Fysik
Fysik A - Fjederkonstant
En vanddunk hænger i en legetøjsbue. Massen af dunken med vand er 3,0 kg.
Vanddunken trækkes lidt ned og slippes. Herved sættes den i lodrette harmoniske svingninger. Forsøget gentages med forskellige mængder vand i dunken.
Tabellen viser sammenhørende værdier af svingningstiden og dunkens masse:
m / kg 0,7 1,3 2,0 2,6 3,0 3,4 3,9 4,8
T / s 0,55 0,75 0,96 1,07 1,16 1,22 1,31 1,45
Vis ud fra tabellens data, at buens fjederkonstant er 90 N/m.
Jeg er lidt usikker på, hvordan man ved regression skal finde frem til fjederkonstanten. Men har arbejdet lidt med ideen omkring formlen for svingningstiden:
T = 2π√(m/k)
Men er ikke sikker på, hvordan regressionen skal lyde. Nogen der måske kan hjælpe?
Svar #1
13. marts 2011 af Andersen11 (Slettet)
Afbildes T2 som funktion af m, forventes punkterne at ligge på en ret linie, hvis hældningskoefficient er 4π2/k . Lav derfor lineær regression på en tabel, der indeholder sammenhængende data for T2 og m .
Svar #2
13. marts 2011 af peter lind
Omskriv ligningen til m = k*T2/(4π2). Lav derefter regression med m som den afhængige variabel og T2 som den uafhængige variabel.
Skriv et svar til: Fysik A - Fjederkonstant
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
