Hjælp!!! Analyser to debatindlægger!

Hej alle sammen

Jeg skal analysere to debatindlægger, men jeg er så dårlig til det. Så jeg vil høre om nogle af jer kan hjælpe mig?

Den ene hedder Fede mennesker skal betale mere.

Jeg står i lufthavnen ved skranke nr. 28. Foran mig står en nydelig, slank ung dame, som er ved at tjekke ind. Hun har placeret den første af sine to meget store og tunge kufferter på vægten. 35 kg viser displayet og det samme for den næste kuffert. Damen viser en kvittering for, at hun har betalt ekstra for sine tunge kufferter. Den ansatte ved skranken smiler og ønsker den unge dame god rejse. I rækken ved siden af står en meget fed mand. Han skal med samme fly, og han er også ved at tjekke ind. Han har kun én kuffert, som vejer 21 kg. Han skal ikke betale ekstra, for hans kuffert er under vægtgrænsen. Også han bliver mødt med et smil og et ønske om en god rejse.

Det, jeg netop har overværet, er helt urimeligt og får mig til endnu en gang at tænke på, at fede mennesker er et problem for samfundet. For eksempel når de skal ud at flyve. Derfor synes jeg, at fede mennesker skal betale mere for deres flybilletter.

For det første er det urimeligt, at den fede mand ikke skal betale ekstra for sin billet. Han vejer alene uden kuffert mere, end den slanke dame gør sammen med sine to kufferter. Den fede mands overvægt medfører, at flyets samlede vægt stiger. Vægten koster brændstof, og for flyet er det jo ligegyldigt, om vægten skyldes mennesker eller kufferter. Altså skal den fede mand betale mere for sin billet.

For det andet fylder meget fede mennesker mere end ét sæde. Det betyder, at der bliver mindre plads til de passagerer, som er så uheldige at sidde ved siden af en overvægtig person. Den uheldige bliver ikke blot klemt, men også generet af at skulle have den fede persons krop presset ind mod sig under hele turen. Så reelt har passageren på nabosædet kun et halvt sæde, selv om han har betalt for et helt.

For nylig måtte en amerikansk flypassager således stå op i syv timer på en US Airways-flyvetur. Manden i sædet ved siden af ham var så stor, at begge armlæn måtte op, og hans krop bredte sig ud og dækkede halvdelen af den uheldige passagers sæde. Det var umuligt at spænde sikkerhedsbæltet, fordi den fede mand dækkede lukkeanordningen. Flyet var så fyldt, at det ikke var muligt at flytte den uheldige passager, der dog formåede at mase sig ned i sit sæde under start og landing, men ellers tilbragte hele flyveturen med at gå frem og tilbage ude på midtergangen.

For at skabe plads til fede mennesker er nogle flyselskaber begyndt at sætte et antal ekstrabrede sæder i flyene. Her kan fede mennesker reservere plads uden ekstrabetaling. Men de større sæder fylder mere i flyene, og derfor bliver der plads til færre passagerer. Det betyder, at billetpriserne stiger, og derfor kommer alle passagerer til at betale mere for flybilletterne, hvad der er urimeligt.

For det tredje er flyenes forbrug af brændstof ikke kun en økonomisk belastning, men også en belastning for miljøet, da der bliver forurenet mere, jo mere brændstof flyene anvender. Set fra den vinkel vil den ekstrabetaling, som fede mennesker skal betale, kunne bruges til miljøbeskyttelse eller forskning i mere bærndstoføkonomiske flymotorer og andre forhold, som kan mindske brændstofforbruget ved flyvning og dermed gøre det billigere at flyve. På den måde vil passagerer med normal vægt heller ikke komme til at betale mere, fordi nogle passagerer er fede.

At dette ikke er et lille problem, viser det australske luftfartsselskab Qantas, som har registreret, at gennemsnitsvægten på deres voksne passagerer er steget med to kg siden år 2000. For et stort fly, som er fyldt med passagerer, betyder det en merudgift til brændstof på ca. 2500 kr. for at flyve fra Sydney til London. Hvis selskabet flyver denne rute tre gange dagligt, vil det ekstra forbrug af brændstof på et år koste ca. 5.500.000 kr. - et beløb, som skal fordeles på alle passagerer, tykke som tynde.

