Samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål er 

-Fuld beskæftigelse

-lav inflation

-udligning af sociale forskelle

-økonomisk vækst

-overskud på betalingsbalancen

Ikke alle de samfundsøkonomiske mål kan opfyldes på en gang. En regering er nødt til at prioritere, hvilke mål den vil opfylde.

Målkonflikter

Økonomisk vækst og økologisk balance

Som samfund er man interesteret i vækst, stigende produktion af både varer og tjenesteydelser. Det ønsker man fordi, at man gerne vil have noget omløb i det økonomiske kredsløb. Vækst opgøres i BNP. Man vil gerne have en stigning i BNP fra år til år.

Økologisk balance:Man tager hensyn til de naturressourcer man har. Man vil overlade et bæredygtigt miljø til de kommende generationer.

Konflikt mellem mål

Vækst betyder, at vi producerer rigtig meget. Når der er vækst i økonomien, og industrien producerer rigtig meget, bruger vi naturressourcerne ekstra meget. 

Fuld beskæftigelse og lav inflation

Fuld beskæftigelse-så mange som overhovedet muligt skal have et job. At have mange arbejdsløse er dyrt for samfundet. Det danske samfund bruger mange penge på at give arbejdsløse dagpenge og kontanthjælp. Samtidig får samfundet ingen skatteindtægter fra disse personer. Det er altså en dobbeltudgift med de arbejdsløse. Det er også træls for det enkelte menneske at være arbejdsløs. Man har ikke så mange penge,når man er arbejdsløs. Samtidig føler man sig måske ubetydelige. 

Lav inflation-prisstabilitet. Tryghed for køber og sælger. Man ved, at det man skal købe eller sælge koster det samme i morgen som i dag.

Målkonflikt

Lav arbejdsløshed-høj inflation. Når arbejdsløsheden er lav, er beskæftigelsen høj. Folk er i arbejde og har derfor flere penge mellem hænderne. De har penge nok, og de efterspørger flere varer. Forbruget og efterspørgslen stiger. Når efterspørgslen stiger, kan butikkerne sætte priserne på varerne op. Det skaber generelle prisstigninger/inflation, tingene bliver altså dyrere. Når alle varerne bliver dyrere, begynder folk også at kræve mere i løn, da de skal have råd til at kunne købe de samme ting som før.

Omvendt når arbejdsløsheden er høj, er inflationen lav. Der er mange arbejdsløse, og folk har derfor ikke ret mange penge. Folk holder godt på pengene, og de efterspørger ikke ret mange varer. Butikkerne skal egentlig bare af med deres varer for dem vil de ikke holde på. Prisen forbliver som den er eller falder måske lidt. 

Mere social lighed og lavere skatter

Social lighed-man ønsker ikke et samfund med rigtig mange rige og rigtig mange fattige. 

Skattestop:giver en tryghed for lønmodtageren, at han ved, at skatter og afgifter ikke stiger til næste år. De lavere skatter giver større incitament til at arbejde. 

Hvis der kommer skattestop, vil de rigeste blive endnu rigere. Den sociale ulighed bliver større 

Balance på det offentlige budget og overskud på betalingsbalancens løbende poster

Balance på det offentlige budget-at skatten/indtægterne modsvare eller er større end udgifter til f.eks. sundhed, uddannelsesystemet, overførselsindkomster osv. 

Overskud på betalingsbalancens løbende poster(mere eksport/salg til udlandet end import/køb af udlandet) Det er godt for produktionen og valutareserven i landet. Ved overskud på betalingsbalancens løbende poster kan man også betale af på udenlandske lån, som man har optaget i en krisetid. 

Konflikt

overskuddet fra staten kommer ud til borgerne fordi, at der ikke er grund til at borgerne betaler så meget i skat. Borgerne får flere penge, så de vil efterspørge både indenlandske og udenlandske varer. Hvis vi importerer mere end vi sælger, stifter vi gæld til udlandet. Problemet med at låne er, at et lån koster penge/renter. Lånet bliver altså større end de penge man rent faktisk har lånt. 

Liberalister og socialister prioriterer forskelligt 

Alle uanset politisk observans er enige om, at vækst, lav inflation, fuld beskæftigelse og overskud på betalingsbalancens løbende poster er vigtigt for et samfund. 

Liberalister går mest op i skattestop og balance på det offentlige budget. 

Socialister er mest interesserede i at udligne forskellene mellem rig og fattig. Deres ideologi er jo baseret på at arbejde hen imod et samfund, hvor der er større lighed.

har du svaret på mit spørgsmål? elller bare givet lidt info omkring tingene 

Hvilke to synes du jeg skal bruge til min opgave?? Er lost

Bare lidt info. 

Måske skulle du kigge lidt på fuld beskæftigelse og social lighed

Er du interesseret i at få nogle noter om sociologi?

Hvad kan jeg bruge sociologi til? ??

Er det til faget iø

Kan man så sige ved social lighed at der er mange rige i USA og mange fattige i necu og i USA har de fuld beskæftigelse og lav i Mexico

Mexico

Ja vil gerne