Dansk

Retorisk analyse (hjælp til hvordan man sammenskriver selve analysen)

27. april 2014 af KitlerKat (Slettet) - Niveau: C-niveau

Halløjsa! 

Jeg står i den kattepine, at jeg skal lave en retorisk analyse af en tale, som danskstil. 
Jeg har lavet hele analysen, alt benarbejdet er klaret! 
Jeg står blot og er i tvivl om, hvordan jeg skal sætte den op :-)

Jeg skal først og fremmest lave en indledning. 
Hvordan skal dette gøres? Skal man snakke ud over selve talen? Eller skal det bare være lige på og hårdt med analysen? 

For det andet, skal min analyse skrives sammen. Er der en speciel rækkefølge til dette? Eller en rækkefølge, som ville virke mere logisk end en anden? 

Fortsat god søndag og godt vejr! 


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. april 2014 af NylsBurger (Slettet)

I modsætning til de klassiske eksamensgenrer (litterær artikel, kronik, essay) er der ingen klare genrekrav til en retorisk analyse. En disposition kunne fx se sådan her ud:

1.) En indledning, hvor du præsenterer talens emne og selve talen (Hvem holdt den? Hvornår? For hvem? I hvilken sammenhæng? osv.; brug evt. det retoriske pentagram)

2.) Gennemgang af talens opbygning (her kan du sammenligne med den klassiske dispositio og undervejs referere talens vigtigste pointer)

3.) Analyse af argumentationen, herunder appelformer

4.) Analyse af retoriske og stilistiske (sproglige) virkemidler

5.) Afslutning, hvor du giver en samlet vurdering af, hvordan de anvendtevirkemidler bidrager til at fremme budskabet (hvis de gør det).

En indledning og en afslutning skal egentlig altid være der, uanset hvilken genre du skriver i.

NB Du skal ikke nummerere afsnittene, men skrive det hele som en sammenhængende tekst.


Svar #2
27. april 2014 af KitlerKat (Slettet)

Tusinde tak! 

Jeg har kun 2½ til 3 sider at gøre godt med, og jeg føler, at det er svært at presse det så meget sammen. Det er lidt ærgerligt, da jeg har trukket rigtig meget ud af min tale. 

Igen, tak for hjælpen! 
 


Skriv et svar til: Retorisk analyse (hjælp til hvordan man sammenskriver selve analysen)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.