Generelt

Læse op til HTX start :)

28. juni 2015 af Keya (Slettet)

Hejsa :)

Jeg starter på HTX her efter sommerferien, og vil gerne holde min hjerne super skarp :P Men hvad kan  jeg forvente at møde i det halvårige startforløb? Jeg vil være lykkelig (virkelig lykkelig), hvis nogle har nogle gamle opgaver fra 1.g, fag er ligegyldigt :D

På forhånd tak :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. juni 2015 af Arccossintan (Slettet)

Lad mig først pointere; hvis du har det nogenlunde nemt ved det faglige, så er det slet ikke nødvendigt at læse op inden skolestart, men omvendt vil det naturligvis heller ikke forværre situationen - jeg gjorde selv det samme. På www.systime.dk kan du finde de fleste naturvidenskabelige bøger, som i-bøger, der anvendes på HTX, men det koster godt nok lidt pr. bog - alternativt kan du jo låne bøgerne på biblioteket. De opgaver, man beskæftiger sig med, i de naturvidenskabelige fag, både i timerne, men også i afleveringerne, er taget fra bøgerne - overvejende. Inden for de humanistiske fag, er det vist meget forskelligt fra klasse til klasse, hvilke opgaver, de får stillet, da det afhænger af den enkelte lærers personlige præferencer.


Brugbart svar (0)

Svar #2
28. juni 2015 af MaibritG

Du skal dog være opmærksom på, at det bestemt ikke er alle tekniske gymnasier, der anvender Systime-bøgerne. Jeg brugte ingen af dem i løbet af min HTX, eksempelvis. Selvfølgelig giver de en god introduktion, men jeg ser ingen grund til at forberede sig i sin sommerferie mellem 9/10.klasse og 1.G medmindre, at man har mangler i sin faglighed fra 9.klasse. Men så er det nok 9/10.klasses-pensum, man skal fokusere på.

Men hvad kan  jeg forvente at møde i det halvårige startforløb?

Du kan forvente en introduktion til hvad det vil sige at gå fra folkeskolen til gymnasiet, og dermed at du selv også er ansvarlig for din undervisning. Men er du, som #1 også nævner, faglig stærk og selvdisciplineret, så vil du nok ikke mærke den store forskel udover, at man på HTX arbejder projektorienteret (særligt i de naturvidenskabelige og tekniske fag) frem for med fokus individuelle afleveringer. Derudover skal du jo lære en masse nye mennesker, at kende.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. juni 2015 af Arccossintan (Slettet)

Her kan du se en liste over samtlige bøger, som min klasse anvendte i løbet af 1.g:

Orbit B HTX (Fysik B)

Mat B1 HTX (Matematik B)

Basiskemi C (Kemi C)

Biologi i udvikling (Biologi C)

Kommunikation/IT C (tilhører det fag og niveau, som bogens navn antyder)

Teknologi HTX-grundbog (Teknologi B)

Problemer og teknologi (Teknologi B)

Samfundsfag C (tilhører det fag og niveau, som bogens navn antyder)

Fejlstøvsugeren (Engelsk)

Reklamedrøm i det 21. århundrede (Dansk)

Visse bøger, har jeg personligt slet ikke åbnet, og andre har jeg læst fra ende til anden. De naturvidenskabelige bøger, er nødvendige at læse grundigt, hvorimod man ofte i de humanistiske bøger (fx dansk- og engelskfaglige bøger) kun læser enkelte kapitler.


Brugbart svar (0)

Svar #4
28. juni 2015 af mathon

appetitvækker:


Brugbart svar (0)

Svar #5
28. juni 2015 af Arccossintan (Slettet)

#2 Nej, det er jeg klar over, men om ikke andet, så dækker bøgerne jo det samme pensum uanset, hvem der har publiceret disse.

Men ja, på mit gymnasium, blev der i det første halve år, lagt stor vægt på projektarbejde, og vi blev også her introduceret for vores første SO forløb. SO projekterne er noget, som mange direkte afskyr, men min erfaring er, at hvis man forstår at arbejde effektivt og selvdiscplineret i løbet af disse projekter, så kan man få utroligt meget ud af disse. Formålet med SO er, at udvikle den enkelte elev fra at være elev til studerende ved, i løbet af de 3 år på HTX, at arbejde med nogle helt særlige kompetencer - det svarer vist lidt til AT på STX, hvis du er bekendt med dette, har jeg ladet mig fortælle. Om man kan lide SO faget eller ej, så er det i hvert fald vigtigt at få en god karakter i dette, da den endelige karakter til eksamen i 3.g vægter 2!


Skriv et svar til: Læse op til HTX start :)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.