Biologi

HJÆLP eksamensspørgsmål til biologi C

14. juni 2015 af Hanne0807 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Jeg har et eksamensspørgsmål under emnet "Iltens vej til cellerne" der lyder: Diskuter mulige begrænsninger i iltoptagelsen i forbindelse med et fysisk arbejde.

Jeg forstår ikke helt hvad der menes, skal jeg komme ind på rygning og dårlig kondition eller noget helt andet? Kom gerne med forslag!


Brugbart svar (1)

Svar #1
14. juni 2015 af Jmjohansen (Slettet)

Der er vel en helt naturlig begrænsning for, hvor hurtigt du kan trække vejret. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
15. juni 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

I spørgsmålet kan du tage udgangspunkt i, hvad der er afgørende for den maksimale ilt-optagelse, dvs. vejen fra ilt i luften til den ender i musklernes mitokondrier, som behøver ilten under fysisk arbejde.

Bestemmende (og også begrænsende) for den maksimale ilt-optagelse er:

1) Optagelsen af ilt i lungerne. Denne afhænger af ventilationen(hvor hurtigt og dybt, man trækker vejret), hvorved ilten kommer ned i lungerne og diffunderer over i blodet. Jo hurtigere, man trækker vejret, desto mere ilt kommer der over i blodet. Her er begrænsningen, kan man ikke kan mætte det arterielle blod med ilt.

2) Levering af ilt til musklen. Blodet, der nu er fyldt med ilt, pumpes rundt i kroppen af hjertet. Jo mere der pumpes, desto mere ilt kommer rundt. Hjertets pumpeevne sætter altså begrænsningen.

3) Ekstraktion af ilt fra blodet til musklen. Her er det musklens diffusions kapacitet for ilt og/eller gradienten mellem ilten i blodet og ilten i mitokondrierne, der sætter begrænsningen. (Man mener specielt at det er kinetikken vedrørende iltens difusion fra hæmoglobinet, der er væsentligt begrænsende.)

Som du selv nævner, kan man sagtens komme ind på kondition, da konditallet netop er et udtryk for den maksimale iltoptagelse, som dog vægtafhængig.

Vh.


Svar #3
15. juni 2015 af Hanne0807 (Slettet)

Tusind tak for det gode svar! Kan helt sikkert godt bruge meget af det.


Skriv et svar til: HJÆLP eksamensspørgsmål til biologi C

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.