Lad os indføre en vægtgrænse for passagerer. Hvis gennemsnitsvægten på en voksen passager er 80 kg, bør alle, der vejer mere, betale et ekstra gebyr. Tilsvarende skal alle, der vejer mindre, have et nedslag i billetprisen. Hvis fede mennesker finder det belastende at få deres vægt udstillet ved at blive vejet, kan en anden mulighed være at veje hver passager sammen med den bagage, som passageren medbringer. Den samlede vægt skal så bestemme, hvad passageren skal betale for flyveturen.

Mange vil sikkert synes, at mit forslag er diskriminerende over for fede mennesker, for mange af dem kan ikek selv gøre for, at de er fede. Fedme kan skyldes en nedsat evne til at forbrænde fedt, siger man. Ja, det er sikkert korrekt, og det er et rimeligt argument, men jeg er heller ikke ude på at straffe eller chikanere fede mennesker. Jeg vil bare have, at de skal betale den reelle udgift, der er forbundet med, at de bliver transporteret af et fly. Jeg kan nemlig ikke se, hvorfor jeg skal betale for det. At flyve er ikke det samme som at komme på hospitalet, hvor vi traditionelt er fælles om at betale udgifterne. Det er et af goderne i vores velfærdssamfund, men at flyve er ikke et gode, som man skal have ret til uden at betale alle de udgifter, der er forbundet med det.

Antallet af fede mennesker stiger voldsomt i disse år, og det sker særligt i de rigeste lande, hvor der også er flest indbyggere, der flyver. Så vi kan kun se frem til, at problemet stiger, og derfor er det nødvendigt at gøre noget ved det nu, og det gør vi ved at lade fede mennesker betale mere for at flyve.

Den anden er Drop snittet i skridtet, piger.

Der er mere gang i de kosmetiske operationer nu end nogensinde før her i Danmark.

Stadig flere unge kvinder ønsker sig nye bryster til jul og fødselsdag, og konkurrencen www.vindbryster.dkhar fået en del medieopmærksomhed. DR Mama starter snart en dokuserie, hvor man følger en ny kosmetisk operation fra start til slut.

fakta

Bente Clod har netop udgivet romanen 'Pixi perfekt' på forlaget Høst & Søn om unge kvinders stigende fokus på kosmetiske operationer.

Og det er ikke fedtsugninger, der er tale om, det er forskønnelser. En meget populær amerikansk sitcom-tv-serie, Nip/Tuck, med to plastikkirurger som hovedpersoner har en gennemgående replik, der lyder: »Fortæl mig, hvad du ikke kan lide ved din krop«.

Det tyske lægetidsskrift Ärzte Zeitung skriver om ’Der Schnitt im Schritt’, en trend, der kommer fra USA og UK sammen med ’vaginalforyngelser’ af skeden, ’korrektion af kønslæber’ og forstørrelse af g-punktet.

Det er blevet en folkesygdom blandt unge piger at tro, der er noget galt med deres krop, og ønske at få det fikset. Sammenlignet med idealbilledet, de møder overalt i reklamer og på nettet, ser de forkerte ud.

De ved godt, at modellerne er digitalt forskønnet og tilpasset et bestemt ideal, men tager alligevel bestik efter det, de ser. En underlig dobbelt bevidsthed: Hellere in end normal.
 

En sekstenårig pige, jeg kender, fortæller, at en femtenårig pige i hendes skole tager hormoner for at få større bryster og bagdel. Hun bestiller hormonerne fra USA via nettet.

Debatten gløder på en af de mange privatklinikker, der lever af at skære skammen væk, Mylooks.dk: ’Henny’ (dæknavn) har fået foretaget intimkirurgi for et par uger siden, hvor de indre kønslæber blev reduceret. Den ene er imidlertid stadig hævet og har en blodansamling, som hun ikke ved, hvad hun skal gøre ved.

Der kommer trøstende svar fra ’Lisa’ (dæknavn), der skriver, at hun og hendes datter har fået foretaget den samme operation for nylig. De oplevede også nogle gener, men de er dog gået helt væk nu, så Henny skal ikke være nervøs.

En mor går med sin datter op på en plastikkirurgisk klinik for at få reduceret de indre kønslæber. Begge har åbenbart fået kompensation fra loven fra 2006, hvor intimkirurgi blev forbudt i Danmark, medmindre ’problemet’ var til stor psykisk og fysisk gene for kvinden.

