Fysik
Spænding og strøm i serie- og parallelforbindelse
Godaften. Jeg har to spørgsmål jeg gerne vil have svar på da jeg har siddet fast i et godt stykke tid nu.
1) Der er seks modstande der sidder i serie på et eksperimentalboard. Der er også tilsluttet et batteri til og et multimeter. Til at starte med er spændingen på batteriet 10,3 V. Efter jeg har målt spændingen for hver af modstandene måler jeg igen batteriet og det er nu faldet til 9 V. Mit spørgsmål er hvordan kan jeg forklare denne falden?
2) Der er nu fem modstande der sidder i parallel på et eksperimentalboard. Der er igen tilsluttet et batteri og multimeter til. Efter nogle beregninger ser jeg at IR1+IR2+IR3+IR4+IR5=0,15 A
Vha. ohms lov beregner jeg nu Itot=vbat/Rtotal=0,15 A. Mit spørgsmål er så hvordan kan det være at de giver samme resultat?
Svar #1
05. oktober 2014 af mathon
Serie-resistanserne stiger med temperaturen og EMK'en deles i modstandstallenes forhold.
Svar #3
05. oktober 2014 af hesch (Slettet)
1) Batterier mister spændingen med tiden, og et batteri, der er ved at være fladt, taber spændingen hurtigtere end opladede batterier. En anden forklaring kan selvfølgelig være, at du har været urimelig lang tid om at måle spændingsfaldene for hver af modstandene. :)
2) Hvem er "de", der giver samme resultat ?
Svar #4
05. oktober 2014 af Sørenlindfort (Slettet)
Altså hvordan kan Itot og Ir1+IR2+IR3+IR4+IR5 give det samme resultat :) De begge giver jo 0,15 A. Og mange tak for hjælpen! :-)
Svar #5
05. oktober 2014 af hesch (Slettet)
#4: Paralleltkoblede modstande, har et knudepunkt i hver af koblingens to ender. Den strøm, Itot , der tilløber koblingen, fordeler sig i de parallelmodstande i det ene knudepunkt, og samles igen i det andet som Itot .
Hvis nu Itot ≠ I1+I2+I3+I4+I5, er der jo en strøm der er tilløbet/undløbet undervejs. Hvor skulle den komme fra / løbe hen ?
Det står i Kirchhoffs strømlov: Summen af strømmene ( med fortegn ), der tilløber et knudepunkt = 0.
Altså: Itot -I1-I2-I3-I4-I5=0 =>
Itot = I1+I2+I3+I4+I5
Skriv et svar til: Spænding og strøm i serie- og parallelforbindelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
