Kemi

Acetylsalicylsyre - omkrystallisering

25. februar 2013 af perkas (Slettet)

Jeg har et spg til når man fremstiller acetylsalicylsyre - det er omkring omkrystalliseringen

Resten af råproduktet (dvs. vores acetylsalicylsyre og urenheder) renses ved omkrystallisation. Opløs stoffet i ca. 30 mL ethanol i en 250 mL kolbe ved opvarmning på kogeplade. I en anden kolbe opvarmes 80 mL vand til ca. 75oC. Hæld det varme vand over i kolben med ethanolopløsningen. Hvis blandingen bliver uklar, opvarmes den, så man får en klar opløsning.
Derefter skal opløsningen afkøles for at få acetylsalicylsyren til at krystallisere. Meget langsom afkøling giver den bedste krystallisation.

Mit spg er således: vi kigger vel på polariteten ikke? Men i hvilken fase ender vores acetylsalicylsyre og hvor ender vores urenheder henne??

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. februar 2013 af frhane (Slettet)

Det er ikke tale om faseadskillelse. Ved omkrystallisationen udnyttes det at man kan opløse mere stof når der opvarmes. Når du så køler din mættede varme opløsning ned, bliver opløsningen overmættet og krystallerne fælder derfor ud. Urenhederne vil næppe være tilstede i så stor kvantitet at opølsningen bliver mættet af dem, og derfor forbliver de i opløsningen når acetylsalicylsyren fælder ud. Herefter kan du filtere opløsningen fra, og få dit rene stof.


Skriv et svar til: Acetylsalicylsyre - omkrystallisering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.