’Ingen’ (dæknavn) skriver, hun er 14 år og har lange indre kønslæber:

»Jeg fællesbader aldrig, og de kan virkelig ses i badetøj, så derfor bader jeg altid i shorts. Jeg fik endelig taget mig sammen til at snakke med min mor om problemet, trods at vi ikke er de tætteste, men hvem skulle jeg ellers sige det til? Men så opdager jeg et eventuelt problem. Vil det så ikke være besværligt at operere, når huden nu sidder så kort væk fra klitoris? Der er jo mange nerver og alt det i det område. Jeg vil simpelthen blive så skuffet, hvis jeg ikke kan få den operation, jeg har bare gået så længe med det for mig selv, og nu hvor jeg endelig har fået taget mig sammen til at gøre noget ved det, så er det sidste da, jeg ønsker, et afslag. Når noget så flovt, intimt og generende endelig kommer ud, så er det mindste jeg forlanger da at få løst problemet?«

Der er en mærkelig parallel mellem de gamle omskæringsritualer i den tredje verden og denne nutidige form for selvmutilering i Vesten

Der er en mærkelig parallel mellem de gamle omskæringsritualer i den tredje verden og denne nutidige form for selvmutilering i Vesten, selvom det er to vidt forskellige ting.

Begrundelsen for, at pigerne skal udsættes for omskæring i nogle afrikanske lande, er, at de bliver ’rene’ af indgrebet, det er ’en ældgammel tradition’, der får kvinder til at ’falde til ro’, så de ikke løber rundt med flere mænd.

I 14 afrikanske lande er omskæring dog blevet forbudt, flere har forbud på vej. I det mest invaliderende indgreb, som det beskrives i Mette Knudsens film fra Sierra Leone, ’Den hemmelige smerte’, skrabes begge kønslæber væk, hvorefter arrets sider lukkes med tråd eller torne.

Pigen får snøret benene sammen, mens såret heler, hvilket selvsagt giver grobund for infektioner, indre og ydre. Efter helingen af såret kan det tilbageblevne hul i værste fald være blevet så lille, at urin og blod ikke passerer frit og forårsager alvorlige helbredsmæssige problemer.

Men sådan noget sker ikke kun i Afrika.

Allers webmagasin, Oestrogen.dk, bragte i juni sidste år en advarsel: ’Anonym’ fortæller, at hun har søgt hjælp på en anerkendt privatklinik for at få formindsket den ene indre kønslæbe, der var meget større end den anden.

Efter operationen vågnede hun op med kun én indre kønslæbe, idet den anden var blevet syet ind til slimhindevæggen. Hun havde ikke fået nogen orientering om denne fremgangsmåde før indgrebet, der har frataget hende enhver følsomhed i kønsdelene.

Hun har klaget til Patientklagenævnet, kirurgen får i bedste fald en næse, men opererer videre. Konfronteret med resultatet erklærede han, at det havde han aldrig hørt om før’.

Anonym slutter: »Jeg vil gerne advare alle, der overvejer dette ... Mit sexliv er ødelagt, og min følesans er væk i kønsdelene«.

Et af de mange svar, hun får, er fra en anden kvinde, der skriver:

»Mine kønslæber hang voldsomt, kom i klemme under samleje og var til besvær, når jeg cyklede. De havde mistet deres svulmeevne efter en fødsel. Jeg ønskede dem reduceret lidt, men vågnede op efter bedøvelse på hospitalet uden ydre som indre skamlæber. Det har været et mareridt for mig lige siden, klitoris blev hård og ufølsom ... Jeg er uafbrudt åben og har nedsat følelse og dermed sexlyst. Jeg fraråder på det kraftigste dette indgreb. Evt. klage giver mig ikke mine kønslæber tilbage«.

Et svar kommer prompte fra en kvinde, der har været ude for det samme og gerne vil i kontakt med de to. Andre beder om lægens navn og får det samt oplysning om, at han stadig opererer.

LÆS MEREKønslæbernes størrelser kortlægges i nyt projekt

Er vi ved at nærme os afrikanske tilstande her i Danmark, hvor klinikkerne bruger det gamle udtryk skamlæber og i næste linje tilbyder operationslån for at skære skammen væk?

Overlæge Annemette Lykkebo fra gynækologisk afdeling på Kolding Sygehus har taget initiativ til et forskningsprojekt, hvor 1.000 kvinders kønslæber opmåles for at få et brugbart billede af, hvordan kvinders kønsdele ser ud.

Lad os håbe, det kan afhjælpe den himmelråbende mangel på viden om ændringen fra pigekrop til kvindekrop og give danske kvinder en realistisk opfattelse af, hvad der er normalt dernede mellem benene. Mindre skam, mere køn.

Tak på forhånd!