Kemi

organisk kemi og isoton

27. december 2014 af Maksilkemi (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej 

Jeg sidder og laver kemi opgaver til 1. semester medicin og (igen) faldet over et problem med nogle opgaver. (se vedhæftet). 

I opgave 1, havde jeg svaret hypotonisk, dog er svaret hypertonisk (dem med ring/cirkel er det rigtige svar), dog forstår jeg simpelthelt ikke hvorfor det er HYPERtonisk. Jeg ved godt hvad hvert begreb betyder, men jeg kan ikke se sammenhængen mellem, at en celle svulmer/skrumber og det med rynker på hånden.

Angående opgave 2 har jeg tænkt på, om det er muligt for kulhydrater, at binde en amin på sig? Det vil da ikke ændre polariteten særlig meget.
Mit spørgsmål er derfor: Kan kulhydrater binde amin på sig og findes der alkaloider uden amin?

Vedhæftet fil: km.PNG

Brugbart svar (1)

Svar #1
28. december 2014 af Heptan

N-Acetylglucosamin er et eksempel på et saccharid derivat af glucose.

Alle alkaloider, undtagen pseudoalkaloider, inderholder aminer/iminer.


Brugbart svar (1)

Svar #2
28. december 2014 af Nanoscience (Slettet)

Havvandet indeholder en større koncentration NaCl end væsken i cellerne, hvilket gør at der bliver trukket vand ud af cellerne. Hvis man har stoppet næse, kan man købe en næsesprey der virker må denne måde. Den indeholder lidt salt og når opløsningen kommer op i næsen, trækker den overskydende væske ud af vævet. Hvis du ikke forstår hvorfor, tror jeg du skal prøve at læse lidt om osmose. Osmose er en naturlig mekanisme for vands diffusion gennem en membran. Når havvand indeholder en højere koncentration af andre stoffer, end vand på den anden side af membranen, bevæger vandet sig gennem menbranden til den side der udligner forskellen. Hvis der var tale om isotonisk så vil der sive ligemeget vand fra begge sider. Det skal lige siges at vandringen fra en side til en anden er forårsaget af osmotisk tryk. Det vil sige at tilføjer man tryg til siden med havvandet, kan man få processen til at ske modsat. Jeg ved ikke om det er muligt, at sige noget med sikkerhed omkring det at hænderne rynker, nogle mener at det er en naturlig tilpasning til det vandige miljø, gennem processerne forårsaget af det autonome nervesystem, hvilket giver mening ved at det forbedrer grebet på genstande i vand.

2. N-acetylglukosamin (indgår så vidt jeg husker i glukroproteinsynyesen).


Svar #3
28. december 2014 af Maksilkemi (Slettet)

Tusind tak !


Skriv et svar til: organisk kemi og isoton

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.