Analyse af "Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord "

Hej, ved ikke helt om du søger oversættelser af ord eller en grundlæggende forståelse for teksten. Grundlæggende er det en rigtig god idé hvis du lige læser lidt om Grundtvig først, så er det meget nemmere at forstå.

Hvis jeg skal hjælpe uden at sige for meget, så prøv at se det første vers som dualismer. Det jævne muntrer og virksomme liv på jord overfor livet som konger. Hytte overfor borg. At have øjet himmelvendt - men samtid have blik for alt hvad der er skønt nedenfor. At have dybe længsler mod ikke at skulle dø (et evigt live) - Selve glansen fra evigheden som gennem alle regioner og trosretninger har været beskrevet som en måde hvorpå livet kan leves evigt.

Så kan du spørge dig selv, hvad er det her for noget? hvad prøver han at beskrive med disse beskrivelser, og når du så læser videre, hvad er det, der for ham bliver løsningen?

Vend bare tilbage, da det jo er et interessant emne..;-)

mvh. Morten

Hmm hmm... Tror den er ved at fise ... lidt ind - så dvs. noget forståelse for teksten jeg søger ;). 
Det mest alle de gamle ord der går mig på nerverne, mit hoved kan ikke rigtigt oversætte dem.

I det sidste vers forstår jeg at han snakker om høst men tænker også forår - at tingene " modenhed i møde går? "/springer ud og noget med at dagen går på held?

Prøv at tænk hele verset som "livet hjul" eller livet gang.

De fire første linjer bruger årets gang som analogi til livet, de to beskriver at der er værdi i livet hvad enten det er kort eller langt.

De sidste to linjer bruger dagen som analogi til livet og beskriver det lyksaglige i hele dagen. MEN husk at se dette vers i relation til de to andre, især det foregående.

Aaaah... Så dvs. digtet beskriver livets gang? Så der jo ikke mere om det?  
Forstår den virkelig ikke :s

Arh... Så simpelt er det vel alligevel ikke...,;-)... Men det er rigtig at vi kan tale om at 3. vers beskriver livet gang. Men prøv at læs vers 2 igen, mens du tænker over hvad der for Grundtvig muliggør livets gang, eller giver den mening.

... Gud? Og troen på ham?

Ja og så kommer næste spørgsmål, hvordan beskriver Grundtvig den enkeltes forhold til gud?

Der har du så tabt mig, kan ikke lige umiddeltbart se det?
Kan kun se hans forhold til gud?

Skrivver lige til din indbakke så...

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord
som det, jeg ville ej med kongers bytte,
opklaret gang i ædle fædres spor,
med lige værdighed i borg og hytte,
med øjet, som det skabtes, himmelvendt,
lysvågent for alt skønt og stort herneden,
men med de dybe længsler vel bekendt,
kun fyldestgjort af glans fra evigheden.

Her beskrives det jævne og muntre liv i hele dets omfang, og han slutter med at nævne at der altså skal en eller anden form fr religiøsitet (glans fra evigheden) til før at dette er muligt.

Et sådant liv jeg ønsked al min æt
og pønsed på med flid at forberede,
og når min sjæl blev af sin grublen træt,
den hviled sig ved "fadervor" at bede.
Da følte jeg den trøst af sandheds ånd,
at lykken svæver over urtegården,
når støvet lægges i sin skabers hånd,
og alting ventes i naturens orden:

Sådan et liv ville han gerne have, og gjorde alt for at blive i stand til dette, men når hans sind og hjerne blev for træt, underforstået at det ikke er muligt for mennesker at forstå alle ting, da slet ikke evigheden, da fandt han trøst i fadervor. Her ser man en ny type kristendom som Grundtvig selv var repræsentant for, nemlig valgmenigheden. I f.eks.den katolske men også den danske evangelsk lutherske kirke skal denne frelse jo findes i kirken gennem en præst. Her beskriver Grundtvig altså menneskets direkte kontakt med gud gennem sit fadervor. Gennem dette bliver han i stand til at lægge det store ansvar for livet i skaberens og naturens hånd og herefter beskriver han så livet ved at bruge analogier fra naturen eller "livet hjul" i 3. vers.
 

Årh tak :D! Så gik der et lys op for mig :D