Rettelse af en dansk stil

Hej jeg vil være super glad hvis der var en der kunne se og rette mine fejl jeg har i min stil. Fejl som f.eks. kommaer (stilen er skrevet med statkomma), punktom, egenavne, spørgsmålstegn, stavefejl og om der er sat anførseltegn (eller replikstreg) omkring replikkerne. Jeg vil meget gerne have at man skal kunne se de fejl der er blevet rettet, så jeg kan lære af dem. :)

Intet resume

Bogen Intet handler om en folkeskoleklasse, der begynder at tænke om meningen med livet. En dag går Pierre Anthon ud af klassen, da han fandt ud af at det ikke længere var værd at gøre noget, når alligevel ikke betyder noget. De andre elever møder ham hver dag til og fra skole, på Tæringvej 25 hvor Pierre Anthon sad i et blommetræ, hvor han råber at der ikke er noget der betyder noget. De andre elever blev mere og mere overbevist om at der ikke er noget ved noget, men det ville de ikke. Derfor begyndte de at samle en dynge af betydning i det nedlagte savværk. I starten var det bare småting som, Agnes grønne sandaler, Fromme Kajs salmebog eller Jan-Johans beatles bånd. Da Pierre Anthon stadig mente at der ikke var noget ved noget, begyndte de at tage det mere seriøst, som en død lillebror, en finger og en mødom. Pierre Anthon gad stadig ikke at komme over at se dyngen. Da Jan-Johans finger bliver skåret af, vælger han, at “sladre”, om hvad der er sket. Det fik børnene til at aftale at Agnes skulle ringe til det lokale blad. Agnes ringede så og fortalte at ude i det nedlagte savværk var en dynge af betydning. De sender så nogle journalister ud, og se hvad det er. Senere kom hele verdens presse ud for at se hvad dyngen går ud på. Et museum fra New York ville købe dyngen af betydning til deres udstilling. Lige meget hjalp det, Pierre Anthon gad ikke over at se dyngen. Alle var ved at give op, også Sofie. Agnes hentede Pierre Anthon da alle var op og skændes i savværket. Da alle var sure, og ville slås, dræbte de Pierre Anthon. Samme nat brændte savværket ned.

Boganmeldelse af Intet

Janne Teller

Bogen Intet syntes jeg er en okay bog. Det der gør at den ikke er bedre end det jeg synes er at den er for lang i hver gang der sker noget. Hvilket betyder at den godt kunne blive lidt kedelig i længden. De kunne også godt have lidt mindre filisofi, og mere bare almindelige tekst, som fx. da agnes først finder meningen med livet da Pierre Anthon dør. Det der kunne have gjort den bedre, ville være at den måske var lidt kortere, eller at det der skete var fordelt mere ud på siderne. Det gode ved den var så at når der skete noget var det spændende, altså noget man gider læse om. Hvis jeg skal anbefale den til nogle, vil det nok være 13-16 årige, da der er meget filosofi i, og det er nok ikke alle mindre personer der helt forstår. Den kan også godt føles lidt lang når man læser den, hvilket mindre børn nok ikke har tålmodighed til. Grunden til at jeg kun siger op til 16 er fordi at hvis de skal læse en bog der også har nihilisme som et ret stort emne, vil de nok vælge nogle andre bøger. Budskabet i bogen vil jeg nok sige er at man skal gøre hvad man selv vil, og ikke hvad andre synes ikke er vigtigt, eller vigtigt, som fx. de gør giver alle deres betydningsfulde ting fordi at Pierre Anthon siger at der ikke er nogen betydning. Bogen berøre man forskellige temaer, som fx. nihilisme, ungdom og venskab. Bogen kommer meget ind på nihilisme da Pierre Anthon en af hovedpersonerne er lidt af en nihilist. Han er en nihilist, på den måde at han ikke synes der er noget ved noget, altså der ikke er nogen mening med livet, ligesom nihilister mener. Den er også meget ungdomspræget da det er om teenager, og deres problemer og forhold til venner og familie. Bogen kommer ind på mange filosofiske spørgsmål som jeg selv synes er ret vigtige man finder ud af sit et svar på. De fx. sætter spørgsmålstegn ved om det betydningsfulde mister sin betydning, når man sætter en pris på det. Personligt synes jeg ikke at det gør det, så længe at man kun sætter en pris på tingen, og ikke sælger den. Eller om det betydningsfulde er relativt eller det er for altid. Der synes jeg at det kommer an på hvad det er. Kærlighed til familie, er der altid. Mens kærligheden til en kæreste er ikke for altid, også selvom man er gift. De sætter også spørgsmålstegn ved om man ikke skal spøge med det der er betydningsfuldt. Jeg synes selv at man godt kan spøge med det til en vis grad. Så længe at man selv har sin egen mening.