digt analyse

Hvad er det specifik, du har svært ved at forstå?

Jeg synes jo egentlig ikke, at den sådan overordnet er så kompliceret.
Først fastslåes arbejderens betydning og værd
Så beskrives arbejderens undertrykkelse
Derefter beskrives hans styrke og det kommende oprør (revolution, hvis han har en Marxistisk inspiration, som så mange andre fra perioden, hvilket jeg vil mene, at han har).

Er der nogle specifikke formuleringer, du har problemer med?

okay. øøøh. det lød måske lidt nedladende - IKKE meningen.

tak for din svar. Ja der er faktisk flere ord der ikke giver mening. Ord som f.eks. 'Junkerspiren' og 'Rovinstinkter' blandt andet. Det er mere mening i hver strofe som jeg synes er svært. Især den 3, 4 og 5 strofe. Jeg skal analysere hver strofe og har aldrig været god til digt analyse. 

Jeg har analyseret de tre første strofer, men er gået lidt i stå. Vil du se hvad jeg har skrevet?

Jeg kan da prøve at tage et kig på det :) Hvis du lægger det herind i tråden kan andre jo også se det og komme med deres kommentarer..

Junkerspiren er så vidt jeg kan se et sammensat ord - en junker er en fornem mand, oftest bruges det om en ung mand (en søn af en adelig eller en kongesøn), men kan også i visse områder betegne en speciel adelsklasse. Det er vist også let nedsættende - associerer til en lidt snobbet fyr.
Spire er jo en plante-baby, men brugt i denne betydning en, der NÆSTEN er en junker. Altså en junker-baby :b

Det er måske dog alligevel en pointe, at han kalder ham en JUNKERSPIRE og benytter sig af ordet spire, der kommer fra planteverdenen, for senere i digtet bruger han også planteverdenen i sin sammenligning. Altså en gennemgående brug af planter/natur-verden til at beskrive de sociale forhold.

Rovinstinkter hører også hjemme i naturen, i dyreverdenen. Det er simpelthen et rovdyrs instinkter. Ordet beskriver her Adelsmandens måde at få succes på - ved at udnytte andre, og i tillæg på en usympatisk måde. Et rovdyr er et dyr, der slår andre ihjel for selv at overleve. Hvilket er OK i dyreverdenen, men ikke i menneskeverdenen.

"Vi blev født, hvor Lyset langsomt piner
sig igjennem Baggaardssmøgers Graa,
der hvor kolde, stønnende Maskiner "
Fortæller jo klart om de dårlige livsvilkår, de tilbydes fra fødslen. Læg i øvrigt mærke til lys/mørke billedet, som er en typisk Aakjær antonomi. Her er det et symbol på lykke (i forstanden succes, rigdom) og liv (ifb. med det gennemgående plantetema). Bemærk også at baggårde er dårlige levevilkår for planter. De er desuden grå (udtrykket "grå og livløse" ring a bell?). Lyset piner - dvs. de kun lige akkurat opretholder liv. De kolde (død, much?), stønnende (lidende, døende, ikke særligt velbefindende i hvert fald) maskiner (livløse, mekaniske, industri, a number of associationer).
"hugge Tidens Stræng i Stumper smaa. " - jeg er altså ikke heeeelt sikker på, hvad jeg mener om tidens streng. Måske at den ved at hugges i stumper føles som om den går slag i slag, som om... der kun er korte bidder at gøre godt med. Jeg tænker lidt, at hvis man kun har "små bidder" kan man ikke gøre noget storslået, betydningsfuldt, ligesom hvis man har laaaaaang tid. Hver lykke er kun kort.

"Intet Haab og ingen Himmelstige
stræbte op til Lysets klare Blaa."
Igen håbløsheden, selvfølgelig. Desuden linkes lykke til lys, og til farverigdom (blå vs. tidligere liniers grå)
Håb og himmelstige er jo self. religiøs terminologi,  håb, tro, arbejde hårdt og gøre sit bedste osv. er jo også det, der i kristen tro skal føre til frelsen og himmerige. Her er det nok mere et pessimistisk syn på det der saying med, at hvis man arbejder hårdt skal man nok klare sig godt også - altså i mere real og mindre religiøs forstand.

