analyse af Gustaf Munch Petersen

Jeg forstår ikke hvorfor han bruger bindestreg.

jeg blev ikke det, i ventede –
jeg blev alt det, i havde frygtet –
i lod mig vokse op
næret ved jeres afsavn.
i opdrog mig med skjulte tårer –
opdrog mig
til at leve jeres liv – fortsætte det –
skal jeg sige:
sådan levede i; i gjorde ret –
altså er det godt at leve sådan.
skal jeg?
eller skal jeg dræbe håbet i jer?
fortælle jer, at jeg ikke blev som i –
at min verden er en anden end jeres,
min glæde,
min smerte en anden end jeres –
vil i tro på min tak til jer?
på min tak til livet?
eller vil i sige:
han fik alt,
han tog alt af os,
og giver os intet tilbage,
andet end sorg og skuffelse.
jeg ved, i har ret, når jeg går
til mit eget land.
men jeg går tøvende –
jeg går langsomt og tungt –
men jeg tror, jeg skal gå.