Fysik

månens placering

30. november 2010 af Kllinky (Slettet)

hvordan kan men forklare månens placering i forhold til jorden, hvis jeg ønsker at bruge vektorer og gerne vil kunne finde ud af hvor månen er henne på et bestemt tidspunkt?

jeg vil gerne bruge formlen:

r * cos (ω t)

r * sin (ω t)
 

men hvordan bruger jeg den i denne sammenhæng?


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. november 2010 af TorbenA (Slettet)

Du må vælge et nulpunkt for ω. Det kan f. eks. være retningen til solen eller retningen til en bestemt stjerne.

Der gælder så ω = 2·π/T, hvor T er Månens omløbstid, som man kan slå op. Da Jorden bevæger sig rundt om Solen, bliver T forskellig, eftersom man vælger Solen eller en fixstjerne som nulpunkt. (Man taler om synodisk og siderisk omløbstid). r er afstanden til Månen, som ikke er helt konstant, men næsten. Den kan du også slå op.

Du kan nu bruge dine formler:

x = r * cos (ω t)

y = r * sin (ω t)

hvor x og y altså er (rektangulære) koordinater, hvor Solen (eller fixstjernen) er i X-aksens retning. Tiden t = 0 svarer til nymåne, hvor Månen står i samme retning som Solen.


Svar #2
01. december 2010 af Kllinky (Slettet)

tusind tak :) det hjalp mig virkelig meget!!

godt forklaret!


Skriv et svar til: månens placering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.