Kemi

Saltkrystaller

16. maj 2015 af misb1 - Niveau: 8. klasse

Hej alle

Jeg har ikke kunnet finde et konkret svar på følgende spørgsmål:

Hvorfor sætter salte sig sammen i krystaller? 

Det ville være dejligt, hvis der var nogen, som kunne forklare det for mig.

På forhånd tak!


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. maj 2015 af Heptan

Fordi salte har mindre energi når de er krystaller. Generelt er det favorabelt at sprede ladninger ud over et større område, end at have ladningen koncentreret på enkelte ioner.


Brugbart svar (0)

Svar #2
16. maj 2015 af LeonhardEuler

Der findes der ikke et entydigt svar til, men en stor del af svaret er pga. bindingstypen (elektriske ladninger) og størrelser på atomerne, som indgår i krystallerne, samt det er en form, hvori de har en mindre energi.

Krystalstrukturen kan beskrives matematisk ved vektorer og karakteristiske værdier: Link


Svar #3
16. maj 2015 af misb1

#1

Fordi salte har mindre energi når de er krystaller. Generelt er det favorabelt at sprede ladninger ud over et større område, end at have ladningen koncentreret på enkelte ioner.

Så koncentrationen af energi bliver mindre, fordi den bliver delt ud på et større område som krystal? Og det er fordelagtigt? - skal bare lige være sikker på, at jeg forstår dig :)

Tak for det gode svar!


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. maj 2015 af Heptan

Sådan har jeg ikke tænkt på det før, men det giver da mening, at "koncentreret energi" er mere reaktivt og gerne vil fordeles.

Det er et lidt abstrakt spørgsmål, og som #2 siger kommer det an på en masse forskellige ting. Det jeg skrev var meget generelt, og ser bort fra en masse scenarier. Natriumchlorid vil fx gerne være krystallinsk når det står på bordet, men hælder man det i vand, har det ikke længere lyst til at være på krystalform ... det bliver opløst, fordi det er fordelagtigt.

Universet har en tendens til at gå imod "uorden", og ioner har mere uorden når de er opløst i vand, end når de er arrangeret i et ordnet gitter. Man skal altså overveje to ting når man skal svare på dit spørgsmål: Hvor meget energi kræver ionerne for at få mere "orden"? Og hvor meget energi slipper ionerne af med ved at danne nye "krystalbindinger"? Hvis de slipper af med mere energi end de modtager, vil de spontant danne krystaller.

Nogle ionforbindelser er fx tungtopløselige i vand, og man kan beregne at det ville kræve "negativ energi" for ionerne at opløses, eller med andre det ville koste energi at få reaktionen til at forløbe. Og derfor forløber de ikke spontant. De bliver i så fald ved med at være krystaller, og danner et bundfald istedet.


Skriv et svar til: Saltkrystaller

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.