Dansk

Analyse af Trine Andersens Bestie Ballet

30. marts 2014 af schmidt97 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej,

Er der nogle der kan fortælle mig hvad novellen Bestie Ballet handler om, da jeg synes den er svær at forstå, og ikke rigtig giver nogen mening!

På Forhånd Tak :)


Brugbart svar (4)

Svar #1
30. marts 2014 af Factually (Slettet)

Hej. Jeg har arbejdet en del med novellen Bestie Ballet. :-)

For at forstå teksten kan du især kigge på  modsætningen i titlen: 

Bestie = Et vildt dyr. Et menneske med dyriske træk.

Ballet = Elegant, smukt, dejligt. Ironisk fordi der ikke er noget elegant ved novellens handling. Alt er koreograferet, alt er besluttet alt er under kontrol, intet uforudsigeligt, alt skal være præcis som det er bestemt af menneskene.

Derudover  er det en god hjælp at læse noget om Trine Andersens forfatterskab - altså hvilke temaer, hun ofte behandler osv.

Jeg har selv brugt det her:

Om Trine Andersen og forfatterskabet:

Trine Andersens forfatterskab handler om mennesker og relationer mellem mennesker.

I sine værker viser Trine Andersen igennem dybe og troværdige personskildringer, at folk, trods det, at de deler eksistentielle problemstillinger, er forskellige. Moralen er, at vi ikke skal dømme hinanden, for vi kan ikke vide, om ’de andre’ er, som vi tror, de er. Med denne sympatiske opfordring og skildringer af de svage eller anderledes i samfundet, kritiserer Trine Andersen samfundet og måden, vi lever med hinanden på.

Hun har en forkærlighed for at bruge poesien i sine beskrivelser af menneskets psyke og forbindelser til andre mennesker.

Hun har fokus på store følelser og tanker i det lille univers, hvor grundtanken er, at ingen kender hinanden, fordi vi alle lever i vores subjektive virkelighed. Dette ser vi også i Bestie Ballet. Gruppen / vi’et tror, at de kender hinanden ud og ind, men lige så snart de møder modstand, står de selv som et individ og kender ikke hinanden, som de i virkeligheden troede, de gjorde.

Novellesamlingen “Anden kønslig omgang” fra 2005 indeholder 13 kortere noveller, der har kærlighed som gennemgående tema. Kærlighedstemaet dækker også kærlighed til menneskeheden. Novellesamlingens titel symboliserer, at Trine Andersen også beskriver andre møder mellem kønnene end de traditionelle kærlighedsforhold. En del af novellerne handler om alder og de forskellige aldres begrænsninger og fordele.

Ud fra novellesamlingens titel: ”Anden Kønslig Omgang” er et tema også mødet mellem de to køn på godt og ondt. I Bestie Ballet er mødet ubehageligt for begge parter.

“Beastie Ballet” handler om ungdommens følelse af ikke at høre til nogen steder. En gruppe utilpassede unge finder i fællesskabet en tryghed, som de ikke kan få andre steder i samfundet, fordi de føler sig distancerede fra andre mennesker.

Ved at beskrive de vidt forskellige mennesker og deres unikke verdener synes Trine Andersen at ønske, at tolerancen får en større plads i vores samfund.

Andersens motto i denne bog kunne meget vel være: Man skal ikke skue hunden på hårene, for skinnet bedrager altid

Kilde: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zandersen00 

Håber du kan bruge det til noget! Ellers prøv at kom med et mere konkret spørgsmål, så vil jeg gerne hjælpe dig med det ;-)


Skriv et svar til: Analyse af Trine Andersens Bestie Ballet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.