Almen studieforberedelse (AT)
AT - biologi og historie?
Hej, jeg overveer meget om jeg skal vælge fagene bio og his til AT.
I bio har jeg tænkt på Darwin og Gregor Mendel, men kan ikke selv komme på en historisk vinkel hvor man får brugt historisk faglige metoder??
Et emne jeg også har tænkt på er gennembrudet med sygdomsviden ifht. europæernes bedre overlevelse i troperne (imperialismen). Men ved ikke om det er godt nok og hvordan jeg skal lave det ti en undren, som kan undersøges?
Til sidst kunne jeg godt tænke mig nogle ideer til andre ting indenfor biologien (b-niveau) kombineret med his. Er nemlig ikke tilfreds med det jeg selv har fundet på og kunne VIRKELIG bruge nogle andre ideer. Hjælp? :)
Svar #1
04. februar 2010 af Knotz (Slettet)
Jeg tænker umiddelbart noget med Mendel og "racehygiejne" som var en ide, der fulgte genetikkens grundlæggelse. Konceptet går ud på at man mener der er biologisk grundlag for at det europæiske (evt. ariske) menneske er overlegent. Man drager således sammenhæng mellem biologi og sociale faktorer og retfærdiggører imperialismen. I historie er det derfor oplagt at analysere den kontekst hvori en sådan tanke opstår - hvilke interesser er der for en sådan fremstilling af virkeligheden? I biologi kan man dels beskrive den tidligere genetik, dels de konkrete eksperimenter og studier af racernes forskellighed og de uvidenskabelige slutninger, der følger - det vil også være ret fedt at sidde med når du skal snakke metode - så kan du påpege den manglende videnskabelighed
Svar #2
05. februar 2010 af Mads1980 (Slettet)
Nu nævner du selv imperialisme og sygdom. Det kunne måske være en mulighed at kigge lidt på det man kender som ecological imperialism. Begrebet dækker meget simplificeret over den tese at en bred vifte af europæiske sygdomme (samt indførsel af nye dyrearter og planter) gjorde det muligt for europæerne at erobre store dele af verden. I det tætbefolkede Europa oplevede man i det 2. årtusind en række alvorlige epidemier (kopper, pest etc.). Disse sygdomme tog europæerne med sig ud i tyndt befolkede verden, hvor sygdommene lagde store arealer øde. Mange steder døde flere indfødte af europæernes sygdomme end af deres krudt og kugler.
Mekanismen virkede naturligvis også modsat, omend ikke i samme ødelæggende omfang. Malaria var blandt andet en væsentlig årsag til at de europæiske korstogs begrænsede succes omkring 1100-1200 tallet. Dødeligheden blandt europæerne var langt større end blandt de lokale.
Denne tese bliver præsenteret i Alfred Crosbys bog Ecological Imperialism: The Biological Expansion of Europe, 900-1900 (bogen er på engelsk, men let læselig, med mange eksempler). Crosby eksemplificerer sin tese ved en række konkrete historiske cases. Det ville være oplagt at tage fat i en af dem og så sammenkøre det med biologi.
Et tænkt eksempel på en overordnet problemstilling: Hvad er kopper (biologi) og hvilken rolle spillede kopper i en imperialistisk sammenhæng (historie)
Kunne det være en ide?
Skriv et svar til: AT - biologi og historie?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.