det indre synsvinkel eller ydre synsvinkel?
Hvilket tema det er? 
Og noget om miljøet? 
Helt iorden hvis du ikke kan! :-)

Det var så lidt. Temaet og miljøet har jeg allerede skrevet lidt om, mht. de andre ting må du nok hellere starte med at se om du selv kan finde ud af det, nu har du lidt at starte på :-)

 Jeg har prøvet at lave noget og har sendt det til dig. 
Du må meget gerne kigge på det, hvis du har tid :-)

Jeg kan godt se at det er længe siden at dialogen stoppede. Jeg er olde barn til Anna og Anders møjbæk. Min bedstemor på 93 lever stadig. Hun fortæller ofte om dem.