Kommentarer til Studieportalen.dk

Skriv nedenunder hvad der menes

01. december 2014 af Stygotius

På Studieportalens side med "grammatiske faldgruber" står der under  "Nogen/Nogle" bl.a.

"Betydningen af ovenstående sætninger er begge grammatisk korrekte"

Det er nok ret forvrøvlet. Hvad der mon menes, står hen  i det uvisse. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. december 2014 af anonym000

Der burde nok bare stå:

"Ovenstående sætninger er begge grammatisk korrekte"

Men det kommer selvfølgelig an på konteksten :-)

- - -

...............


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. december 2014 af YounesB (Slettet)

Sætningen er nu rettet til, så den ikke er så kludret.

https://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/grammatiske-faldgruber/nogen-eller-nogle

Tak for feedback!


Svar #3
09. december 2014 af Stygotius

Det er fint at man lytter til kommentarer og prøver at ændre tingene når det er nødvendigt, men  den pågældende side er nu stadig ret rodet formuleret:

1.  "......det er derfor vigtigt at kunne skelne mellem nogen eller nogle og vigtigst af alt at vide, hvornår man skal bruge det ene eller andet."  De to tng der nævnes, går vel akkurat ud på det samme.

2.  "især i tre bestemte typer af sætninger(. N), nemlig nægtende sætninger,......."

3.  "Det kræver derfor en vurdering (for) at finde ud af, om nogen eller nogle skal benyttes.

4.  "I videoen herunder kan du se en gennemgang af de tommelfingerregler, du kan bruge (for) til at bestemme, om.....".

5.  "Nogen og nogle lyder stort set ens i rent talesprog"  Hvad er "rent talesprog" ??

6. "Hvis sætningen ikke er (én) en af de ovenstående tre sætningstyper, så....."

7.  "Brug huskereglerne ovenfor,   og se om du kan få alle 20 rigtige!"  Når man nu insisterer på at bruge det idiotiske startkomma, må man være konsekvent og sætte komma mellem to hovedsætninger.

En kort og nyttig tommelfingerregel inden for dette emne vil være:

"nogen" betyder mere end nul

"nogle" betyder mere end 1


Brugbart svar (0)

Svar #4
09. december 2014 af YounesB (Slettet)

Endnu en gang tak!

Mvh Younes


Skriv et svar til: Skriv nedenunder hvad der menes

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.