Filosofi

Grunde til aktiv dødshjælp

18. december 2014 af Sl99 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hvilke argumenter kunne der bruges til hvorfor de skulle komme aktiv dødshjælp?


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. december 2014 af Moderatoren

Har du ikke søgt efter grunde? Jeg vil tro, det er let at finde. 

Et argument kunne være smertelindring.


Svar #2
18. december 2014 af Sl99 (Slettet)

Jeg finder ikke nogle tydlige argumentationer


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. december 2014 af mathon

AKTIV DØDSHJÆLP

Ved aktiv dødshjælp er det lægen, der efter patientens ønske tager hans eller hendes liv ved hjælp af medicin ? typisk en indsprøjtning. Det er lovligt i blandt andet Holland og Belgien.

Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark ifølge §239 i Straffeloven.

.

ASSISTERET SELVMORD

Ved assisteret selvmord er det patienten selv, der tager sit eget liv. Men vedkommende får hjælp til det for eksempel ved at en læge udskriver dødbringende medicin. Det er lovligt i blandt andet Schweiz og visse stater i USA.

Assisteret selvmord er ulovligt i Danmark ifølge §240 i Straffeloven.

.

PASSIV DØDSHJÆLP

En uundgåeligt døende patient har ret til at fravælge en behandling, der kun vil kunne udskyde døden.
Efter samme lov kan en patient modtage nødvendige smertestillende midler, selv om de fremskynder dødstidspunktet. En læge eller en anden sundhedsperson kan desuden undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling af uundgåeligt døende patienter, der ikke længere er i stand til at bruge deres selvbestemmelsesret.

Passiv dødshjælp er ikke ulovligt i Danmark.

.
 

Stadig flere får hjælp til selvmord i Schweiz

Af Nanna ScheldeLine Vaaben

14. maj 2013 01:01

Danskeren Hanne Kure fik for halvandet år siden hjælp til at begå selvmord i Schweiz. Nu er der åbnet endnu en organisation, der tager imod udlændinge

.

Den 21. december 2011 lagde den 70-årige danske kvinde Hanne Kure sig i en hospitalsseng på en privatklinik i Schweiz. Hun drak et glas med giftig væske, og få minutter efter døde hun. Hanne Kure var ikke døende, men hun var plaget af stærke smerter efter kræft og ønskede ikke længere at leve. Hun planlagde og betalte selv for turen fra Aarhus til Zürich, hvor organisationen Dignitas sørgede for den dødbringende medicin.

Modsat i Danmark er det nemlig lovligt at assistere selvmord i Schweiz hvis man ikke har vinding ved det. Og flere frivillige organisationer tilbyder at hjælpe også udenlandske statsborgere. Indtil videre er tre danskere døde hos Dignitas.

LÆS OGSÅ: Hanne Kure ville selv bestemme - også over sin død

Flemming Schollaart er formand for Foreningen en Værdig Død, der ønsker legalisering af aktiv dødshjælp i Danmark. Han mener ikke, Danmark skal efterligne Schweiz. I stedet ønsker han en ordning som i Holland, hvor uhelbredeligt syge kan få aktiv dødshjælp derhjemme med hjælp fra egen praktiserende læge.

Det er ikke menneskeligt og moralsk rimeligt, at vi ikke har den mulighed i Danmark. Og at man i stedet som Hanne skal betale penge og rejse langt fra Danmark for at få sit ønske opfyldt om en fredelig død med hjælp fra mennesker, man ikke kender, siger Flemming Schollaart.


Skriv et svar til: Grunde til aktiv dødshjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.