Matematik
Matematik - Reducer Ligning.
Jeg har problemer med at reducere en ligning, hvis resultat jeg ikke kan få til at passe med facit.
Jeg skal reducere følgende liging: Læg mærke til, at der er 3 forskellige paranteser.
5a - { - [(-3a+2b) - 4b] + [-7a - (a-b)] - 3b}
Jeg starter med at hæve de runde paranteser:
5a - { - [3a-2b-4b] + [-7a - a+b] -3b}
Derefter hæver jeg de firkantede paranteser:
5a - {-3a + 2b+4b - 7a+a-b-3b}
Til sidst hæver jeg tuborg paranteserne:
5a+3a-2b-4b+7a-a+b+3b
Nogen der vil være så sød at læse min opgave i gennem og se hvor jeg laver fejl? Facit skal nemlig svare til 10a.
Svar #1
31. januar 2015 af Andersen11 (Slettet)
Det er ikke en ligning, men et udtryk, der skal reduceres. Hæv parenteserne, for eksempel indefra og ud.
Du har ikke hævet den første runde parentes korrekt; den er en plusparentes.
Du hæver heller ikke den anden firkantede parentes korrekt; den er også en plusparentes.
Plusparenteser hæves uden videre.
Det hedder en parentes.
Svar #2
31. januar 2015 af Andersen11 (Slettet)
Hvis man hæver parenteserne indefra og ud, kan man også med fordel reducere undervejs, så der bliver færre led at rode rundt med:
5a - { - [(-3a+2b) - 4b] + [-7a - (a-b)] - 3b} =
5a - { - [-3a+2b - 4b] + [-7a -a+b] - 3b} =
5a - { - [-3a-2b] + [-8a+b] - 3b} =
5a - { 3a + 2b - 8a + b - 3b} =
5a - { -5a } =
5a + 5a =
10a
Svar #3
31. januar 2015 af Santaclaus122 (Slettet)
#2
Hvad gør du af -4b ved trin 2? Du ender med at skrive [-3a-2b], hvor -4b forsvinder i udtrykket.
Svar #4
31. januar 2015 af Brusebad (Slettet)
Trin 2: 2b - 4b
Trin 3: - 2b
(2b bliver altså til -2b)
Skriv et svar til: Matematik - Reducer Ligning.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