"— Hvem har givet Solen til de Rige
for at svøbe Mørket om de Smaa? "
Addresserer jo helt klart uretfærdigheden i, at nogle (adelsmændene) har visse privilegier i modsætning til andre. Baggrunden for dette spørgsmål er selvfølgelig det, som konstateres i strofe 1:
"Adel, Fyrster steg paa vore Rygge,
og vi bar dem over Ørkners Sand; "
Altså en typisk tanke for tiden: Det er arbejderne, der giver adelsmændende deres rigdom (bærer dem over verdens besværligheder (ørkners sand) på deres rygge)
Arbejderne skaber vha. Hakken liv. Ved ikke om du har læst Pelle Erobreren, men Pelles far bruger en enorm masse energi på at bearbejde stenet jord med sådan en fætter for at kunne dyrke den. Dvs. Hakke = insanely hårdt arbejde = liv/ brød på bordet. Ørkners sand er vel i øvrigt også et billedet på total mangel på liv /frugtbar jord. Så det giver god mening, at de vha. hakken (et landbrugsredskab) overkommer ufrugtbarhed.

Thi som Planten, naar den Lyset savner, (Lys igen som billedet på liv. Need I say more? og plantebillede igen-igen)
bøjes langsomt, skjælver ned og dør,
saadan blev vort Liv som golde Avner,
Evnen selv randt bort som Sne, der tø'r. (Siger ret direkte, det er et billede på arbejderens liv, der visner, dør)
Dampmaskinens strubehede Aande (hede associeres med brænde, når ting brænder ødelægges de, fortærres af flammerne. Dette er et meget brugt billede, symbolik. Helvede fx. Samtidig kan varme også associeres med liv (ligesom kulde med død) så det er et lidt dobbeltydigt billede. Kunne måske være pointen: Maskinerne bringer både liv og død. Dampmaskinens opfattes i øvrigt af mange som et af de vigtigste elementer i industrialiseringens succes/gennembrud - som jo netop opfattes som både at være uundværlig for arbejderne som levebrød og samtidig tager livet af dem i hårdt arbejde og forurening)
pustes mod vor Kind i dybe Støn, (pustes mod vor kind - trænger ind i vores intimsfære, kommer tæt på)
ingen agter paa vor blege Vaande, (blege = mangel på liv, sygdom, ikke sund)
alle har kun Tanke for vor Løn. (de fokuserer på lønnen, bekymrer sig ikke om andre ting. Jeg er ikke helt sikker på, hvad de sikter til. Måske det med, at de ikke får den credit de fortjener (strofe 1), måske det med, at de tager tingene én arbejdsdag af gangen og ikke tænker på fremtiden (tidens strenge i stumper, strofe 3), eller manglende kampånd, gejst (strofe 6). Måske bare generelt, at de ikke har fokus på større ting)
 

Disse lange, lysforladte Gader
overskygged vore Barndoms-Aar; (behøver vel ikke forklare lysmetaforen igen.Lys vs. skygge)
disse kolde Huses Rude Rader
blinked aldrig med et Strejf af Vaar. (tænker massefremstilling: Lange gader, husenes rækker, = mange af samme slags = industrialisering, samlebåndstanke igen. Kobles sammen med fraværet af lys og med kulde (død))
Men vor Arm blev stærk, vor Haand blev hærdet
ved at gribe om Maskinens Staal;
og vort Øje spejder uforfærdet
mod et stort og gyldent Fremtidsmaal.
 

Det er mine tanker på de tre strofer. Jeg påstår ikke, at jeg har ret. But then again.. Et værks mening opstår jo i samspil med læserens læsning af værket og har derfor intet fast og entydigt facit :)
Bare skriv, hvis der er noget, du ikke forstår.. Jeg er nogle gange lidt kvik på tasterne, når jeg laver noter, så det giver ikke altid mening for andre.