Dansk novelle

Hejsa folkens
Jeg vil gerne spørge om der er nogle herinde der ville læse min novelle jeg har skrevet. Hvis nogle vil læse den så beder jeg jer om også at rette og skrive en karakter som vil passe til den.
Tak på forhånd
VH Adela.



Du kommer forsent
Det var ikke første gang det skete for John, det var ikke første gang han sad med denne følelse. Følelsen af, at han igen skulle være skyld i et mord. Om få timer har han dræbt Anders, uskyldige Anders. Ifølge John var Anders slet ikke uskyldig, han har taget hans kone fra ham. Hun gad ham ikke længere, John var vist ikke god nok. Disse tanker fløj gennem Johns hoved hver evig eneste dag. Det var præcis to år siden skilsmissen, 4. december. Sådan nogle ting glemte man ikke bare. Især ikke når man var i Johns situation. Piller var nok hans bedste ven, han har overnattet flere nætter på hospitalet end hos sig selv. John fik kontakt til sin ex-kone, Stine, fra et par uger siden, da han hørte at Anders havde været meget voldelig mod hende. Det fik han afvide af nogle bekendte der arbejdede med Anders og Stine. Han ville spørge hende om hun ville hjælpe ham med, at myrde Anders. Anders' opførsel kunne John ikke klare, og alle hans psykiske sager i hjernen gik amok. Han fik depressioner, begyndte at ryste og skrige. Dagen var kommet hvor det skulle ske, Stine havde gået med til det. Hun ville selvfølgelig ikke myrde nogle, men prøve at forklare den rigtige historie til John. Hun vidste godt at han ikke havde forstået, hvad der var sket. Anders havde råbt af hende på arbejdet, mens nogle assistenter fortalte det videre til John, på en lidt mere dramatisk måde. I Johns psykiske tilstand lød det, som om han havde været ekstrem voldelig mod hende. Da de snakkede i telefonen fortalte hun, at de kunne mødes på hendes arbejde, hendes eget firma Anders&Stine C.O. John gjorde sig klar, som om han skulle til en arbejdssamtale, han havde en pæn skjorte og nogle nye jeans på. I jakken lå den store pistol, pistolen indeholdte kun en kugle, kuglen var specielt lavet. Dens styrke var ligesom 4 andre kugler i en. Klokken var 16:00 præcis, han stod foran den store dør og åbnede den. De skulle mødes i lokale 167. Han kom til receptionen, og den unge dame spurgte venligt om hun kunne hjælpe ham. "Jeg har en aftale her kl. 16:30 med Anders, vi skal mødes i hans kontor. Kan du vise mig hvor det er?". Damen gik med ham op til tredje sal, på vejen tænkte han på, hvad han havde lovet Stine i telefonen, da de talte sammen. I telefonen sagde hun "John.. Du er nød til at love mig noget, lad vær med at gøre Anders noget før jeg kommer, så kan vi gøre det sammen. Lad vær med at snakke med ham eller skyde efter ham før jeg kommer John, kan du love mig det?", i telefonen kunne han godt høre hun havde grædt, eller var ved at gøre det. Han holdte altid hvad han lovede hende. Men hun lovede også ham engang noget, da de stadig var gift. Det var, at hun aldrig ville gå fra ham, og hun aldrig vil forlade ham. Men der gik jo ikke lang tid før hun forladte ham, og blev forlovet med Anders. John tænkte over en ting som fik hans blodtryk til at stige "Hvorfor skal jeg love hende, at jeg ikke myrder ham før hun kommer, jeg er da ret ligeglad. Hun ved, hvor dårligt jeg havde det, men hun valgte stadig at gå fra mig og ikke holde det hun lovede. Hvorfor skal jeg så?". - Vær så god Hr. Kontoret er lige her til venstre, det kan være han sidder til møde nu, men du må gerne banke stille på. John takkede og begyndte at smile, gennem det tynde gardin kunne han se Anders side med sine dygtige medarbejdere, druknet i papir og opgaver. "De ser kloge ud, men ikke klogere end mig". Klokken var 16:22. Han stor på gangen og havde præcis den samme følelse som i morges. "Jeg glæder mig" hviskede han. Adrenalinen var fuld igang i kroppen, han kunne ikke stoppe med at grine. 16:25. "Bank bank" John bankede stille på. "Kom ind", sagde Anders og John trådte ind i lokalet med et stort smil. Anders havde aldrig set John før, "hvad kan jeg hjælpe dig med?" spurgte Anders. John svarede "ikke rigtig noget". John hev pistolen op og pludseligt stoppede med at grine. "Du troede virkelig jeg ikke vil komme var?! Det troede du lige din lille tyv, du sidder bare på den stol hverdag med jakkesæt og en masse penge! Men du kan fandeme tro at det er slut!". Arbejderne hoppede ned under bordet og trykkede hurtigt på en knap, som tændte en alarm i hele bygningen. Anders stod og råbte en masse ting, men det hjalp ikke, for John havde allerede trykket og kuglen fløj ud hurtigere end lysets hastighed. Den ramte plet! Lige i panden, ud af baghovedet også ramte den en stor printer der eksploderede i samme øjeblik kuglen ramte den. John nåede ikke at løbe ud, før eksplosionen ramte ham og skubbede ham stærkt ud, så han fløj hele 9 meter gennem gangen. Eksplotionen overdøvede hans øre, han havde svært ved at åbne sine øjne men han kravlede ind i et lokale. Det var lokale 167 . Han kravlede over til vindueskammen og åbnede vinduet. Der satte han sig og prøvede at få vejret ordentligt, han kunne høre lidt igen. John sad stille. Han kunne høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten, der spillede en lille melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den så fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil køre op ad markvejen. Den stopppede så pludseligt, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for asnigtet og øjnene spilet op. Du kommer forsent, sagde John og lukkede øjnene, men han troede nu ikke, at hun hørte ham.