Generelt

Hvordan virker Urkund?

06. december 2010 af MathildeMmml (Slettet)

 På mit gymnasium bruger vi programmet urkund til at tjekke vores opgaver igennem? men er der nogen, der ved hvordan det fungerer?

Altså tjekker den ALT på hele internettet, eller er det kun sider som for eksempel studieportalen?

Og er det så ikke noget med at læreren får det procentmæssige tal tilbage, som matcher ting fra nettet. Kan læreren så konkret se hvor man har taget det fra, eller får man bare et tal?


Brugbart svar (3)

Svar #1
06. december 2010 af Moderatoren

Den matcher din opgave med med andre opgaver der er uploadet til Urkund.

Tror din lærer modtager procentvis match. Og tror din lærer kan se hvor det er "taget" fra - Da bilag, citater osv. jo vil være ens.


Brugbart svar (3)

Svar #2
08. december 2010 af Jerslev

#0: Man modtager den fulde analyse, når et dokument er blevet skannet af Urkund.

Urkund tjekker med pænt mange sider på nettet; både åbne sider som alle kan bruge og lukkede sider som eksempelvis studieportalen (lige præcis med studieportalen mener jeg ikke, at Urkund har forhandlet sig adgang til endnu...)

Når dokumentet er blevet skannet færdigt vil læreren kunne se den mængde af din opgave, der er kopieret eller ligner til forveksling andre ting på nettet og læreren kan sagtens se, hvor det er taget fra.

Vær hellere på den sikre side; lærerne kan se alt med Urkund. Jeg er selv meget glad for det. :)

Læs mere om det her:

www.urkund.com/int/en/funktion.asp

- - -

mvh

Jerslev


Svar #3
13. december 2010 af MathildeMmml (Slettet)

 #2 Tak for dit svar.

er du lærer eller hvad?

Tjekker den ikke også tidligere opgaver, der er lagt ind? Hvis for eksempel jeg havde skrevet en opgave for et år siden, og givet den videre til en anden, som bare havde kopieret det hele og sendt den ind nu. Ville den så ikke matche 100 procent?

Jeg er ved at skrive en stor opgave og er lidt i tvivl om, hvor mange fodnoter jeg skal sætte. For mange af de ting jeg har læst på nettet har jeg omformuleret men måske brugt de samme ord. Ved du om den bare søger på alle matchende ord eller tager den for eksempel fem sætninger i træk, der minder om hinanden?


Brugbart svar (2)

Svar #4
13. december 2010 af Jerslev

#3: Ja, jeg er selv lærer - godt nok i fysik, men jeg kender til systemet og har da også benyttet mig af det.

Ja, den tjekker også tidligere opgaver, så lægger du en opgave ind nu, så vil den lærer, der modtager en kopi af din opgave om et år, kunne se, at den er kopieret.

Såvidt jeg husker er det noget med, at den tager afsnit af minimum 200 tegn og sammenligner dem med andre på nettet - du vil således også kunne få eksempelvis 60% indikation på afskrift ved at kun 60% af det enkelte afsnit matcher et andet på nettet.

Naturligvis er vi som lærere mest oppe på mærkerne over afsnittene med 100%.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (2)

Svar #5
18. december 2010 af masihmizan (Slettet)

Den mest kendte og mest søgte virkning ved indtagelse af anabolske androgene steroider, er den ekstra forøgelse af muskelmasse man opnår igennem træning. Hvordan steroiderne påvirker muskelfibrene til at blive større og stærkere vil jeg se nærmere på nu.
De anabolske androgene steroider forøger produktionen af proteiner, i det de stimulerer proteinsyntesen, især i den tværstribede muskulatur. Når steroidet, der er meget lipofilt , mødes med cellen, passerer det direkte igennem cellemembranen og bindes til en receptor i cellens cytoplasma. Herefter trænger steroidet videre ind i cellekernen, hvor det binder sig til et acceptormolekyle knyttet til et af kromosomerne. Steroidet sørger for, at muskelproteinerne actin og myosin bliver dannet, idet det transkriberer for de gener, der koder for dannelsen af actin og myosin. Dette bevirker, at der dannes et budbringer RNA-molekyle, som trænger ud fra kernen og ud i cytoplasmaet, hvor det binder sig til et ribosom. På dette ribosom dannes der nu, pga. RNA-molekylet, actin og myosin. Alt dette bevirker, at der dannes flere acetin- og myosinfilamenter, samt en forstørrelse af både muskelfiberne og muskelfribrillerne. Steroidets påvirkning af muskelfiberen ses illustreret her:[ ]

