Termisk kemi

Find entropien for hvert molekyle og benyt

som evalueres til

Den negative værdi er konsekvensen af færre frihedsgrader

Benyt evt. 
https://www.dropbox.com/s/lhykey8htaz6ssh/Standard%20Thermodynamic%20Values.pdf?dl=0

som indeholder rimelig mange termodynamiske tabelværdier.

Mange tusindevis af tak!
Jeg tænker, hvordan skal jeg vurdere resultatet?

#2 

Den negative værdi er konsekvensen af færre frihedsgrader

Færre frihedsgrader da

3 molekyler -> 1 molekyle

tilstandsform fra gas og væske -> fast stof

Er det ikke også noget med, at hvis S er mindre end 0 er reaktionen spontant. Kan det have nogle, betydninger?

Man kan ikke bruge S til at vurdere om en reaktion er spontan. Det er G. Men S skal gerne stige, da den relaterer til uorden og det er derfor mest favorabel.

#5
Jeg er stadig meget usikker på, hvad jeg skal skrive :/

 

Kan jeg sprøge

220,08 - 2·192,34+156,90

eller

220,08 - (2·192,34+156,90)

#7

Kig på formlen i #1, du skal finde summen af entropien for alle produkter og derefter trække summen af entropien for alle reaktanter fra. 

220,08 - (2·192,34+156,90) er korrekt.

Og hvad er du i tvivl om i #5, er det konceptet entropi eller det er årsagen til faldet i entropi? 

Det er årsagen til faldet i entropien, som jeg ikke forstår.

#9 

Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke forstår 

Den negative værdi er konsekvensen af færre frihedsgrader da

3 molekyler -> 1 molekyle

tilstandsform fra gas og væske -> fast stof

Kan du prøve at uddybe, hvorfor det ikke giver mening?

Eller er du faktisk i tvivl om konceptet entropi?

Jeg kan uddybe at 

færre molekyler giver færre tilstande i systemet, hvorfor entropien falder

og de 3 tilstandsformer kan placeres efter entropi fra høj til lav: 

gas > væske > fast stof

Har lige læst lidt på det med entropi og kan se at entropi har noget med uorden i systemet at gøre med. Jeg kan ikke se nogle steder, at hvilken betydning en negativ entropi ændring har.

#11

En positiv entropiændring fører til mere "uorden".

En negativ entropiændring fører til mere "orden".

Jeg citerer,

#10
gas > væske > fast stof

 Faste stoffer har mere "orden". Gasser har "uorden".

#11

Entropi er et udtryk for antal tilstande et system kan befinde sig i. En høj entropi betyder mange tilstande eller meget uorden, hvorimod lav entropi betyder få tilstande eller meget orden.

Læs hvad jeg skrev i 10# igen:

Den negative værdi er konsekvensen af færre frihedsgrader da

3 molekyler -> 1 molekyle

tilstandsform fra gas og væske -> fast stof

færre molekyler giver færre tilstande i systemet, hvorfor entropien falder

og de 3 tilstandsformer kan placeres efter entropi fra høj til lav: 

gas > væske > fast stof

Og uddyb hvad du ikke forstår.

Okay, så en negativ entropiændring = meget orden. Jeg forstår ikke hvad der menes med frihedsgrader.

Kan jeg også lige spørge om endnu en ting. I c'eren skal jeg så ikke regne  ΔH. Er ΔH det samme som ΔH^Θ?

#14

Entropien falder for systemet, det vil sigen mængden af orden stiger. I reaktionen falder antallet af molekyler fra 3 til 1, det giver færre tilstande systemet kan tilordne sig i(forstil f.eks. antal forskellige tal du kan slå med hhv. 1,2 og 3 terninger.), det skaber altså orden. Samtidig går molekylerne fra enten gas og væske form som begge har mange frihedsgrader (hvor mange forskellige retninger en ting kan bevæge sig), med sikkerhed 3 hele dimensioner for gasen(det flyver frit rundt), og lidt under 3 dimensioner for væsken, da den er holdt sammen af intermolekylære bindinger. Produktet er et fast stof, som praksisk talt ikke har nogen frihedsgrader, og derfor falder entropien meget mht. stoffasen. 

#15 

Når du laver ΔHΘ betyder det blot entalpi ændringen, når 1 mol molekyle dannes og ved jordens tryk(1 atm). Du kan sagtens skrive ΔH og nævne krævene. 

Men jo, beregn entalpi ændringen med

hvor tabelværdier igen kan findes i PDF'en fra #1. 

#16

Nej, det er 1 mol/L og 1 bar (1 atm før i tiden).

Man kan jo godt have 1 mol af et stof i en 1000 L beholder, men det er ikke en standardtilstand.

Man kan angive enthalpiændringen pr. 1 mol for både standard og ikke-standard tilstande ved at bruge et sænket "m":

    hhv.    

#15

Du skal beregne ΔH^Θ (underforstået Δ_rH_m^Θ), som er standard enthalpitilvæksten (underforstået den molare standard reaktionsenthalpitilvækst). Den er forskellig fra ΔH (underforstået Δ_rH_m), som er enthalpitilvæksten (den molare reaktionsenthalpitilvækst).

Den beregnes jf. #16

#17 

Ja, det er bar og ikke atm, men

betyder:

1 bar for gasser og faste stoffer

1 M for opløsninger(ikke relevant i opgaven)

enheden er J / mol

At skrive

er derfor ikke nødvendigt, betragt også blot litteraturen, ingen skriver det.

Enheden for en enthalpitilvækst er J, men det er ofte underforstået at en enthalpitilvækst er molar når man regner på kemiske reaktioner, for at kunne bruge enthalpien som en tilstandsfunktion.

Enheden Joule kommer af definitionen af enthalpi, hvor stofmængder ikke indgår.

H = E_indre + pV

Hvis man fx opvarmer et termokrus med neutralisationsreaktionen er man interesseret i at vide hvor meget temperaturen i vandet stiger med, ikke hvor meget den ville stige hvis alle stoffer var i deres standardtilstand (urealistisk).

Eller hvis man fx gerne vil beregne den afgivne varme under en forbrænding af et brændstof. Den molare standardenthalpitilvækst er kun en reference, og kan ikke bruges til noget ude i den virkelige verden.