Dansk

HASTER! spørgsmål vedr. chick lit i 70erne og i det senmoderne samf

08. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Hej alle!

Er en af de "heldige" som er gået i gang med at skrive srp, og sidder nu inde med et spørgsmål jeg ikke selv kan give svar på.

Har læst nynnes dagbog, bridget jones dagbog og vita andersen's "tryghedsnarkomaner"

jeg skal se på udviklingen i den litterære feminisme.

Men, i tryghedsnarkomaner synes jeg at det fremstår at kvinden desperat leder efter en mand, men samtidig føler hun sig domineret og lænket fast? Det kan jeg ikke få til at hænge sammen, for burde de ikke i den tid prøve at komme fri fra manden? (nu henviser jeg til kvindebevægelsen).

Jeg troede at forskellen var at dengang ville man løsrive sig fra manden og være uafhængig af manden, hvor i mod man idag er begyndt at "savne" manden?

Nogle der kan forklare mig det?

På forhånd TAK!


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. december 2010 af Greenish (Slettet)

Hvis bogen hedder 'tryghedsnarkomaner' - er det så ikke fordi der er noget i personens fortid der har gjort hende det..
Kunne der være tale om en splittelse mellem hendes ønske om at frigøre sig men samtidige behov for tryghed/en mand?

Har ikke læst nogle af bøgerne, men kom bare til at tænke på det - det kunne være en mulig forklaring (?)

Mvh. :-)


Svar #2
10. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Det kan du muligvis godt have ret i!

Vita Andersen beskriver en kvinde der har haft en dårlig barndom (hvilket Vita Andersen selv har haft), og hun nu som voksen søger tryghed og omsorg, hvilket hun vil finde i en mand.. Men hun føler sig lænket til manden, og vil gerne løsrive sig (kvindefrigørelse?), fordi han dominere og ligesom er alfa-han.

Til sidst bliver de skildt fordi han slår hende, og hun får også en abort, hvilket der før hen ikke var tale om at man kunne få. Men nu var der jo fri abort.

Men jeg forstår bare ikke at i den tid, omkring kvindebevægelsen, ville man jo løsrive sig manden og have lige rettigheder. Men hun er stadig afhængig af manden, i hvertfald til at begynde med.

Nogle der tilfældigivs har læst den, som kan forklare mig hvordan den spiller overnes med dens samtid?


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. december 2010 af studmag (Slettet)

 Selvom Tryghedsnarkomaner er skrevet i 77, er den ikke nødvendigvis udtryk for kvindebevægelsens frigørelsesidealer! VA beskriver de kvinder der ikke er frigjorte. Hendes bog er dog tidstypisk på den måde at den giver de undertrykte kvinder en stemme og beskriver problematikken mellem mænd og kvinder og det faktum at mange kvinder finder deres identitet i seksualiteten og i forholdet til mænd.


Svar #4
14. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Tak!

Hvad vil du sige tryghedsnarkomaner (og hold kæft og vær smuk) har tilfælles med nutidens chick lit genre? :)


Brugbart svar (0)

Svar #5
17. december 2010 af studmag (Slettet)

 Uden at være specielt velbevandret i moderne chick litt vil jeg sige at det må være ovennævnte tema omkring kvinders afhængighed af mænd. Mand og ægteskab = lykke. Selvom Bridget Jones, Nynne etc. fremstiller sig selv som moderne selvstændige kvinder, handler hele deres liv om at finde en mand - især Bridget. Nynne har måske lidt flere facetter. Dér kan man se en sammenhæng med Tryghedsnarkomaner. Bridget Jones og Nynne er vel også en slags tryghedsnarkomaner, selvom de tackler det anderledes. Det er meget lang tid siden jeg har læst Hold kæft og vær smuk, så jeg kan ikke så godt huske den, men mon ikke man kan sige at Hold kæft og vær smuk er en (kritisk) kommentar til netop de idealer som Nynne og Bridget lever efter? Altså at det hele handler om at se godt ud, tabe sig etc. for at få en kæreste. Som Bridget der - for at få styr på sit liv - går op slankekur, hopper i opstrammende trusser etc. Alt hvad hun gør, handler om at blive smuk. Ikke om fx at blive klog eller opleve noget spændende. 

Håber du kunne bruge det til noget, ellers bare spørg igen :)


Skriv et svar til: HASTER! spørgsmål vedr. chick lit i 70erne og i det senmoderne samf

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.