De anabolske androgene steroider hæmmer desuden også hormonet cortisols indvirkning på muskelvævet, hvilket nedsætter katabolisme[ ] af musklerne. Dette nedsætter restitutions tiden og medfører at man kan træne hårdere og oftere.

------------------------------

Hos et voksent menneske er en muskelfiber ca. 0,01 – 0,1 mm i diameter. Muskelfiberen længde kan være fra få mm og helt op til 30 cm lange, fra udspringet til vedhæftningen. Det der er mest kendt ved det anabolske androgene steroider, er den store forøgelse af muskelmassen som kan fortjenes igennem træning.

De anabolske androgene steroider (også kendt som AAS), som er kendt for at være den bedst form for doping gøre, at produktionen af proteiner, i det de stimulerer proteinsyntesen, bliver forstørret. Der udover øges blodgennemstrømningen i kroppen, så iltforsyningen til musklerne bliver større. Når det fedt-opløslige steroid når til en celle, passerer det sig igennem cellemembranen, bliver det bundet til en receptor, i cellemembranens cytoplasma. Steroidet bevæger sig videre ind i cellekernen, hvor det bindes til et acceptor-molekyle, der er bundet til et af kromosomerne. Steroiderne tager sig af at muskelproteinerne (actin og myosin) bliver dannet, samtidig med at det transskriberer generne, som koder for fremkomsten af actin og myosin. Her dannes ”RNA-molekyle” der trænges ud af kernen og ud i cytoplasmaet hvor det bindes til ribosom. Dette gøre at der dannes flere acetin- og myosinfilamenter. Dette gøre så at der også gives forstørrelse af muskelfribrillerne og muskelfiberne. Steroiderne hæmmer også: cortisols hormonets virkning på muskelvævet, der bringer Katabolisme , af musklerne. Dette indebærer at der kan trænes meget hårdere end normalt og mere oftere, da restitutions tiden formindskes.

Vil du mene det her er snyd? det øverste del er fra en opgave i studieportal, det nederste har jeg omskrevet (klade). Vil dette blive betragtet som snyd?


Brugbart svar (2)

Svar #6
18. december 2010 af Moderatoren

Hvorfor omskrive en opgave? Hvorfor ikke bare bruge den kilde som opgaven har brugt?


Brugbart svar (2)

Svar #7
18. december 2010 af masihmizan (Slettet)

 Det er fra en bog, som jeg ikke kan få fat på, stor vente liste og jeg skal aflevere på tirsdag :/


Brugbart svar (2)

Svar #8
18. december 2010 af masihmizan (Slettet)

 Det er umuligt på nettet at finde noget om hvad doping går ind og gøre ved kroppen som han får forklaret der. Nogen der kan hjælpe?


Brugbart svar (2)

Svar #9
29. september 2011 af crzb (Slettet)

Hvis den tager 200 tegn per afnit, så kan man da også blive taget ved at skrive om/ lave ændringer osv. ?


Brugbart svar (2)

Svar #10
14. december 2011 af Catja93 (Slettet)

MASIHMIZAN:

Hvad er det for en bog du har brugt? Jeg er i gang med min SRP og jeg kan INTET finde om dopingens virkninger i kroppen...!


Brugbart svar (3)

Svar #11
19. december 2011 af Little_K (Slettet)


Brugbart svar (1)

Svar #12
22. december 2012 af læsefreak (Slettet)

Hey folkens, 

jeg tænkte på, kan urkund genkende ting, der er blevet oversat fra engelsk til dansk fra fx engelske bøger samt artikler??

 

på forhånd tak!


Brugbart svar (0)

Svar #13
17. februar 2021 af ayax0

Tjekker Urkund på matching med både fysisk og e-bøger?


Skriv et svar til: Hvordan virker Urkund?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.