Dansk

Analyse af digt

02. november 2010 af mille1357 (Slettet)

Hej jeg skal analysere et digt, og jeg har derfor valgt henrettelsen af Tom Kristensen. Men jeg har lidt svært ved det. Er der nogle der kan komme med noget?

I need help!

Henrettelsen
Se, bødlen renser tredie gang
sit sværd for blod og fugt,
og trende røde flammer står
på kluden, han har brugt;
men jeg er hovedløs og død,
når sjette gang en flammes glød
slår ud, slår ud
på bødlens klud.

Vi knæler ned, vi tyve mand,
med hovedet strakt frem,
og jeg skal se det blanke sværd
slå hovedet af fem;
men sjette gang, men sjette gang,
når tiden bliver dødsens lang,
er øjet i,
er alt forbi.

Nu pudser bødlen fjerde gang
sit sværd med samme klud,
mens nummer fire ramler om,
og blodet pøser ud,
og bødlen træder ganske nær;
jeg skelner hæftet på hans sværd,
et dragesving
på hæftets ring.

Så drejer jeg mit hoved lidt
og ser ham true stor og grå
med raget skal og nøgen pisk
mod himlen som er blå.
Jeg ser hvert enkelt hår, der gror,
i bødelens bryn og næsebor.
Jeg ser og ser
nu mer og mer.

Nu renser bødelen femte gang
sit sværd for fugt og blod,
og hovedet af nummer fem
er standset ved hans fod;
men tiden er så evigt lang
til sjette gang, til sjette gang.
Jeg tror ej mer,
at noget sker.

Er verden gået helt i stå?
Er sværdet fuld af fugt?
Skal bødlen evigt pudse det
og aldrig få det brugt?
Min nakke smerter uden stands,
og smerten slår en ilsom krans
i halsens kød.
Er jeg mon død?

Nej, bødlen står endnu og ser
langs sværdets tynde, sejge ægg.
Så træder han det næste skridt
og standser - måler - går lidt væk.
Jeg ser en bille vandre tryg
med grønt metal på hvælvet ryg,
den vandrer mod
en bøddelfod.


Brugbart svar (0)

Svar #2
02. november 2010 af Milla85 (Slettet)

ja tom kristensen var i kina der overværende han en henrettelse af 20 mænd... den 6. i rækken er talerøret for ham... den 6. beskriver mere og mere tydeligt hvordan bødlen ser ud... tilsidst får den grønne bille en central betydidning da han ser den klart og som det eneste.. det er et tegn på at livet forsætter efter døden... den grønne farve udtrykker håb... derudover er ham som skal henrettes en tapper mand da han ikke stritter imod... dvs han holder fast i hans principper.... osv osv


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. november 2010 af lucillepostej (Slettet)

 læg mærke til at hans sanser skærpes som tiden går. I begyndelsen sanser han bødlen, kluden, den røde farve, de andre mænd etc. I næstsidste strofe mærker han smerten, da han bliver halshugget. I sidste ser han stadig den lille bille - som om han stadig sanser trods det at han har mistet sit hoved. Billen er ikke bange for bødlen. 


Skriv et svar til: Analyse af digt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.