Tysk.. Haster.. Er der slet ikke nogen som har tid til at rette..

Østberlin gled langsomt forbi mine øjne, men jeg uden egentligt mål gik hen ad en gade. Mange mennesker gik forbi mig, men jeg lade ikke rigtig mærke til dem.
Ved en kiosk stod folk i kø for at købe aviser, man kunne få, og jeg blev stående for at spørge om vej.
Jeg spurgte et ungt par om vej til Brandenburg Tor. Men de svarede mig ikke.
DE gik blot videre, som om jeg ikke eksisterede, og forsvandt snart i menneskemængden. Så spurgte jeg en ældre kvinde, men hun svarede mig heller ikke.
Til sidst bad jeg en uniformeret betjent om hjælp. Han smilede venligt og forkalrede mig, at jeg blot skulle gå ligeud og så til venstre.
Han ville endog ledsage mig, men jeg afslog hans tilbud. så sagde han venligt farvel og ønskede mig et gpdt ophold i DDRs hovedstad.

Ostberlin glitt langsam an meinen Augen vorbei, während ich ohne eigentlich Ziel ging die Strasse entlang.
Viele Menschen gingen vorbei mir, aber ich bemerkte ihnen nicht richtig.
An dem Kiosk satnden die Leute sich an um Zeitungen zu kaufen, die man bekommen kann, und ich blieb stehen um Weg zu fragen.
Ich fragte ein junges Paar nach Weg zum Bradenburg Tor, aber sie antwortete mich nicht.
Sie gung bloss weiter, obwohl ich nicht existierte, und werschwand bald ind er Menschenmenge.
Dann fragte ich eine ältere Frau, aber sie antwortete mich auch nicht.
Zum letzt bat ich einen uniformiert Polizist um Hilfe.
Er lächelte freundlich und erklärte mich, dass ich nur garadeaus und dann zu Link gehen sollte.
Er wäre sogar mich begleiten, aber ich lehnte sein Angebot ab. Dann sagte er freundlich auf Wiedersehen und wünschte mir einen guten Aufenthalt in die Hauptsatdt der DDR.