Studievalg og videregående studie

Erfaring med naturvidenskab i STX og/eller HF-kursus?

27. februar 2015 af ntrbd (Slettet)

Ligesom alle andre, er jeg i tvivl om min gymnasielle studieretning. Ligesom alle andre, henvender jeg mig til fremmede på nettet.

Mine forældre og min studievejleder kan sige nok så meget om, at jeg selv skal vælge, og fremhæve begge sidder, men hvad har I erfaring med?

Jeg er 100 % humanistisk og samfundsvidenskabelig, men 1.g var ment som et "friår", hvor jeg herefter skulle starte forfra på et andet gymnasium, og jeg havde fået en interesse for naturvidenskabelige fag, så jeg befinder mig på MatA, kem B, fys B.

Jeg er glad for skolen og vil fortsætte i klassen, selvom skolelivet ikke lever op til mine forventninger. Jeg har svært ved alle fag, og det er kun matematik, jeg fortsat har interesse i. Jeg gruer ved tanken om bl.a. kemi.

Jeg er imidlertid blevet glad for biologi, men ved også at linjen mata, bioa ,fysb ikke er adgangsgivende til mange naturvidenskabelige uddannelser.

1) Ville I "trække jer igennem" en studieretning, I har svært ved, og ikke har interesse for? Ville I vælge dén linje, som I er öprigtigt engageret i, som I har nemmere ved, men som stadig er ny for jer (den berører stadig naturvidenskaben)? Emnerne i biologi har jeg nemmere ved at forholde mig til.

2) Som i ovenstående spørgsmål: ville I køre (fx) biologi-linjen, og evt. supplere med fag efter stx, hvis det var nødvendigt, eller er det "spild af tid", og skulle man i så fald hellere have "trukket sig igennem"?

3) Erfarning med HF-enkeltkursus? Noget, jeg skal overveje?

4) Tæller enkeltfagene i HF fagligt og adgangsgivende for det samme som STX-fagene?

5) Har det betydning for karakteren og adgang (til de videregående uddannelser?)

I må selvfølgelig meget gerne tilføje, hvis I føler, at I har noget at kommentere eller lignende.

Tak på forhånd

2)


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. februar 2015 af Jerslev

#0:

4) Ja, på papiret er der ikke nogen forskel på et mat A fra HF eller STX (eller HTX/HHX for den sags skyld). Til gengæld er der i praksis som regel forskel på kompetencerne, som studenterne fra de forskellige ungdomsuddannelser opnår. Det er selvsagt, at en 2-årig HF ikke kan opnå det samme faglige niveau som de 3-årige STX, HHX eller HTX (det samme gælder forresten mange andre fag).

Søger du ind på en videregående uddannelse vil du dog have et mat A ligegyldigt hvor du har det fra.

- - -

mvh

Jerslev


Svar #2
27. februar 2015 af ntrbd (Slettet)

Tak for svaret.

Øv, havde håbet, forløbet var intensivt. Jeg overvejer ikke et HF-kursus, men enkeltfag. :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
27. februar 2015 af Jerslev

#2: HF-enkeltfag er det samme som et HF-kursus. Du tager blot faget alene. :) Bekendtgørelsen, som undervisningen tilrettelægges ud fra er den samme.

Bemærk, at der i visse fag ikke er forskel på HF og STX bekendtgørelserne, men når man skal den samme mængde stof igennem på kortere tid bliver man, naturligvis, ikke nær så rutineret i det.

- - -

mvh

Jerslev


Skriv et svar til: Erfaring med naturvidenskab i STX og/eller HF-kursus?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.